EU-landene er på et møde torsdag blevet enig om de ti retsakter i asyl- og migrationspagten. Det oplyser det belgiske EU-formandskab på det sociale medie X.

- Efter at have gennemgået de 10 tekster i asyl- og migrationspagten besluttede EU-ambassadørerne at sende det endelige kompromis til EU-Parlamentet med henblik på endelig godkendelse, skriver det belgiske formandskab på X.

Dermed tyder meget på, at asyl- og migrationspagten vil falde på plads forud for valget til EU-Parlamentet i juni måned.

Aftalen bliver af flere politiske grupper i EU-Parlamentet set som afgørende for at få mere ro om asyl- og migrationspolitikken inden valget i juni.

Her tyder flere meningsmålinger på et højreskred drevet af blandt andet bekymring for migration til Europa.

Højrefløjen mener dog slet ikke, at asyl- og migrationspagten er vidtgående nok.

Torsdagens godkendelse fra EU-landene kommer, efter at der før jul faldt en foreløbig aftale på plads. Den skulle dog derefter godkendes af henholdsvis EU-landene og af EU-Parlamentet.

Det er var det skridt, der blev taget torsdag for EU-landenes vedkommende.

Det sidste skridt på vejen til at aftalen bliver omsat til lovgivning er en afstemning i EU-Parlamentet. Den ventes at komme senest i april måned, efter at EU-landene nu har sagt ja.

Asyl- og migrationspagten indeholder i alt 10 forordninger, der tilsammen skal stramme op på asyl- og migrationspolitikken i EU.

Blandt andet skal der oprettes modtagecentre ved EU's grænser, hvor hurtigere asylvurdering skal føre til afvisning af personer, der ikke har udsigt til at få asyl.

Her sigter aftalen især på personer fra lande, hvor det er under 20 procent, der ender med at få asyl. Det kan være migranter fra lande som Bangladesh.

Samtidig vil der blive indført ensartede regler for screening af tredjelandes borgere ved EU's grænser. Det skal øge sikkerheden i Schengen-området.

Derud over skal forordningen om asylprocedurer sikre hurtigere hjemsendelse. Her har EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, flere gange opfordret EU-landene til at bruge EU's grænseagentur, Frontex, til at stå for hjemsendelserne.

Et af de største stridspunkter i forhandlingerne mellem EU-landene har været, hvordan EU skal håndtere situationer med stor tilstrømning af migranter og asylansøgere.

Her har lande som Italien og Grækenland kæmpet for, at andre EU-lande skal bidrage mere. De to lande modtager hovedparten af personer, der ankommer med båd over Middelhavet.

Her er landene endt på en model, hvor det er muligt at bidrage økonomisk til frontlinjestaterne frem for at tage i mod asylansøgere.

/ritzau/