EU-Kommissionens udspil til landbrugsstøtte er for beskedent. Der skal flere penge på bordet.
Sådan lyder det fra flere af de EU-lande, der grænser op til Rusland. De mener, at EU-Kommissionen har glemt de sikkerhedsudfordringer, som EU's østlige lande står med.
Meldingerne er ildevarslende for de kommende forhandlinger om EU's næste budget, fordi det kræver enstemmighed at vedtage.
Både Finland, Estland og Letland ønsker en forhøjet landbrugsstøtte, der tager højde for sikkerhedssituationen.
Sådan lyder det fra landbrugsministrene fra de tre lande på vej ind til et møde for EU-landenes ministre i Bruxelles mandag.
- For Finland er der ikke afsat penge nok til landbrugsstøtte. Fødevarer handler også om sikkerhed, og det bliver man nødt til at forstå, siger Finlands landbrugsminister, Sari Essayah, på vej ind til mødet.
Hun henviser til, at Finland er det EU-land, der har den længste grænse med Rusland.
Derfor har det finske samfund også en langt mere omfattende værnepligt end andre EU-lande, og Finlands fokus på sikkerhed gælder også fødevareproduktionen.
- Finland har en grænse på 1300 kilometer med Rusland. Det er meget vigtigt at forsvare EU, og vi er i frontlinjen.
- Fødevarer er del af den sikkerhed. Vi bliver nødt til at forstå, at de to ting ikke er i modstrid med hinanden, siger Sari Essayah.
Hun peger på, at Finland er blandt de lande - der ligesom Danmark - betaler mere til EU, end man får igen. Derfor er Sari Essayah ikke klar til at øge Finlands bidrag til EU.
- Det er muligt at finde en anden balance på budgettet, siger hun.
Letland grænser også op til Rusland, og Letlands landbrugsminister, Armands Krauze, er også dybt kritisk over for EU-Kommissionens udspil til det næste flerårige budget.
Han peger på, at EU-Kommissionen lægger op til at skære næsten en fjerdedel af Letlands landbrugsstøtte.
- Det er et meget dårligt forslag fra EU-Kommissionens side. Det er reelt umuligt at leve op til de mål for landbrugsstøtten, siger Armands Krauze.
Han mener også, at EU-Kommissionen har overset sikkerhedssituationen i den østlige del af EU.
- Hvis man ser på Europa som et hele, så bliver man nødt til at huske, at de baltiske lande, Finland og Polen deler grænse med et aggressivt Rusland. Så der er næsten ikke nogen samhandel.
- Grænserne er lukket, og det rammer virkelig vores økonomi. Men der er ikke nogen særlig støtte til de østlige lande, der grænser op til Rusland, i budgettet, siger Armands Krauze.
EU-Kommissionen vil give EU-landene mulighed for at øge støtten yderligere med egne midler, men det er ikke den rigtige vej at gå, mener Estlands landbrugsminister, Hendrik Johannes Terras.
- Jeg synes ikke, det er en god politik. For mindre lande har ikke mulighed for at bruge lige så meget som større EU-lande. Så det vil skævvride det indre marked, siger Hendrik Johannes Terras.
EU-Kommissionen fremlagde i juli sit forslag til det næste langtidsbudget med en samlet ramme på knap 2000 milliarder euro for perioden 2028 til 2034.
Beløbet svarer til næsten 15.000 milliarder kroner.
EU-budgettet skal forhandles på plads, så det kan træde i kraft fra 1. januar 2028.
/ritzau/