EU-lande griber til omstridte våben mod terror

Der skal skrues op for overvågningen på flere fronter i kampen mod terror, er EU-landene enige om. Men kritikerne mener, at det krænker fundamentale borgerrettigheder.

Da terrorister ved middagstid 7. januar myrdede løs blandt ansatte på det franske satireblad Charlie Hebdo, gik tusindvis af franskmænd om aftenen spontant på gaden i Paris for at vise deres afsky for angrebet – og for at slå fast, at de ikke ville være bange. Men terroranslaget har sat Europa i højeste alarmberedskab, og siden har politikere forsøgt at finde de rette måder at håndtere truslen på. Fold sammen
Læs mere