EU-lederne enige: Grækerne stemmer om euroen

En efter en sendte EUs ledere mandag klar besked til grækerne forud for søndagens folkeafstemning. Det er et valg mellem ja eller nej til at blive i euroen. Kommissionsformand Juncker følte sig ligefrem »forrådt« af græske Tsipras.

Den franske præsident, Francois Hollande, lagde allerede fra morgenstunden ud med en advarsel til grækerne. Foto: Philippe Wojazer/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Først var der én. Så var der to. Så var der tre. Og til sidst havde lederne fra de tre største eurolande samt EU-Kommissionen alle tonet rent flag med meldinger om, at den græske folkeafstemning på søndag reelt er et valg mellem at blive i euroen eller forlade den.

Frankrigs præsident, François Hollande, var tidligt på færde fra morgenstunden, hvor han efter et møde om Grækenland med sit kabinet, gjorde det klart, hvad der er på spil.

»Der er noget fundamentalt på spil: Om grækerne ønsker at blive i euroområdet. Det er deres plads i mine øjne, men det er op til dem at beslutte det, eller tage risikoen og forlade den,« udtalte Hollande efter mødet.

Et par timer efter blev der skruet yderligere op for retorikken, da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, brugte 45 minutter på en lang irettesættelse af den græske premierminister, Alexis Tsipras.

Juncker talte om uærligt spil fra Tsipras og følte sig »lidt forrådt«, fordi Juncker om nogen har kæmpet for et kompromis, som Tsipras trak tæppet væk under med sin pludselige melding om folkeafstemningen natten til lørdag.

»Det er ikke et spil poker, hvor én vinder, og en anden taber. Enten vinder vi alle, eller vi taber alle. Derfor er jeg meget skuffet over, hvad vi så lørdag, hvor den europæiske bevidsthed på én nat led et alvorligt knæk,« sagde Juncker, inden han talte direkte til den græske befolkning:

»Et ja vil være et klart signal om, at Græken­land ønsker at blive i eurozonen og i EU.«

Og på spørgsmålet om, hvad et nej vil betyde, var der ingen slinger i valsen:

»Et nej vil betyde, at Grækenland siger nej til Europa.«

Den klare indblanding i den græske folke­afstemning medførte straks et væld af kritiske kommentarer på de sociale medier, hvor mange betvivlede visdommen i at blande sig på den måde.

Tysk enighed

Men kort efter var det Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, og den socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, der fortsatte i samme spor, da de mødte pressen.

»Dybest set er spørgsmålet: Ja eller nej til at forblive i eurozonen,« slog Gabriel fast, mens Merkel understregede, at Europas ledere ikke skal forsøge at påvirke grækernes beslutning, men at man må »gøre konsekvenserne klare.«

Det begyndte at se helt koordineret ud, da Italiens premierminister, Matteo Renzi, sidst på dagen meldte sig i koret.

»Den græske folkeafstemning er ikke et derby mellem EU-Kommissionen vs. Tsipras, men euro vs. drakme. Det er valget,« skrev Matteo Renzi på sin Twitter-profil.

Ikke mindst François Hollande og Jean-Claude Juncker gjorde samtidig meget ud af at understrege, at Grækenland hører hjemme i euroen, og at man er klar til at forhandle med Grækenland igen.

Alt tyder dog på, at det først kan blive efter et eventuelt ja ved folke­afstemningen, fordi Tsipras holder fast i den konfrontatoriske linje. Da han søndag aften bekræftede, at de græske banker ville være lukkede i denne uge, samt at der indføres et loft over, hvor mange penge man kan hæve i banken, langede han kraftigt ud efter de øvrige eurolande og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Sikkerhedsnettet forsvinder

Eurogruppen ville lørdag ikke forlænge sikkerhedsnettet under Grækenland, der derfor udløber tirsdag aften, mens ECB ikke ville hæve loftet for nødlikviditet til de græske banker, som derfor ikke kunne åbne mandag.

»De nylige beslutninger fra Eurogruppen og ECB har kun ét mål: at forsøge at kvæle det græske folks vilje,« skrev Tsipras på sin Twitter-konto.

Allerede tirsdag aften, når aftalen om sikkerhedsnettet under Grækenland forsvinder, bliver det imidlertid sværere for Grækenland at forblive som euroland. Uden sikkerhedsnettet og adgang til flere milliardlån vil Grækenland sandsynligvis ikke kunne klare sine betalinger. Grækenland ser ud til at misligholde et kriselån hos Den Internationale Valutafond (IMF), fordi landet ikke kan eller vil betale ca. 11,5 milliarder kroner tilbage tirsdag. Og hvis et euroland gennem længere tid ikke kan klare sine betalinger, vil det være svært at forblive i euroen, fordi det underminerer valutaens troværdighed.

Den afgørende test bliver dog folkeafstemningen på søndag. Med et nej vil der – som EUs ledere gjorde klart mandag – ikke være vilje hos de øvrige eurolande til at hjælpe Grækenland yderligere, og så er der næppe nogen vej uden om et exit fra euroen.