EU-hæren spøger

Med et stærkere forsvarssamarbejde i EU i støbeskeen spøger idéen om en EU-hær igen. Men der er gode grunde til, at der sandsynligvis aldrig kommer en EU-hær.

Jean-Claude Juncker. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANIE LECOCQ

ANALYSE: Nogle ideer dør aldrig, og med den britiske beslutning om at udtræde af EU er en EU-hær igen begyndt at spøge. Frankrig og Tyskland har gennem årtier diskuteret mulighederne, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er en af de varmeste fortalere for EU-hæren.

Briterne har altid blokeret ethvert tilløb til en sådan hær. Fordi briterne ser NATO som det rigtige regi for militært samarbejde, og fordi ideen om en fælles hær med Tyskland og Frankrig aldrig har givet mening, eftersom landene langt fra er enige om alle militære overvejelser.

I Frankrig ser man imidlertid gerne flere fælles militære EU-missioner og deling af visse udgifter for at give EU en mere slagkraftig position internationalt og for at aflaste de betydelige franske udgifter til militær. I Tyskland står en EU-hær opført i regeringsgrundlaget som et langsigtet mål, men med den betingelse, at der er parlamentarisk kontrol. Flere lande i Østeuropa ser også gerne et stærkere militært EU-samarbejde – ikke mindst i forhold til ydre grænser og migration.

Det momentum ventes Jean-Claude Juncker at anvende til at lancere et udspil om et stærkere forsvarssamarbejde, når han på onsdag holder sin årlige State of the Union-tale. Ifølge Financial Times barsler Juncker med forslag om et fælles hovedkvarter til en mere effektiv koordinering af EU-missioner samt udsendelse af fælles kamptropper og en bedre koordinering af tunge militærudgifter.

Der er imidlertid stor forskel på et øget samarbejde og en decideret EU-hær. Og der er ganske gode grunde til, at en EU-hær sandsynligvis aldrig vil se dagens lys.

Da scenariet med en EU-hær blev hevet frem under den britiske folkeafstemning, forsøgte tænketanken Centre for European Reform (CER) at forklare, hvorfor det aldrig kommer til at ske, og opregnede fire årsager:

- Der er store forskelle på landenes militær. Eksempelvis kunne Tyskland og Frankrig ikke samarbejde i Afghanistan, og problemerne vil kun blive større, jo flere lande der er med i ligningen.

- At udsende militære missioner er en suveræn beslutning for hver nation, som ingen vil give afkald på, og landene vil i mange tilfælde næppe være enige.

- NATO findes, så hvorfor genopfinde hjulet?

- Lysten til en EU-hær er reelt ikke til stede i særligt mange lande, og ideen oversælges som regel.

En centralt placeret EU-kilde kalder da også al tale om en EU-hær for »stærkt misvisende«, og det er i det hele taget svært at se øget europæisk integration i den skala de næste mange år.

Behovet for et stærkere fokus på sikkerhed, herunder forsvarssamarbejde, er dog til stede, og EUs stats- og regeringschefer ventes derfor at gøre sikkerhed til en topprioritet på næste uges topmøde om fremtidens EU.