EU-Kommissionen svinger pisken: Kun fem lande lever helt op til fælles asylregler

Langt de fleste EU-lande lever ikke fuldt op til EUs lovgivning på asylområdet. EU-Kommissionen åbner nu 40 nye sager om den manglende implementering og forsøger samtidig at sætte skub i løsninger på flygtningekrisen med blandt andet mere mandskab til Frontex, EASO og Europol.

Federica Mogherini og Frans Timmermans i Europa Parlamentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: VINCENT KESSLER

BRUXELLES: Tirsdagens kontroversielle flertalsbeslutning om fordeling af flygtninge i EU er kun et første skridt på en længere rejse mod en velfungerende fælles asylpolitik, mener EU-Kommissionen, som onsdag har åbnet i alt 40 nye sager mod lande, der ikke fuldt ud har gennemført EU-lovgivningen på asylområdet.

»Kun fem lande har fuldt ud implementeret lovgivningen,« sagde Frans Timmermans, der er 1. næstformand i EU-Kommissionen, på en pressekonference onsdag eftermiddag.

Han understregede, at hvis landene ikke lever op til lovgivningen, så kommer det fælles asylsystem aldrig til at fungere, og så kan man heller ikke løse flygtningekrisen.

De fem duksedrenge er Finland, Holland, Kroatien, Portugal og Slovakiet.

Danmark, Irland og Storbritannien står på grund af retsforbehold og tilvalgsordninger uden for det meste af lovgivningen på asylområdet, men har enkelte parallelaftaler om dele af lovgivningen. Det gælder fx Eurodac-forordningen om registrering af asylansøgere med fingeraftryk, og her lever Danmark op til lovgivningen.

Men resten af EU-landene har altså nu har fået mindst én henstilling for ikke at leve op til lovgivningen. Det er lovgivning om procedurerne for asylbehandling, modtagelsesforhold, registrering med fingeraftryk samt tilbagesendelse af afviste asylansøgere, som ikke overholdes.

Med den i forvejen anspændte stemning efter tirsdagens beslutning trods indædt modstand fra Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn kan timingen synes upassende, men det afviser kommissionsformand, Jean-Claude Juncker på et andet pressemøde.

Juncker mener ikke, at de 40 nye sager, som altså også rammer lande som Tyskland og Sverige, vil tilføje yderligere dramatik til aftenens topmøde. Det er ganske enkelt Kommisssionens »pligt«, sagde han.

Mere mandskab til Frontex, EASO og Europol

EU-Kommissionen svinger dog ikke kun pisken, men presser også på med nye tiltag og har således fremlagt en liste over prioriteterne på asylområdet det kommende halve år, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker også vil præsentere på det ekstraordinære EU-topmøde onsdag aften.

Først og fremmest skal de såkaldte hotspots op at køre i en fart, så alle, der ankommer til frontlinjelandene - i særdeleshed Grækenland og Italien - bliver registreret. Samtidig skal samarbejdet med de lande uden for EU, som flygtningestrømmen kommer fra eller igennem intensiveres, og så skal der styr på de ydre grænser, så Schengen-området igen kan blive normaliseret uden intern grænsekontrol.

Det sker ikke af sig selv, og derfor vil Kommissionen øge budgetterne og mandskabet for grænseagenturet Frontex, asylstøttekontoret EASO og politisamarbejdet Europol. I første omgang med i alt med 120 nye stillinger fordelt med 60 til Frontex og 30 til såvel EASO som Europol.

Samtidig er der fundet flere midler til FNs World Food Programme, der i den grad mangler penge til mad i flygtningelejre, ligesom støttefonden til Syrien får ekstra penge. I alt øger EU-Kommissionen bidragene til at løse krisen med 1,7 milliarder euro, sagde næstformand Kristalina Georgieva, der har ansvaret for Kommissionens budgetter, på pressekonferencen.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har samtidig meldt ud, at han ønsker opbakning fra EU-landene på aftenens topmøde til netop at styrke Frontex, EASO og Europol samt tilsagn om flere penge til World Food Programme og FNs Flygtningehøjkommissariat.

Kl. 18 mødes de 28 EU-landes stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde om flygtningekrisen. Her er dagsorden - udover at få renset luften efter tirsdagens kontroversielle beslutning - netop at få styrket de ydre grænser, især mellem Grækenland og Tyrkiet. Desuden skal det diskuteres, hvordan samarbejdet med og den økonomiske støtte til landene på Balkan samt Syriens nabolande, ikke mindst Tyrkiet, kan styrkes.