EU-Kommissionen anbefaler frivillig modtagelse af syriske flygtninge fra Tyrkiet

Udover et fælles europæisk grænsekorps foreslår EU-Kommissionen nu, at Sverige på grund af den ekstraordinære situation fritages for den obligatoriske omfordeling af asylansøgere i ét år. Desuden anbefaler EU-Kommissionen, at EU-landene frivilligt tager imod syriske flygtninge fra Tyrkiet.

Flygtningelejr i Tyrkiet, Kilis. Der bor for tiden knap 11.000 flygtninge i de i alt 2053 containere. Men lejen har kapacitet til omkring det dobbelte antal, og de ledige container-boliger står parat, hvis der pludselig skulle komme en stor tilstrømning af syriske flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

BRUXELLES: Godt 22 milliarder kroner til en flygtningefond, mulighed for visumfri indrejse i EU og genstartede optagelsesforhandlinger har EU allerede tilbudt Tyrkiet som led i et partnerskab, der skal få styr på flygtningekrisen. Men det er ikke nok, mener EU-Kommissionen, som nu også anbefaler, at EU-landene frivilligt tager imod syriske flygtninge fra Tyrkiet. Der er dog kun tale om en anbefaling, og der sættes ikke antal på anbefalingen.

»EU-Kommissionen har i dag præsenteret en anbefaling om et frivilligt humanitært modtageprogram for at skabe et system med solidaritet og ansvarsdeling med Tyrkiet, der kan give beskyttelse til personer, som er fordrevet af konflikten i Syrien,« skriver EU-Kommissionen om anbefalingen, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Anbefalingen kommer ikke mindst på tysk opfordring. Allerede i forbindelse med det særlige topmøde mellem EU og Tyrkiet den 29. november mødtes otte EU-lande anført af Tyskland for at diskutere mulighederne for frivilligt at tage flygtninge fra især Syrien, som nu er i Tyrkiet. I alt er der ifølge FN 2,3 millioner flygtninge i Tyrkiet, hvoraf det dog kun er omkring 300.000, der sidder i FNs flygtningelejre.

Pisk og gulerod

Idéen er at lette flygtningepresset på Tyrkiet ved at tage imod nogle af de mange syriske flygtninge, som ellers kunne beslutte sig for at vandre mod EU. På den måde kan man række Tyrkiet en hånd og vise humanitært ansvar, samtidig med at der kommer mere styr på processen, end hvis flygtningene blot vandrer mod EU.

Samtidig understreger EU-Kommissionen, at programmet skal være afhængigt af, hvor effektivt Tyrkiet bremser strømmen af flygtninge og migranter, der sætter kursen mod EU. Jo flere der bremses, desto mere bør Tyrkiet hjælpes.

Ved at lave et »frivilligt humanitært modtageprogram« kan processen gå meget hurtigere end i den traditionelle genbosætning af kvoteflygtninge fra flygtningelejre, som typisk tager op mod et år. Der vil som minimum skulle gives midlertidig beskyttelsesstatus i mindst ét år som led i det anbefalede program.

Når der kun er tale om en anbefaling fra EU-Kommissionen, så hænger det sammen med, at modtagelse af flygtninge fra lande uden for EU ikke er et område, som EU-Kommissionen kan lovgive om. Allerede i forbindelse med Kommissionens første udspil til den omdiskuterede fordeling af asylansøgere internt i EU tilbage i maj anbefalede Kommissionen også, at EU-landene samlet ville tage imod 20.000 af de såkaldte FN-kvoteflygtninge over to år.

Denne gang sættes der dog ikke antal på anbefalingen. I tysk presse har antallet 400.000 været nævnt, men da flygtningedebatten er yderst følsom i øjeblikket, hvor alle lande føler sig mere end pressede, har man afholdt sig fra at sætte antal på anbefalingen.

Spørgsmålet er derfor også, hvor mange lande der vil deltage i et sådant frivilligt program. De otte lande, som umiddelbart bakker op om idéen, er netop de lande, som er under det største flygtningepres i EU - udover Tyskland er det Sverige, Finland, Østrig, Holland, Belgien, Luxembourg og Grækenland. Men Sverige og Holland har allerede meldt ud, at selv om man på sigt er positiv over for idéen, så kan de to lande ikke håndtere flere lige nu.

Danmark har i flere år taget 500 FN-kvoteflygtninge om året, hvilket relativt set er flere end de fleste andre EU-lande, og den linje har hidtil været fastholdt.

Sverige skal have pause

Samtidig foreslår EU-Kommissionen, at Sverige får pause fra den omdiskuterede omfordeling af asylansøgere internt i EU i ét år. Det sker »i lyset af det ekstraordinære pres på kapaciteterne, skabt af den kraftige stigning i ansøgninger om international beskyttelse.«

Sverige har også bedt om selv at blive omfattet af omfordelingsprogrammet, så andre EU-lande skal tage asylansøgere fra Sverige for på den måde at mindske presset på Sverige. EU-Kommissionen er dog ikke færdig med sin vurdering af, om og hvor meget Sverige skal aflastes.

Omfordelingssystemet fungerer dog foreløbigt ikke i praksis. Således er kun ganske få hundrede ud af i alt 160.000 blevet omfordelt siden oktober. Med det tempo vil de 160.000 først være nået i år 2101, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker har udtrykt det.

Danmark er på grund af restforbeholdet ikke omfattet af omfordelingsprogrammet.

Kontroversielt forslag

EU-Kommissionen har samtidig fremsat sit forslag om at udvikle det eksisterende grænseagentur Frontex til et egentligt fælles europæisk grænsekorps, der i løbet af få dage skal kunne mønstre mindst 1.500 grænsevagter fra medlemslandene om nødvendigt. I dag har Frontex kun en koordinerende rolle, og der vil være tale om såvel kraftigt øgede beføjelser som mandskab for det nye Super-Frontex.

Grænsekorpset skal kunne sættes ind, når et Schengen-land har behov for hjælp til at beskytte Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget indeholder, som Berlingske kunne fortælle fredag, mulighed for, at grænsekorpset i ekstraordinære situationer kan indsættes imod et medlemslands ønske, hvis ellers Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt for at passe på Schengen-området. I så fald skal et kvalificeret flertal blandt EU-landene i Ministerrådet dog skulle bakke op om beslutningen.

Selv om Grækenland ikke er nævnt direkte, så er forslaget en klar konsekvens af, at søgrænsen mellem Tyrkiet og Grækenland i år reelt har stået åben. I praksis vil det dog blive svært at tvinge en sådan beslutning igennem, da den vil kræve samarbejde fra det berørte land. Hvis et land nægter at samarbejde, vil det ifølge forslaget dog være i strid med EU-lovgivningen, og det kan dermed føre til juridiske procedurer og yderste tilfælde til eksklusion fra Schengen-området.

Blandt andre Polen og Ungarn har allerede udtalt sig stærkt kritisk om muligheden for tvangsindsættelse af grænsekorpset, fordi det krænker landenes suverænitet, da grænsekontrol er et nationalt anliggende. Det må derfor forventes, at forslaget som minimum vil blive justeret i løbet af de forhandlinger, der venter i de kommende måneder, hvis der altså overhovedet kan skaffes opbakning til det.

De to største Schengen-lande, Tyskland og Frankrig, bakker op om forslaget, mens den danske regering foreløbigt har støttet ideen om at styrke de ydre grænser, men samtidig har sagt, at det skal ske med en grundlæggende repsekt for landenes suverænitet.

Danmark er med i Schengen og har seks måneder til at acceptere ændringer til Schengen-systemet, hvis de bliver vedtaget.

Endelig har EU-Kommissionen også præsenteret et forslag om at ændre det såkaldte Schengen-grænsekodeks, så det fremover bliver tilladt at lave systematiske tjek i databser af EU-borgere ved Schengens ydre grænser. EU-landenes regeringer bad om denne mulighed tilbage i november.