EU-landene vil mandag vedtage et definitivt farvel til import af russisk gas.

Det forventer klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer på vej ind til ministermøde i Luxembourg, hvor beslutningen ventes at blive taget.

- Jeg forventer, at der vil være det nødvendige flertal til at vedtage pakken. Men jeg ser selvfølgelig frem til at høre ministrenes holdninger, siger Lars Aagaard.

Beslutningen kan tages med kvalificeret flertal, og dermed kan skeptiske lande som Ungarn og Slovakiet ikke blokere, hvis der er tilstrækkelig opbakning blandt de øvrige EU-lande.

Hvis det lykkes at samle et kvalificeret flertal bag beslutningen, vil EU-landene tage et vigtigt skridt i retning af at afskære Rusland fra en del af den indtjening, der finansierer krigen mod Ukraine, mener Lars Aagaard.

- Jeg kalder det en frihedspakke for EU, for det handler om at stoppe vores afhængighed af russisk energi, siger han.

I kraft af det danske EU-formandskab sidder han mandag for bordenden ved mødet. Beslutningen kan dermed blive et af de mest markante resultater under det danske EU-formandskab.

Efter vedtagelsen blandt EU-landene vil det danske EU-formandskab gå efter hurtige forhandlinger med EU-Parlamentet.

- Vores mål er, at vi kan afslutte forhandlingerne inden nytår. Dermed kan vi møde datoerne, som er fremsat i EU-Kommissionens forslag, siger Lars Aagaard.

I det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen var der lagt op til, at udfasningen skulle gå i gang i 2026 for korttidskontrakter, mens hele udfasningen af også langtidskontrakter skulle være klar fra 1. januar 2028.

Efter at USA's præsident, Donald Trump, krævede, at EU stopper med at købe russisk energi i et forsøg på at presse Rusland til fred, rykkede EU-Kommissionen slutdatoen frem til 1. januar 2027.

I forbindelse med fremrykningen sagde EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen:

- Europa importerer desværre fortsat flydende naturgas, også kaldet LNG, i stor stil fra Rusland. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt.

For at sikre energi til Europa har EU-Kommissionen i handelsaftalen med USA om toldsatser også sagt ja til at købe energi for 750 milliarder dollar i USA.

Det er dog ikke kun presset fra USA, men også Ruslands fortsatte krigsførelse, der ifølge Dan Jørgensen fik EU-Kommissionen til at skærpe kursen.

- Der er to ting, der har stor betydning. Det ene er, at Putin nægter at sætte sig til forhandlingsbordet og endda optrapper konflikten ved at sende droner ind over europæisk jord.

- Dertil kommer, at det virkelig er velkomment, at der også er et pres fra den anden side af Atlanten, hvor USA aktivt læner sig ind og lægger et pres på de medlemslande i EU, som har været tilbageholdende, sagde Dan Jørgensen.

På vej ind til mandagens møde anerkender Dan Jørgensen, at beslutningen ikke er nem at tage for en række EU-lande, der fortsat bruger russisk gas.

- Da krigen startede, fik EU 45 procent af sin gas fra Rusland. Nu er vi nede på 13 procent. Det er stadig for meget, men det viser en stor vilje blandt EU-landene til at gennemføre det her.

- Nogle lande har fortsat udfordringer. Dem vil vi hjælpe med at løse, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/