EU-lande ville redde Schengen med drastiske midler

Grækenland er ikke i stand til at beskytte EUs ydre grænser. Derfor vil Frankrig og Tyskland redde Schengen-samarbejdet med udvidede beføjelser for det europæiske grænseagentur, Frontex.

Torsdag bøjede Grækenland sig for krav fra EU og anmodede om europæisk hjælp til at håndtere flygtningekrisen. Blandt andet er Grækenland blevet enig med Frontex om at påbegynde registrering af flygtninge langs den græske grænse til Makedonien, et skridt der skal være med til at forhinder, at flygtninge rejser uregistreret videre fra Grækenland til øvrige europæiske lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS

Selve Schengen-samarbejdets fremtid var på dagsordenen, da EUs justits- og indenrigsministre fredag mødtes i Bruxelles for at diskutere løsninger på flygtningestrømmens pres mod unionens ydre grænser.

Før mødet sagde den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, at det europæiske grænsesamarbejde skal opretholdes: »Men forudsætningen for et fungerende Schengen-system og frie indre grænser er en fungerende beskyttelse af de ydre grænser. Og den er mangelfuld. Derfor er vi under tidspres.«

Derfor vil den tyske indenrigsminister sammen med sin franske kollega, Bernard Cazeneuve, have udvidet beføjelserne for EUs grænseagentur, Frontex, der fremover på eget initiativ skal have ret til at sende grænsevagter til lande med mangelfuld grænsekontrol. Bliver forslaget til virkelighed, kan EU med andre ord udsende grænsevagter for at beskytte ydre grænser imod enkelte landes vilje.

EU-Kommissionen kommer i midten af december med sit forslag til en styrkelse af Frontex’ beføjelser samt til en ændring af Schengen-reglerne, der vil gøre systematisk kontrol af EU-borgere ved de ydre grænser muligt. Men om EU-Kommissionen vil gå lige så langt, som Frankrig og Tyskland ønsker, er mere tvivlsomt.

Skridt i den rigtige retning

Det er situationen i Grækenland, der har udløst de drastiske overvejelser. Mindst 50.000 flygtninge er ankommet til Grækenland siden begyndelsen af november. Torsdag bøjede Grækenland sig for krav fra EU og anmodede om europæisk hjælp til at håndtere flygtningekrisen. Blandt andet er Grækenland blevet enig med Frontex om at påbegynde registrering af flygtninge langs den græske grænse til Makedonien. Dermed er der taget et lille skridt for at forhindre flygtninge i at rejse uregistreret videre fra Grækenland til øvrige europæiske lande.

Derudover har Grækenland officielt ansøgt om EU-assistance til øjeblikkelig indsættelse af grænsevagter på de græske øer i Det Ægæiske Hav, hvor flygtningestrømmen er stærkest. Forud for fredagens møde i Bruxelles omtalte Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, den græske beslutning som »et rigtigt skridt i den rigtige retning.«

Alligevel er der stor utilfredshed i Østeuropa – både med den græske indsats og de asylkvoter, der tidligere på efteråret blev tvunget ned over landene. Såvel Slovakiet som Ungarn har tidligere på ugen indleveret en officiel klage ved EU-Domstolen i protest mod en tvungen omfordeling af 120.000 asylansøgere. Fordelingen »udgør en seriøs trussel mod enhver europæisk nation og mod den ungarske nation i særdeleshed. Selvfølgelig er vores første instinkt at protestere,« udtalte Ungarns premierminister, Viktor Orbán, tidligere på ugen.

Mens uenighederne om EUs asylpolitik består, blev ministrene til gengæld enige om nye antiterrortiltag. Fremover skal data om passagerer på fly i EU registreres og lagres i seks måneder, hvorefter de anonymiseres og gemmes i fem år. På grund af retsforbeholdet står Danmark også uden for denne aftale, som dog fortsat mangler endelig godkendelse i Europa-Parlamentet.