EU-Kommissionen skal nu afklare, hvordan Europa kan hjælpe med at lukke et gigantisk hul i Ukraines budget for 2027.

Det siger EU's præsident, António Costa, på det afsluttende pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

- Vi beder EU-Kommissionen komme med forslag til at afhjælpe Ukraines ekstra finansielle behov i 2027.

- Det har aldrig været mere relevant at støtte Ukraine. Rusland intensiverer hybridangrebene i Europa. Det vil ikke gå ubesvaret, siger António Costa.

Ukraine vurderer selv, at landet i 2027 står over for et samlet finansielt og militært underskud på mindst 70 milliarder euro. Det svarer til omkring 520 milliarder kroner alene næste år.

Efter svære forhandlinger blev 24 af de 27 EU-lande - herunder Danmark - sidste år enige om at låne 90 milliarder euro til Ukraine for 2026 og 2027.

Beløbet skulle dække to tredjedele af Ukraines finansieringsbehov i de to år. Den sidste tredjedel skulle efter planen komme fra internationale partnere som G7 og Den Internationale Valutafond, IMF.

Men det halter med at få tegnebogen op af lommen for Ukraines venner uden for EU.

Og allerede nu har Ukraine akut behov for ekstra støtte fra EU, fastslog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved ankomsten til EU-topmødet.

- Krigen vil koste 155 milliarder euro næste år. Og vi har brug for mindst 70 milliarder euro mere fra jer til forsvar, til våben og til vores modstandsdygtighed, sagde Zelenskyj til EU's stats- og regeringschefer.

Ukraines økonomiske problemer kommer på et tidspunkt, hvor modstanden mod at fortsætte krigen ser ud til at vokse i flere EU-lande syd for Danmark.

I Tyskland går AfD frem, mens Marine Le Pen i øjeblikket er favorit til at blive Frankrigs næste præsident. Både AfD og Le Pen lægger op til at skære hårdt i støtten til Ukraine.

Samtidig kæmper EU-lande som Frankrig og Belgien med store nationale budgetunderskud og stigende gæld, der gør det svært at hjælpe Ukraine.

Mette Frederiksen pegede på de indefrosne russiske midler som et "oplagt sted at kigge hen".

- Det tjener et dobbelt formål. Det vil både finansiere forsvaret for Europa, men det vil også betyde, at Rusland, der forårsager så mange ødelæggelser, selv kommer til at betale, sagde hun.

En løsning, som Zelenskyj også støtter:

- Rusland skal ikke have mulighed for at få indflydelse på de indefrosne midler på et senere tidspunkt.

- Det er et af Ruslands mål at få de indefrosne aktiver tilbage. De bør gå til Ukraine, sagde Zelenskyj.

Belgien siger dog blankt nej, fordi hovedparten af midlerne er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgien frygter, at idéen vil udløse et enormt sagsanlæg fra Rusland.

Et nyt milliardlån i euro til Ukraine kan derfor endnu engang vise sig at være den eneste vej ud for de EU-lande, der vil fortsætte støtten.

RITZAU