EU-milliarder gøres klar i nødhjælp til Grækenland

Grækenland beder nu EU om milliarder i nødhjælp for at kunne håndtere op mod 100.000 strandede flygtninge og migranter. EU-præsident Tusk siger, at det er nødvendigt med massiv humanitær hjælp til Grækenland, mens EU får styr på grænserne.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: PANAYOTIS TZAMAROS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Flygtningekrisen er nu nået dertil, hvor en humanitær krise også truer inden for EUs grænser i en sådan grad, at EU-Kommissionen vil finde nødhjælpsmilliarder frem til Grækenland. Så mange som 100.000 flygtninge og migranter frygtes at strande i Grækenland inden udgangen af marts.

»I morgen foreslår jeg kommissærkollegiet et instrument for nødhjælp inden for EU,« bekræfter EUs kommissær for humanitær hjælp, Christos Stylianides, tirsdag på Twitter. Han tilføjer, at Grækenland har bedt om mere assistance til strandede flygtninge.

Hvor mange milliarder der er tale om, vil EU-Kommissionen først løfte sløret for onsdag, men ifølge den normalt velinformerede avis Wall Street Journal drejer det sig om 700 millioner euro - eller godt fem milliarder kroner - som kan bruges på nødhjælp i EU-lande over de kommende tre år.

En talsperson for den græske regering siger tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at Grækenland i første omgang har bedt om 480 millioner euro - svarende til omkring 3,5 milliarder kroner. Det sker, fordi Grækenland forventer, at 100.000 flygtninge og migranter kan strande i landet som følge af, at kun syrere og irakere nu får lov til at passere grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Mindst én grænseovergang er endda helt lukket ned efter sammenstød, der endte med brug af tåregas fra de makedonske myndigheder mandag.

De mange penge skal sikre plads til 50.000 i modtagelejre, mens 50.000 vil kunne komme på hotel, da de ellers ikke kan huses nogen steder. Til registrering, forplejning, sikkerhed og sundhed bliver der ifølge den græske anmodning desuden brug for tusindvis af politibetjente og civile hjælpere.

Ifølge de græske myndigheder er der allerede kommet flere end 100.000 til landet i år, og der ankommer fortsat flere end 1.000 flygtninge og migranter dagligt, mens kun »få dusin« bliver lukket ind over grænsen til Makedonien.

EU testes til det yderste

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, begyndte tirsdag en rundrejse i Østrig, Balkan-landene og Tyrkiet, der skal sikre opbakning til fælles koordinering og løsninger på mandagens EU-topmøde med Tyrkiet. På sit første stop i Østrig understregede han, at der i den nuværende situation ikke er nogen vej udenom de nationale tiltag med grænsekontrol rundt om i EU, men at målet er at få så meget styr på strømmen af flygtninge og migranter, at Schengen-samarbejdet kan reddes. Imens får Grækenland brug for massiv humanitær hjælp fra de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen.

»En test af vores europæiskhed vil være på den ene side at gå tilbage til Schengen, og på den anden side vores parathed til at støtte Athen i disse hårde tider,« sagde Tusk efter sit møde med Østrigs kansler, Werner Faymann, i Wien. Tusk tilføjede, at han var overbevist om, at Østrig - trods kritik fra Tyskland, Grækenland og EU-Kommissionen - vil arbejde for fælles europæiske løsninger.

Faymann sagde, at Østrig netop ønsker fælles europæiske løsninger, men at han ikke kan tillade, at Østrig bliver omdannet til et »venteværelse« for et kæmpe antal flygtninge og migranter, der ønsker at rejse videre til Tyskland. Indtil der er styr på Grækenlands ydre grænse til Tyrkiet, vil Østrig derfor holde fast i sine tiltag, der begrænser såvel gennemstrømningen som antallet af asylansøgere i Østrig. Han understregede, at Østrigs asylloft på 37.500 asylansøgere i år svarer til, at hele EU tager to millioner asylansøgere i år, hvis man kigger på det i forhold til indbyggertal.

Specialstyrker til grænsen

Samtidig fortsatte sammenstødene mellem de makedonske grænsevagter og flygtninge og migranter ved Idomeni-grænseovergangen. Efter voldsomme sammenstød og brug af tåregas mandag har grænseovergangen været lukket helt ned, og ifølge BBC er der nu 8.500 flygtninge og migranter i en lejr ved Idomeni, hvor der kun er teltplads til 1.500. Situationen forværres af, at vejret har været forfærdeligt de seneste dage med massiv regn.

Makedonien lukker nu kun syrere og irakere med gyldige id-papirer ind i landet i kontrollerede antal, mens alle andre afvises som »økonomiske migranter.« Ifølge Grækenlands premierminister Tsipras truer tiltag som den makedonske grænselukning »hele vores fælles fremtid i Europa,« mens den makedonske udenrigsminister, Nikola Poposki, over for BBC forsvarer brugen af tåregas med, at det var nødvendigt, fordi migranter med vold forsøgte at krydse grænsen ulovligt.

Makedonien sendte tirsdag specialstyrker afsted for at kunne forsvare sin grænse til Grækenland, mens Kroatien lidt længere oppe ad Balkan-ruten ifølge Reuters meddelte, at landet er klar til at sætte militæret ind for at sikre ro og orden i håndteringen af krisen, hvis det skulle blive nødvendigt.

I Bruxelles gjorde EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, det klart, at EU-Kommissionen på ingen måde støtter den makedonske brug af tåregas mod migranter.

»Det er ikke vores ide om, hvordan man håndterer krisen,« sagde Schinas og tilføjede, at EU-Kommissionen er i tæt kontakt med de makedonske myndigheder, selv om Makedonien ikke er med i EU.