EU-Kommissionen skruer bissen på: Giver Polen én måned til at rette op

På trods af præsident Dudas veto mod dele om den omstridte retsreform er retsstaten fortsat truet i Polen, mener EU-Kommissionen. Den giver nu den polske regering én måned til at rette op og gør det klart, at fyringer af højesteretsdommere er en rød linje, der kan føre til en ophævelse af Polens stemmeret i EU.

Trods præsident Dudas veto mod dele om den omstridte retsreform er retsstaten fortsat truet i Polen, mener EU-Kommissionen. EU-Kommissionens 1. nærstformand, Frans Timmermans, har nu giver den nationalkonservative polske regering én måned til at rette op. Timmermans gør det samtidig klart, at fyringer af højesteretsdommere er en rød linje, der kan føre til en ophævelse af Polens stemmeret i EU. EPA/STEPHANIE LECOCQ Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANIE LECOCQ

Det er et skridt i den rigtige retning, at Polens præsident, Andrzej Duda, mandag nedlagde veto mod to dele af den omstridte reform af retssystemet i Polen, som har fået titusindvis af demonstranter på gaderne. Men heller ikke mere end det. Retsstaten er fortsat truet i Polen, og det er bekymrende, at Duda ikke blokerede den del af reformen, som giver den polske justitsminister mulighed for at fyre retspræsidenter for de regionale domstole i landet.

Sådan lyder vurderingen fra EU-Kommissionen, der onsdag på sit sidste møde inden EU-sommerferien har diskuteret retsstatens tilstand i Polen. Og EU-Kommissionen giver nu den polske regering én måned til at rette op og gør det klart, at fyringer af højesteretsdommere - der i første omgang er stoppet af Dudas veto - er en rød linje, der kan udløse den såkaldte Artikel 7-proces, som i yderste tilfælde kan føre til en ophævelse af Polens stemmeret i EU.

»Noget er ændret i ugens løb, og noget er ikke. Vi byder præsident Dudas veto mod to love velkommen, men to andre love er blevet underskrevet. De nye reformer øger truslen mod retsstaten betragteligt, og Kommissionen gør det derfor klart, at den med det samme er klar til at indlede Artikel 7, hvis den polske regering går i gang med fyringer af højesteretsdommere,« siger EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, på et pressemøde onsdag i Bruxelles.

Artikel 7 kan i første omgang føre til en formel advarsel fra EU til Polen, hvis fire femtedele af EU-landene bakker op om det. Derefter kan Artikel 7 i yderste tilfælde føre til, at Polen fratages stemmeretten i EU, hvis ellers samtlige andre EU-lande bakker op om det, hvilket Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, dog har sagt, at han vil nedlægge veto mod.

Artikel 7 er så alvorlig et skridt, at det aldrig tidligere har været brugt i EUs historie.

Krudtet holdes tørt

Samtidig gør Timmermans det klart, at EU-Kommissionen iværksætter en juridisk proces mod Polen i det øjeblik, at loven om de regionale domstol, som Duda har underskrevet, offentliggøres i det polske statstidende og dermed træder i kraft.

EU-Kommissionen gentager desuden sin dybe bekymring for, at Polens nationalkonservative regering har sat landets forfatningsdomstol ud af kraft, og sætter nu en deadline på én måned for den polske regering til at få rettet op i forhold til EU-Kommissionens mange bekymringer over retsstatens tilstand.

»Vores anbefalinger til de polske myndigheder er klare. Det er tid til at genetablere forfatningsdomstolens uafhængighed samt enten at tilbagetrække retsreformen eller bringe den inden for rammerne af den polske forfatning og europæiske standarder for retssystemets uafhængighed,« siger Timmermans og tilføjer:

»Vi ønsker at løse disse ting på en konstruktiv måde. Kommissionens hånd forbliver fremrakt til de polske myndigheder i håb om dialog.«

Om en måned vil EU-Kommissionen således tage beslutning om, hvilke skridt der er nødvendige, alt efter hvad der sker i Polen i mellemtiden.

Kun delvist veto fra præsident Duda

Den del af reformen, som har Duda underskrevet, er en lov, som giver justitsministeren mulighed for i løbet af seks måneder efter lovens ikrafttræden at udskifte de retspræsidenter for regionale domstole, som ministeren finder det på sin plads at udskifte. Vel at mærke uden at skulle give en begrundelse, eller uden at Det National Domstolsråd, der i dag udpeger dommere, har noget at sige.

Den anden lov, som Duda har underskrevet, omhandler uddannelsen af jurister og har kun i mindre grad været genstand for kritik.

De to love, som Duda har blokeret, omhandler et forsøg på at skabe politisk kontrol med Højesteret og Det Nationale Domstolsråd. Loven om Højesteret ville give justitsministeren mulighed for at fyre højesteretsdommere, mens Loven om Det Nationale Domstolsråd ville ændre princippet om, at det er dommere, der udpeger nye dommere.

De to blokerede reformer er dog ikke døde, og præsident Duda har sagt, at han inden for to måneder vil komme med nye forslag til de to love, fordi der stadig er brug for en stor reform af retssystemet. Og hvor store forandringer, de nye lovforslag fra Duda vil indebære, vides ikke.

Det er også uvist i hvilken grad Duda nu tager et stort magtopgør med det nationalkonservative regeringsparti Lov & Retfærdighed og partiets leder, Jaroslaw Kaczynski, der er Dudas politiske faderskikkelse. Duda blev valgt som præsident - et uafhængigt embede i Polen - med støtte fra Kaczynski, ligesom Duda har en fortid i partiet og indtil mandagens veto var regnet som en loyal over for Kaczynski.