Opdateret

EU-lande er enige om hensigtserklæring om klimamål til FN

EU-landene er blevet enige om en hensigtserklæring, som man kan aflevere til FN forud for klimatopmøde.

Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) fik torsdag samlet opbakning fra EU-landene til en hensigtserklæring, som EU kan aflevere til FN. Den viser, hvad EU har til hensigt at levere af klimaforbedringer i 2035. Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix

Efter ni timers ministermøde er det torsdag lykkedes EU-landene at blive enige om en hensigtserklæring om det 2035-klimamål, som EU skal aflevere til FN i september.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Dermed undgår EU at møde tomhændet op ved FN's Generalforsamling i New York i næste uge.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger om hensigtserklæringen:

- I dag har alle 27 medlemsstater samlet sig om at støtte hensigtserklæringen om EU's NDC.

- Vi står fortsat sammen og vil tale med én klar stemme i FN. Det viser EU's og medlemsstaternes vilje til at finde løsninger og fremme globale klimaindsatser, siger Lars Aagaard.

NDC står for National Determined Contributions. Det er de løfter, som EU og de øvrige deltagere vil afgive på FN's kommende klimakonference i Brasilien i november.

EU-landene er i hensigtserklæringen blevet enige om et interval på mellem 66,3 procent og 72,5 procents reduktion i drivhusgasserne i forhold til 1990-niveauet.

Det oplyser EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra.

- Briterne har et højere mål, men det er et meget ambitiøst interval.

- Jeg håber, at mange andre vil matche det, siger hollandske Wopke Hoekstra.

Det danske EU-formandskab går nu efter at fastlægge det præcise mål på et nyt ministermøde før COP30. Det siger Lars Aagaard.

Selvom EU-landene dermed endnu ikke er enige om et konkret mål, så er "retningen klar", mener Wopke Hoekstra.

Det danske mål var oprindeligt, at torsdagens ministermøde skulle bruges til at samle EU-landene om EU's eget 2040-klimamål.

Det har EU-Kommissionen foreslået skal lyde på en reduktion i drivhusgasserne på 90 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ud fra det mål skulle EU-landene så enes om et ambitiøst 2035-mål, som EU skal aflevere til FN i september, og som udgør EU's melding på COP30.

Men det måtte Danmark allerede opgive i sidste uge efter modstand fra Tyskland og Frankrig støttet af en række af EU's industritunge lande som Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

De ønskede i stedet 2040-målet taget op på et EU-topmøde, hvor en beslutning vil kræve enstemmighed.

Lars Aagaard understreger dog efter torsdagens ministermøde, at der er enighed om, at EU-landenes ledere i første omgang alene skal give vejledning om, hvordan de ønsker 2040-målet og målet til FN fastlagt.

Derefter skal selve beslutningen formentlig træffes på et ekstraordinært møde for EU-landenes miljøministre inden COP30.

- Det danske EU-formandskab er meget glad for, at stats- og regeringslederne bliver involveret. Det er beslutninger, som vil være med os i mange år, og som har betydning for mange sektorer, siger Lars Aagaard.

Han understreger, at målet til FN skal fastlægges inden COP30 i november, men han lader det stå åbent, om det ekstraordinære ministermøde også skal afgøre 2040-målet.

- Vi vil lytte til den vejledning, vi får på EU-topmødet i oktober, og så må vi træffe beslutningen derefter, siger Lars Aagaard.

Hvis EU-topmødet lægger beslutningen om 2040-målet tilbage til EU-landenes miljøministre, så vil afgørelsen kunne træffes med kvalificeret flertal.

Wopke Hoekstra lægger dog vægt på, at der skal samles det størst mulige antal lande bag beslutningen frem for at presse en beslutning igennem med det snævrest mulige flertal.

/ritzau/