EU-ledere finder kammertonen igen

EU-topmødet viste de første spæde skridt mod svar på flygtningekrisen, og landene enedes om at øge støtten til FNs hjælpeprogrammer med flere milliarder kroner. Og nok så vigtigt blev ugers hårde beskyldninger afløst af mere forsonlige toner. Der er dog fortsat meget lang vej til egentlige løsninger på krisen.

Frankrigs præsident Francois Hollande (tv) og Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, taler med Danmarks statsminister Lars løkke Rasmussen ved onsdagens EU-møde. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

BRUXELLES: Efter uger, hvor der har været masser af hårde beskyldninger mod hinanden i pressen, mødtes EU’s stats- og regeringschefer onsdag aften til et ekstraordinært topmøde, der ikke mindst skulle rense luften. Samtidig blev de første, konkrete små skridt taget mod svar på flygtningekrisen.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte efterfølgende atmosfæren for »god« og »konstruktiv«, og Tysklands kansler, Angela Merkel, brugte lignende ord om mødet. Hun ville dog ikke kommentere den ungarske premierminister, Viktor Orbáns, kritik af Tysklands »åbne arme« over for flygtninge.

Den kontroversielle Orbán var som altid i fokus, og især Orbáns ordveksling med Østrigs kansler, Werner Faymann, på mødet var »energisk«, fortalte formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Ifølge Italiens premierminister, Matteo Renzi, var det første gang, at alle lande viste vilje til reelt at diskutere fælles løsninger. Han fremhævede ikke mindst, at der nu er sat en deadline i slutningen af november for oprettelsen af de registrerings- og modtagecentre i Italien og Grækenland, som skal danne udgangspunkt for den omdiskuterede fordeling af flygtninge, der kommer til de to sydeuropæiske lande og søger asyl der.

Tirsdagens flertalsbeslutning om at gennemføre en fordeling af op mod 120.000 flygtninge trods indædt modstand fra Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn fyldte ifølge Lars Løkke Rasmussen ikke så meget, som man kunne have frygtet.

»Jeg fornemmer en vilje til at se fremad snarere end at pege fingre. Og jeg fornemmer også en stigende realisme og balance i tingene. Vi kan ikke få den her udfordring til at gå væk ved at gøre én ting. Der skal gøres mange ting på én og samme tid,« sagde statsministeren på det efterfølgende pressemøde.

En milliard euro til FNs tomme hjælpekasse

Han glædede sig især over, at der i stedet var fokus på at diskutere de grundlæggende problemer, og at flere lande gav tilsagn om straks at øge støtten til FN’s hjælpeprogrammer i Syrien og nabolandene, der huser millioner af syriske flygtninge.

Donald Tusk understregede, at der er otte millioner internt fordrevne i Syrien og derudover fire millioner syriske flygtninge i nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan. Og hvis EU ikke sørger for, at de får bedre leveforhold der, så skal flygtningestrømmen mod Europa i stedet til at tælles i millioner.

Støtten til blandt andet FN’s hjælpeprogrammer i Syrien og nabolandene skal derfor øges med »mindst en milliard euro«, hedder det i erklæringen fra topmødet. EU-Kommissionen bidrager med halvdelen fra sine budgetter for 2015 og 2016, mens EU-landene minimum skal levere den anden halve milliard euro.

Med til den historie hører dog, at EU-landene i 2015 foreløbigt har betalt langt mindre til FN’s programmer end sidste år, og at målet næsten kan nås, hvis EU-landene blot kommer tilbage på støtteniveauet for 2014.

Vanskelig grænsekontrol

Donald Tusk havde på forhånd kaldt en bedre kontrol med EUs ydre grænser for det vigtigste af alle tiltag, og her bakkede landene op om EU-Kommissionens forslag om at styrke grænseagenturet Frontex, asylastøttekontoret EASO samt politisamarbejdet Europol.

Der er dog kun tale om en relativ beskeden opgradering i første omgang, men Kommissionen vil desuden inden udgangen af året komme med et konkret forslag til, hvordan Frontex kan udvikles til et egentlig fælles grænse- og kystvagtsystem.

»Det har ikke været en detaljeret diskussion i dag, men en opbakning til de linjer, som er stukket ud i Kommissionens papirer. Og jeg er overbevist om, at vi nu har taget de første vigtige skridt til at få gjort noget ved problemet,« sagde Lars Løkke Rasmussen om kontrollen ved de ydre grænser.

Inden topmødet havde Viktor Orbán foreslået Grækenland, at de andre EU-lande kunne hjælpe med at kontrollere den græske grænse til Tyrkiet, som krydses af tusinder dagligt. Men det forslag har den græske premierminister, Alexis Tsipras, foreløbigt taget køligt imod, da grænsekontrol er et nationalt anliggende.