EU kæmper med fordeling af flygtninge

Fordeling af flygtninge er et følsomt emne, som EU-landene fortsat slås med. Et indenrigsministermøde torsdag gav et lille gennembrud.

Afghanske flygtninge går i land fra Tyrkiet på den græske ø Lesbos. Et centralt element i den samlede strategi er at redde liv i Middelhavet, og det går rigtigt godt. En ny rapport fra Amnesty International viser, at antallet af bådflygtninge, der omkommer på vej over havet, de seneste to måneder er faldet markant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Indenrigsministrene i EU forsøgte torsdag at komme nærmere en frivillig fordeling af 40.000 asylansøgere, der skal lette presset på Italien og Grækenland, som bådflygtninge strømmer til i øjeblikket. Det kom man heller ikke i mål med denne gang, og ministrene mødes derfor igen den 20. juli.

»Vi er ikke langt fra målet, men det er behov for lidt mere tid,« sagde Luxembourgs udenrigs- og immigrationsminister, Jean Asselborn, der ledede mødet.

Han tilføjede, at det er en »svær og meget følsom« debat, og fremhævede, at det til gengæld lykkedes at enes om at fordele 20.000 FN-kvoteflygtninge over de kommende to år.

EU-Kommissionen foreslog tilbage i maj netop, at EU-landene over de kommende to år skal tage 20.000 af FNs kvoteflygtninge fra konfliktområder rundt om i verden samt omfordele 40.000 af de mange flygtninge, der har søgt asyl i Italien og Grækenland.

Udspillet fra EU-Kommissionen gik dog på, at de 40.000 skulle fordeles efter en tvungen fordelingsnøgle – også kaldet flygtningekvoter – men det har en række medlemslande afvist. I stedet forsøger de nu at finde en fordeling af frivillighedens vej.

Og Tyskland og Frankrig går som de to største lande forrest. Frankrig vil således tage den andel, som kommissionen har foreslået, hvilket vil sige 2.375 kvoteflygtninge og 6.752 asylansøgere. Tyskland tager også sin andel godt og vel med 3.100 kvoteflygtninge og 9.000 af de 40.000 asylansøgere, der skal omfordeles.

»Vi er enige om, at det ikke bare handler om en omfordeling, men at vi har brug for en omfattende indsats, hvor vi bekæmper menneskesmuglere og sikrer en fuldstændig registrering af asylansøgere,« sagde Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, efter mødet.

Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, understregede, at solidaritet og ansvar går hånd i hånd. Italien og Grækenland skal derfor få styr på registreringen af de mange bådflygtninge med fingeraftryk, hvilket de andre lande vil hjælpe med økonomisk og teknisk i de såkaldte hotspots. Større effektivitet i at få hjemsendt afviste asylansøgere er også et indsatsområde.

Et andet centralt element i den samlede strategi er at redde liv i Middelhavet, og det går rigtigt godt. En ny rapport fra Amnesty International viser, at antallet af bådflygtninge, der omkommer på vej over havet, de seneste to måneder er faldet markant.

I de første fire måneder af 2015 døde hver 16. flygtning og migrant, som forsøgte at krydse Middelhavet. I de seneste to måneder i år er det faldet til én ud af 427. Og i samme periode er antallet af bådflygtninge steget. En indlysende årsag er EU-landenes forhøjede indsats i Middelhavet, lyder det fra Amnesty International.

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for EUs fælles asylpolitik.