EU-kommissær til dansk regering: Hvis man betaler skat, har man også ret til børnecheck

Misbrug af velfærdsydelser skal bekæmpes, men det er ikke misbrug, når EU-borgere, der betaler skat i Danmark, får fuld børnecheck, selv om børnene bor i et andet EU-land. Det er tværtimod kun rimeligt, siger EU-kommissær, Marianne Thyssen, som opfordrer regeringen til at bevare proportionerne.

EUs beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Oikonomou

Det ligner en næsten umulig opgave, som EUs beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, er på. Hun skal sikre, at den frie bevægelighed i EU skaber vækst og begejstrer borgerne, samtidig med at misbrug af velfærdsydelser forhindres. Og det på en måde så alle 28 EU-lande kan bakke op om det.

I det ene ringhjørne står de central- og østeuropæiske lande, der mener, at deres borgere bliver diskriminerede, hvis de som skatteydere i andre EU-lande ikke har ret til velfærdsydelser. I det andet ringhjørne står de nordvesteuropæiske lande, herunder Danmark, der mener, at det er urimeligt, når en børnecheck skal udbetales efter danske leveomkostninger, hvis børnene bor i et land med meget lavere leveomkostninger.

Ifølge Thyssen er det dog muligt at finde en rimelig balance. Hun kommer nu lande som Danmark i møde med et forslag om et optjeningsprincip for dagpenge, så man som minimum skal have arbejdet i et andet EU-land i tre måneder, før man kan medregne optjening fra hjemlandet og dermed få ret til dagpenge.

Men hun advarer også mod at bringe debatten om velfærdsydelser som børnecheck ud af proportioner. Hun slukker den danske drøm om en indeksering af børnechecken efter leveomkostningerne.

»Hvis du arbejder og betaler skat i Danmark, hvorfor skal du så have mindre udbetalt, fordi børnene bor i et andet land? Det er ikke ligebehandling. Skulle vi ofre princippet om lige rettigheder og fairness for småbeløb? Det handler også om at sige til populisterne, at der er tale om folk, som arbejder og bidrager til systemerne, og at det derfor er fair, at de har ret til de ydelser, der kommer ud af det system som en børnecheck,« siger hun til Berlingske.

EU-Kommissionen har regnet på effekten af en eventuel indeksering af børnechecken, og i alle lande vil der være tale om en ganske begrænset økonomisk effekt. Det har den danske regering også medgivet.

Kamp i vente

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er tilfreds med, at EU-Kommissionen nu foreslår et optjeningsprincip for dagpenge, som blåstempler det eksisterende dansk krav om, at man skal have arbejdet og betalt til en dansk A-kasse i tre måneder, før man kan indregne optjeningsperioder fra andre EU-lande.

Men han er hverken tilfreds med, at EU-Kommissionen foreslår, at man skal kunne tage dagpenge med til et andet EU-land for at søge job i seks måneder mod de tre måneder, som reglerne giver mulighed for i dag. Og han fastholder også, at den danske regering vil kæmpe videre for at indeksere børnechecken, selv om det ser umuligt ud på grund af modstanden i de central- og østeuropæiske lande.

Det handler ifølge beskæftigelsesministeren om »ret og rimelighed,« selv om østarbejdere er en økonomisk gevinst for det danske samfund. Dermed trækker han en parallel til den britiske folkeafstemning, hvor mange stemte for at forlade EU på grund af de mange østarbejdere i Storbritannien, selv om de er en samfundsøkonomisk gevinst.

Det kniber med kompromisviljen

Men ifølge Marianne Thyssen er den frie bevægelighed selve kernen i EU, og også en ting, der er stor opbakning til i befolkningerne, hvis reglerne er klare, så misbrug forhindres.

»Vi skal have fair og klare regler for at sikre befolkningernes opbakning. Hvis du ser på undersøgelser som Eurobarometer, så kan folk lide den fri bevægelighed. Europa handler ikke kun om fri bevægelighed for produkter og kapital, men også for mennesker,« siger hun.

EU-kommissæren peger også på, at alle må vise kompromisvilje, hvis 28 lande skal nå til enighed. Når de “gamle” EU-lande presser på for nye regler, der skal forhindre løntrykkeri fra østlandene, nytter det ikke noget at insistere på at forskelsbehandle på andre fronter.

»Folk har rettigheder. Man skal kunne rejse ud uden at miste de rettigheder, man har opbygget i hjemlandet, for ellers er alle så bundet til hjemlandet, at vi ikke har fri bevægelighed. Det har været grundtanken siden den første lovgivning på området i 1959,« siger Thyssen.

Men rettighederne gælder kun for folk, der er på arbejdsmarkedet og betaler skat i et andet EU-land, og netop derfor spiller EU-Kommissionen nu ud med optjeningsprincippet for dagpenge.

»Vi skal bekæmpe misbrug, for det ønsker vi ikke, og fordi det kan bruges af populister, selv om der kun er meget lidt misbrug. Nu siger vi, at du skal bevise, at du har arbejdet tre måneder i det nye EU-land, før du kan indregne din optjeningsperiode fra hjemlandet. Det gør det tydeligt, at du kun har ret til ydelser, hvis du bidrager til systemet.«

Om forlængelsen af muligheden for at tage dagpenge eller lignende ydelser med sig til et andet EU-land, mens man søger job, siger hun, at det sker for at øge mobiliteten, da de nuværende tre måneder har vist sig at være for kort en periode til at hjælpe flere til at få et job i et andet EU-land.

Det forslag kommer ikke mindst for at gøre noget ved den skyhøje ungdomsarbejdsløshed i de sydeuropæiske lande.

Ses der rent økonomisk på forslagenes betydning for Danmark, er det klart vigtigste punkt optjeningsprincippet for dagpenge, fordi dagpengesystemet er dyrt.

De samlede danske udgifter til dagpenge i 2015 - inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse - var 18,0 milliarder kroner. Heraf gik 718 millioner kroner, svarende til 4,0 procent, til borgere fra de 11 central- og østeuropæiske EU-lande, ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Borgere fra øvrige EU/EØS/EFTA-lande modtog 492 millioner kroner eller 2,7 procent af de totale dagpengeudgifter.

Såvel at tage dagpenge med sig til udlandet som børnechecken omhandler “kun” tocifrede millionbeløb, ifølge de seneste opgørelser fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet.

Med udspillet åbner EU-Kommissionen for forhandlinger, som ventes at tage årevis, fordi EU-landene er så uenige. Hvis EU-landene nogensinde kan blive enige, venter yderligere forhandlinger med Europa-Parlamentet.