EU-kommissær: Visse politikere spiller for galleriet i debat om »velfærdsturisme«

Interview: Debatten om »velfærdsturisme« kører for fuldt drøn herhjemme såvel som i flere andre lande. Især debatten i Storbritannien bekymrer den ungarske EU-kommissær Lázló Andor, der anser den som både »xenofobisk«, »kunstig« og »uden forbindelse med virkeligheden«.

Lázló Andor undrer sig over, hvor dokumentationen for påstandene om velfærdsturisme bliver af. Fold sammen
Læs mere
Foto: GRZEGORZ MICHALOWSKI

BRUXELLES: Begrebet »velfærdsturisme« er det nye store ord i den politiske debat, men der er ikke dokumentation for den påstand om snyd og bedrag, der ligger i ordvalget, der også rummer en fjendtlighed over for fremmede, som bekymrer EUs socialkommissær Lázló Andor.

EU-kommissæren forbinder begrebet velfærdsturisme med uretmæssige forsøg på at rane velfærdsydelser til sig, som ikke tilkommer dem. Men Lázló Andor undrer sig over, hvor dokumentationen for påstandene om velfærdsturisme bliver af. For selv om advarslerne fyger, har ingen EU- lande endnu præsenteret dokumentation for et omfattende misbrug:

Har du set nogen dokumentation?

»Nej, det har jeg ikke. Pointen er, at politikere i nogle lande bruger udtrykket velfærdsturisme hele tiden, og derfor spørger vi eksempelvis jævnligt Storbritannien om, hvor mange eksempler, de har fundet på problemstillingen. Men vi er aldrig nogensinde blevet oplyst eksempelvis om et præcist antal sager.«

Diskussionen om velfærdsturisme er flammet voldsomt op efter at bulgarere og rumænere ikke længere skal have arbejdstilladelse for at arbejde overalt i EU. Kravet faldt bort første januar. Ind til videre er folkevandringer udeblevet, men debatten raser videre.

Kan du forstå, at nogle lande frygter en stor tilstrømning af bulgarere eller rumænere?

»Det er en kunstigt skabt frygt. Hvis man ser på de grundige analyser af de samfund og de arbejdsmarkeder, vi taler om, er der ingen grund til at konkludere, at bulgarere og rumænere vil strømme ind i de andre lande. Og selv om antallet af migrerende bulgarere og rumænere ud af de to lande måtte stige, vil de blive fordelt på mange lande. Og når man ser på, hvilke lande, migranter fra de to lande ofte vælger, er det Italien og Spanien, fordi der er kulturelle bånd til de to lande. Rumænere finder det lettere at leve i Italien end i andre lande. Så der er ingen grund til at føre den ret disproportionale debat, vi ser nu.«

EU- Kommissæren understreger i øvrigt, at der ifølge data på området ikke er sammenhæng mellem et velfærdssystems generøsitet og antallet af migranter, der søger til landet. Og han påpeger, at eksempelvis i Danmarks tilfælde er EU- migranter netto- bidragydere til samfundskassen, fordi de bidrager med mere i skattebetalinger, end de koster i sociale ydelser.

Kommissæren påpeger, at debatten ikke bliver ført på den måde, når EU- landenes ministre mødes i Bruxelles:

»Der er meget stor forskel på det, der siges af politikere i pressen og i tv- programmer og så det, der faktisk foregår i ministerrådet, hvor medlemsstaterne mødes og diskuterer disse anliggender. I eksempelvis Storbritannien føler nogle politikere, at de er nødt til at spille for galleriet i stedet for at dykke ned i fakta. De vælger en xenofobisk tabloidpresse som talerør. Men der er ingen forbindelse med virkeligheden, og det er uden kontakt med de diskussioner, som medlemsstaterne fører i ministerrådet.«

»Nogle britiske politikere er så begyndt at sige, at de intet har imod at tabe økonomisk på at undvære migranterne, hvis de blot bliver væk. Det er svært at få øje på konstruktive elementer i denne tilgang, og det bidrager i hvert tilfælde ikke til venskab og solidaritet i EU på et tidspunkt, hvor det netop er hvad der er brug for.«

EU- Kommissionen fremlægger fakta, der står på EU- Kommissionens side. En række medlemslande har fremlagt lignende fakta, der viser, at migranter bidrager med mere end de koster. Det betyder bare ikke noget. Debatten raser videre. Er I ved at tabe debatten?

»Det mener jeg ikke. Der er mange diskussioner, ja. De bidrager til at gøre fakta mere tydelige og få reglerne gjort mere tydelige. Og når der ikke er påvist store problemer med EU- reglerne, så kan jeg ikke se, at vi på nogen måde er ved at tabe.«

Det fremgik af tyske medier i sidste uge, at EU- Kommissionen ønsker at gøre det lettere for EU- borgere fra andre lande at få sociale ydelser i Tyskland. Er det tilfældet?


»Det er et eksempel på upræcis rapportering. Der er ingen sag fra EU- Kommissionens side mod Tyskland. EU- Kommissionen verificerede over for en tysk domstol hvad der står i reglerne, herunder at der ikke er en automatik i forhold afvisning af velfærdsydelser. Der må være en vurdering af hver enkelt sag.«

Hvorfor er det så vigtigt med den individuelle sagsbehandling?


»Fordi folk har mange forskellige baggrunde, og sagerne er derfor meget forskellige. Derfor er det logisk, at man må behandle sagerne individuelt. - Copy- paste- går ikke i sagsbehandlingen af EU- borgerne.«

Men fører et krav om individuel sagsbehandling ikke til et enormt bureaukrati?


»Mobiliteten i EU er ikke enorm. Vi har omkring 14 millioner mennesker, der lever i et andet land. Det er mindre end tre procent af EU's samlede befolkning. Vi kommer nok til at se flere EU- borgere benytte sig af den fri bevægelighed i fremtiden. Men de fleste flytter efter et job. Andelen af folk uden arbejde, der flytter fra et land til et andet, er meget lille. Så det er en udfordring, myndighederne må være i stand til at håndtere.«

EU- Kommissionen har nu udgivet en guide til sagsbehandlere i EU's medlemslande for at sikre, at sagsbehandlingen i disse sager følger EU- retten. Hvorfor har det været nødvendigt for EU- Kommissionen at minde medlemslandene om EU- reglerne på området?


»I visse lande er der en intens diskussion lige nu om EU- borgeres rettigheder. For at sikre klarhed om, hvordan EU- reglerne skal administreres ude i medlemslandene, laver vi denne guide for at informere de, der arbejder med reglerne om, hvordan de virker.«

EU- Kommissionen anlagde sidste år sag mod Storbritannien ved EU- domstolen, fordi briterne ikke ønsker at følge EU- reglerne om, hvordan man afprøver tilhørsforhold for EU- borgere, der ønsker sociale ydelser, og fra tid til anden opstår der klagesager fra enkeltpersoner, der føler deres ret til ydelser krænket. Men kommissæren er tilbageholdende med generel kritik af den nationale sagsbehandling, og overordnet vurderer han ikke sagsbehandlingen som mangelfuld. Dog understreger og gentager han vigtigheden af, at hver en borger, der ønsker sociale ydelser, har krav på individuel behandling:

»Det vigtige er, at man laver en individuel vurdering. Sagerne er meget forskellige, fordi menneskerne og deres baggrund og situation er meget forskellig. Derfor kan der være brug for at afklare, hvordan myndigheder eksempelvis fastsætter tilknytningsforhold, de såkaldte interessecenter eller vilkår for udstationerede. Medlemslandene må sikre, at man efterlever reglerne. Det er ikke fordi, vi har oplevet massive problemer med håndteringen af reglerne, men vi kunne se diskussionen og det øgede fokus, og derfor har vi lavet den.«

Hvis en medlemsstat ikke lever op til tidsfristerne i sagsbehandlingen, hvad sker der så?


»De kan ikke give EU skylden, hvis de ikke behandler sagerne inden for kriterierne, herunder inden for de frister, der er sat. På den anden side er der ikke en automatik i sager om sociale ydelser til mennesker, der ikke arbejder. Der er en lang række kriterier, der bruges. Det er ikke kun perioden, der tæller.«

Hvis myndighederne ikke reagerer til tiden, får migranten så retten på sin side?


»Migranten får ikke ret blot fordi en myndighed misser en deadline. Der er ikke en automatik bygget ind, når det handler om folk, der ikke arbejder. For folk i arbejde er reglerne ret klare, og det er tidsfristerne også.«

I Danmark er der frygt for, at dagpengesystemet kommer under pres her. Er der grund til at frygte det?


»Jeg mener ikke, at der er grund til at frygte det. Pointen er, at nogle lande er mere generøse end andre. Velfærdssystemerne er meget forskellige og har udviklet sig forskelligt. Eksempelvis er der EU- lande, hvor ledige blot har ret til penge i 90 dage. Der er også eksempler på meget lange perioder, hvor man kan modtage midler. Der er også forskel på størrelsen af midlerne.«

Ser du for dig, at den frie bevægelighed vil gøre velfærdsydelserne i EU- landene mere ens men mindre generøse?


»Vi er på vej mod et fælles europæisk arbejdsmarked, og det driver landene i retning af mere ensartede regler. Men det sker meget, meget langsomt. Vi arbejder og diskuterer med medlemsstaterne, og vi lytter til deres bekymringer. Men jeg kan sige, at der ikke berettes om massive problemer.«

Hvad skal der til for at eksempelvis en polsk håndværker, der arbejder i et andet land, kan modtage børnepenge i værtslandet til sit barn, der bor i Polen?


»Hvis han eller hun har krav på en velfærdsydelse, fordi vedkommende arbejder, kan der i intet tilfælde blive tale om at nægte vedkommende ydelsen, siger Lázló Andor, der dog ikke vil afgøre, hvad en vandrende arbejdstager har ret til ifølge de forskellige nationale regler. Blot understreger han princippet om, at hvis man arbejder, så har man også krav på ydelser i værtslandet.«

EU- Kommissæren understreger, at hvis der opstår lokale problemer med stor tilstrømning af østarbejdere til enkelte områder, er EU- Kommissionen klar til at se på det. I næste måned er han eksempelvis på besøg i Nordrhein Westphalen, for at se på områder, hvor der er mange migranter.

»Opfordringen herfra er, at man må bruge EU's socialfond, hvor der er afsat midler til at afhjælpe lokale situationer.«

Debatten kører heftigt især i Storbritannien og andre lande. Hvad kommer det af, tror du?


»Der er en del af tabloidpressen og af det politiske spektrum i Storbritannien med UKIP i midten, som i mine øjne spreder xenofobi og stereotyper om andre medlemslande i EU. Det skaber en fjendtlighed over for omverdenen, der tjener det overordnede formål at drive Storbritannien ud af EU. Det tjener hverken Storbritannien eller EU. Vi tager gerne en faktabaseret diskussion, og vi hjælper gerne med at gøre reglerne klare og tydelige. Den fri bevægelighed for arbejdstagere er en af de vigtigste resultater, EU overhovedet har skabt, og den må vi holde fast i.«