EU-Kommissionen ønsker nødbremse i gasindgreb

Torsdag håber EU-lande at kunne enes om gasindkøb og hurtigere udbygning af vedvarende energi.

Arkivfoto: På torsdagens møde i Bruxelles er der håb om, at EU-landene kan blive enige om fælles indkøb og mere transparens i gaspriser. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når EU-landenes energiministre torsdag mødes i Bruxelles, så bliver det første lejlighed til at drøfte EU-Kommissionens udspil til et indgreb over store udsving i gaspriserne.

EU-landene har ifølge EU-Kommissionen flere gange været i den situation, at man må betale en højere pris for gas, end man gør andre steder i verden. Men det skal stoppe nu, mener EU-Kommissionen.

Derfor foreslår kommissionen en såkaldt markedskorrektionsmekanisme på gas. Den skal bekæmpe udsving på gaspriser, hvis den bliver indført efter en diskussion med EU-landene.

Flere EU-lande ventes dog torsdag at indlede kampen for en opstramning af EU-Kommissionens forslag. Forslaget bygger på flere betingelser, der sætter spørgsmål ved, om det nogensinde vil blive taget i brug.

EU-Kommissionen vil med forslaget lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen.

Mekanismen træder i kraft, hvis prisen i 14 dage er på dette niveau eller højere samtidig med, at der i 10 dage er en forskel på mindst 58 euro i forhold til prisen på andre markeder.

Sker det, så vil handler med såkaldte front month-TTF-derivater ikke gennemføres. Det vil dog fortsat være muligt at købe gas dag til dag. Men det vil i givet fald være til en endnu højere pris, så det vil formentlig alene blive anvendt som en nødløsning i helt særlige situationer.

Oven i det ønsker EU-Kommissionen at indføre en nødbremse i forslaget. Den vil betyde, at selv hvis de to betingelser er opfyldt, så kan EU-Kommissionen vælge at kortslutte priskorrektionsmekanismen.

Det kan eksempelvis ske, hvis EU-Kommissionen vurderer, at hensynet til gasforsyningen vejer tungere end prisen. Beslutningen kan med andre ord ikke bremses af EU-landene, hvis de først vedtager mekanismen.

De mange betingelser ventes at blive mødt med modstand fra central- og sydeuropæiske lande. De har længe presset på for mere markante indgreb på EU-niveau, der kan sænker priserne på gas.

Lande som Tyskland, Holland og Danmark er til gengæld skeptiske over for indgreb i markedet.

På EU-topmødet i oktober blev de 27 EU-lande derfor enige om et kompromis. Det betyder, at EU-Kommissionen fremsætter forslaget om indgrebet, men der er opstillet en række betingelser, som skal sikre, at forslaget ikke får negative konsekvenser for priser og forsyning.

På den baggrund ventes der svære politiske forhandlinger om forslaget. Forhandlingerne ventes først at blive afsluttet på et energiministermøde den 19. december.

Går sagen i hårdknude kan forslaget dog ende tilbage på bordet hos EUs stats- og regeringsledere, når de samles til topmøde i Bruxelles den 15. og 16. december.

På torsdagens møde i Bruxelles er der til gengæld håb om, at EU-landene kan blive enige om fælles indkøb og mere transparens i gaspriser. Det skal sikre lavere priser, når gaslagrene skal fyldes op til foråret.

EU-landene håber også at kunne enes om at sætte mere fart på udbygningen af vedvarende energi. Det skal blandt andet ske gennem hurtigere godkendelse af projekter.

/ritzau/