EU-Kommissionen udtrykker "fuld solidaritet" med Danmark og Norge efter droneflyvningen over Københavns Lufthavn.
Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.
- Vi bliver nødt til at vente på det endelige resultat af undersøgelsen. Men det peger i retning af Rusland.
- Vi har set Rusland krænke luftrummet for mindst tre medlemslande i den seneste tid. Det er Polen, Rumænien og senest Estland, siger talsmanden for EU-Kommissionen.
Dermed går EU-Kommissionen tilsyneladende længere end statsminister Mette Frederiksen (S), der mere forsigtigt har sagt, at hændelsen "selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa".
Mette Frederiksen tilføjede, at der ikke kan konkluderes noget endnu.
- Vi har set droner ind over Polen, som ikke skulle have været der. Vi har set aktivitet i Rumænien, krænkelser af det estiske luftrum, vi har et hackerangreb på europæiske lufthavne hen over weekenden og nu droner i Danmark og Norge, siger statsministeren.
EU-Kommissionen mener, at Rusland bevidst tester Europas forsvar.
- Det er ikke tilfældige krænkelser af medlemslandenes luftrum. Det har været en bevidst krænkelse af europæisk luftrum.
- Vi ser et klart mønster. Rusland tester de europæiske grænser og underminerer vores sikkerhed, siger talsmanden for EU-Kommissionen.
EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har mandag på FN's Generalforsamling udtrykt kritik af situationen, mens repræsentanter fra Rusland var til stede, siger talsmanden.
- Vi skal gøre endnu mere for at sikre, at Rusland bliver afskrækket, og at Rusland skal betale for det, siger talsmanden.
EU-landene er i øjeblikket i gang med forhandlinger om den 19. sanktionspakke mod Rusland.
Den er tænkt som et hårdt slag mod Ruslands indtjening på olie og gas. Håbet er, at en aftale om sanktionerne kan falde på plads i oktober.
Ungarn har dog tidligere blokeret eller forhalet sanktioner mod Rusland.
Ud over sanktioner arbejder EU-landene samtidig på at styrke forsvaret.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslog i sin åbningstale i EU-Parlamentet i september, at Europa skal bygge en "dronemur".
Den skal medvirke til at forsvare EU-landene mod Rusland, fastslog von der Leyen.
- For dem, der fortsat tvivler på, at vi har brug for en dronemur i Europa, så har vi her fået et nyt eksempel på, hvorfor vi har brug for en dronemur.
- Først Polen, så Rumænien, så Estland og nu Danmark. Fire medlemslande er blevet udpeget som mål, siger en anden talsmand for EU-Kommissionen.
Det er dog endnu uklart præcist, hvad "dronemuren" skal kunne.
Og hvornår den er operationsdygtig.
- En ting handler om detektion af droner og i sammenhæng med det, hvordan vi skal svare, når vi opdager en.
- Men lad os ikke foregribe de løsninger, som bliver diskuteret i EU-Kommissionen, siger talsmanden.
EU-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at bruge midlerne fra den såkaldte Safe-ordning til at finansiere dronemuren.
- Der er allerede penge på bordet, men lad os ikke glemme, at det er medlemslandene, der er i førersædet, siger talsmanden med henvisning til, at medlemslandene selv afgør, hvad de vil lave af forsvarsinvesteringer.
Det kan blive et centralt emne, når EU-landenes stats- og regeringsledere i næste uge samles i København til uformelt EU-topmøde.
Her vil netop forsvar og forsøget på at gøre EU klar til at forsvare sig selv i 2030 være øverst på dagsordenen sammen med situationen i Ukraine.
/ritzau/