EU-ledere advarer Rusland mod nye aggressioner mod Ukraine

Rusland skal straks deeskalere spændingerne ved grænsen mod Ukraine, mener EUs stats- og regeringschefer.

Arkivfoto: Ukraine har mange soldater til stede i området nær grænsen til Rusland. Frygten er, at Rusland vil invadere landet. MANU BRABO

Nye russiske aggressioner mod Ukraine vil få »betydelige konsekvenser«.

Sådan lyder advarslen i en erklæring fra EUs stats- og regeringschefer ved et topmøde i Bruxelles torsdag.

De opfordrer Rusland til straks at deeskalere spændingerne ved grænsen til Ukraine. Ifølge EUs ledere er Ruslands militære opbygning ved grænsen årsag til spændingerne.

Russerne bør også skrue ned for den »aggressive retorik«, hedder det.

Det bliver ikke uddybet, hvilke »betydelige konsekvenser« der kan være i vente for Rusland.

Men det bliver dog tilføjet, at tiltag vil være koordineret med EUs partnere. Det kan for eksempel være USA.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger dog efter mødet, at EU er klar til at indføre sanktioner, som vil koste Rusland dyrt.

Flere EU-ledere har før talt varmt for økonomiske sanktioner mod Rusland.

Rusland har den seneste tid optrappet militært ved grænsen mod Ukraine. Ifølge efterretninger med op mod 175.000 soldater.

Frygten i Vesten og Ukraine er, at Rusland gør klar til at invadere Ukraine.

Derfor har vestlige stormagter som USA, Storbritannien og EU igen og igen advaret om konsekvenser for at være på forkant - i håb om at det kan forhindre en egentlig invasion.

I erklæringen fra topmødet gentager EU-lederne et budskab, som har lydt flere gange i sagen om Ruslands pres mod Ukraine.

»EUs ledere gentager deres fulde støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet.«

Sagen om Ukraine og Rusland har været øverst på dagsordenen ved topmødet.

Rusland har benægtet at have planer om at invadere Ukraine. Det er godt syv år siden, at russerne med magt tog halvøen Krim, der tilhørte Ukraine.

EU-ledernes diskussioner om Ukraine er foregået uden mobiltelefoner i rummet. Det er, fordi der er tale om en følsom udenrigspolitisk sag, hvor det er vigtigt, at de kan være sikre på at kunne tale frit.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var ikke til stede under diskussionerne. Hun var nødt til at melde afbud til topmødet på grund af sygdom.

Derfor blev Estlands premierminister, Kaja Kallas, bedt om at tale på Danmarks vegne.

/ritzau/