Det er ikke appetit blandt EU-landene på at ændre mandatet for EU's flådeoperation Aspides, så den kan beskytte civile skibe i Hormuz-strædet.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter udenrigsministermødet mandag i Bruxelles.

- EU har allerede en flådeoperation i Det Røde Hav, og der var et klart ønske om at styrke Aspides-missionen med nye kapaciteter.

- Men der var ikke appetit på at ændre mandatet, så Aspides kan operere i Hormuz-strædet, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA's allierede ikke kan hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet.

Det har dog ikke været nok til at overbevise EU-landene:

- Det er ikke vores krig, og det er ikke noget ønske blandt EU-landene om at bidrage aktivt til krigen, siger Kaja Kallas.

I stedet ventes EU at fortsætte arbejdet med en diplomatisk løsning.

Den kan måske åbne for, at europæiske skibe kan få lov til at passere Hormuzstrædet, fordi EU ikke er direkte involveret i USA og Israels angreb på Iran.

- Vi arbejder på en diplomatisk løsning. Men det et er vigtigt at sige, at der er mange lag i en løsning, når det gælder shipping, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at det ikke er nok "blot" at få en aftale i stand med Iran om ikke at angribe europæiske skibe.

- For forsikringsselskaberne læser også aviser, og når de kan se en risiko, så stiger prisen for at få forsikret skibene.

- Og når det gælder mandskabet på skibene, så vil deres kaptajner kun sejle igennem strædet, hvis de er sikre på, at de ikke udsætter deres mandskab for fare, siger Kaja Kallas.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand har EU opretholdt diplomatiske linjer til det iranske styre trods USA og Israels angreb.

- Vi har altid haft diplomatiske kanaler til Iran. Også i meget svære tider. Men lige nu er det meget svært, siger EU-embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Derfor fokuserer EU også en stor del af den diplomatiske indsats på at tale med parterne i regionen i forsøget på at sikre skibstrafikken og få dæmpet og helst helt afsluttet konflikten.

Reelt ligger beslutningen dog hos Trump, der sammen med Israel indledte krigen lørdag den 28. februar med omfattende luftangreb, der dræbte ayatollah Ali Khamenei.

Hans søn, Mojtaba Khamenei, har nu taget over som Irans øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

Dermed har mere end to ugers bombardementer ikke været nok til at vælte det iranske styre.

- Det er meget let at starte krige, men det er meget svært at stoppe dem igen, siger Kaja Kallas.

/ritzau/