EU kræver indrømmelser på handel på topmøde med Kina

Op til årligt topmøde med Kina har EU ændret officielt syn på landet, som nu kaldes en »systemisk rival«.

Det obligatoriske statsmandshåndtryk udveksles mellem EU-præsident Donald Tusk og Kinas premierminister, Li Keqiang ved sidstnævntes ankomst til topmødet i Bruxelles. EU vil kræve, at en række indrømmelser bliver skrevet ind i topmødets sluterklæring. Susana Vera/Reuters Fold sammen
Læs mere

EU har skærpet tonen over for Kina op til et topmøde i Bruxelles tirsdag, hvor blandt andet Kinas omstridte handels- og investeringspraksis vil blive diskuteret.

»Vi vil forklare, at i Europa insisterer vi på, at europæiske virksomheder, burde nyde samme rettigheder i Kina, som kinesiske virksomheder gør i Europa,« siger EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker forud for topmødet.

Flere medier, eksempelvis nyhedsbureauet Reuters, har sået tvivl om, hvorvidt topmødet vil ende ud med en fælles erklæring mellem parterne.

EU har for nylig har for nylig henvist til fundamentale modsætninger i relationerne til Beijing, da det i en anden erklæring omtalte Kina som en »systemisk rival«.

Uenighederne omkring erklæringen beror på, at EU vil have specifikke indrømmelser fra Beijing - specielt omkring handel og investeringer - skrevet ind i erklæringen.

En af de store knaster er, at Kina i årevis har tvunget europæiske virksomheder til at dele teknologiske hemmeligheder, hvis de ville samarbejde med virksomheder i Kina for at få adgang til landets enorme marked.

Det har blandt andet hjulpet Kina med at opbygge en avanceret bilindustri på rekordtid.

EU har i en årrække argumenteret for, at Kina med denne praksis overtrådte sine forpligtelser i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Dernæst er der knaster, som relaterer sig til Kinas omstridte Belt and Road-initiativ - en langsigtet plan om blandt andet at genoprette Silkevejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur i Europa.

EUs bekymring er her, at kinesiske virksomheder med økonomisk støtte fra Beijing laver investerings- og låneaftaler med europæiske lande - senest Italien - med vilkår, som giver Kina kontrol over kritisk infrastruktur i EU-lande.

Den skærpede tone markerer EU's generelle kursskifte i forholdet til Kina, som er unionens næststørste handelspartner efter USA.

Et skifte, som EU-Kommissionen udtrykte i en 10-punktsplan, der blev offentliggjort i marts som optakt til topmødet. EU kalder heri Kina for en vigtig strategisk partner på en række områder men en »systemisk rival«.

EU presser desuden på for, at Beijing får sat skub i forhandlinger af en bilateral investeringspagt imellem Kina og unionen.

I årtier betragtede europæerne Kina som et udviklingsland, som man var politisk uenig med, men som havde et enormt handelspotentiale. Derfor fik landet relativt lang snor i handels- og investeringsspørgsmål.

Det er slut nu, da EU anerkender, at Kina har opbygget en enorm økonomisk styrke og bruger den som løftestang til at få global politisk indflydelse.

Kinas premierminister skrev mandag sin egen optakt til topmødet i form af en kronik i den tyske finansavis Handelsblatt.

Heri understreger han, at Kina stadig skal betragtes som et udviklingsland, der har »lang vej endnu i forhold til modernisering af et væld af områder«.

/ritzau/