EU-lande er principielt enige om fælles indkøb af gas

EU-landene er enige om gasindkøb og grøn energi, men initiativerne sættes ikke i gang med det samme.

Der er dog alene tale om en politisk principenighed. Det vil sige, at landene er enige om en aftaletekst, men initiativerne bliver ikke igangsat nu (Arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU skal købe gas i fællesskab. Og der skal sættes mere fart på udbygningen af grøn energi.

Det er EU-landenes energiministre i princippet blevet enige om på et ekstraordinært møde torsdag i Bruxelles.

Der er dog alene tale om en politisk principenighed. Det vil sige, at landene er enige om en aftaletekst, men initiativerne bliver ikke igangsat nu.

Det vil først ske, når der bliver indgået en aftale om EU-Kommissionens såkaldte markedskorrektionsmekanisme. Den har skabt stor uenighed mellem EU-landene.

Nogle EU-lande som Tyskland, Holland og Danmark er generelt skeptiske over for indgreb i markedet. Andre EU-lande som Grækenland og Malta ønsker dog at gå langt videre, end EU-Kommissionen har lagt op til.

Derfor forventer man først at kunne nå til enighed om det særlige indgreb mod prisudsving på TTF-gasbørsen på et nyt møde. Det forventes at blive holdt 13. december, men datoen er endnu ikke sikker.

Først på dette tidspunkt vil alle tre forslag i givet fald kunne træde i kraft.

Før torsdagens møde var forventningen, at EU-landene ville blive enige om fælles gasindkøb og solidaritet i forhold til deling af gas. Samt indgrebet, der skal sikre hurtigere godkendelse af projekter med vedvarende energi.

Men den store uenighed om indgrebet i udsving på gaspriser har sat tingene på spidsen. Flere EU-lande kræver en ændring af EU-Kommissionens udspil.

Derfor er de to forslag, som EU-landene i princippet er enige om, groft sagt blevet taget som gidsel i forsøget på at få skærpet EU-Kommissionens forslag.

Blandt de mest højlydte kritikere af forslaget er Grækenlands energiminister, Konstantinos Skrekas. Han ser EU-Kommissionens udspil som nærmest ubrugeligt.

– Markedet virker ikke, og derfor skal vi tage afgørende handlinger nu, sagde Konstantinos Skrekas før torsdagens møde.

Selv da gaspriserne i august nåede sit svimlende højdepunkt på 320 euro per megawatt-time, ville det ikke have udløst det indgreb, som EU-Kommissionen nu har lagt på bordet, påpeger han.

Grækenland mener, at aftalen om fælles gasindkøb og solidaritet i forhold til deling af gas afhænger af et skærpet indgreb i udsvingene på gaspriserne.

EU-Kommissionen vil med sit udspil lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. Men det bør sættes ned til mellem 150 til 200 euro per megawatt-time, hvis indgrebet skal have nogen reel betydning, mener Konstantinos Skrekas.

Gasprisen er i øjeblikket på omkring 120 euro per megawatt-time.

Også Maltas energiminister, Miriam Dalli, anser det derfor som nærmest umuligt, at EU nogensinde kan komme i en situation, hvor mekanismen rent faktisk vil blive anvendt.

EU-kommissær Kadri Simson forsøgte før torsdagens møde at dæmpe kritikken. Det skete med henvisning til, at EU-landenes stats- og regeringschefer på et topmøde i oktober i Bruxelles opstillede en lang række betingelser for gasindgrebet.

De skulle imødekomme blandt andre Tyskland, Holland og Danmarks bekymringer for negative konsekvenser af et indgreb i markedet. Derfor har EU-Kommissionen reelt ikke haft mulighed for at lave et vidtgående indgreb.

/ritzau/