EU håber på arbejdsro med underskrift på ny traktat

EU-landene satte i går i Lissabon deres underskrift på reformtraktaten, der er afløser for den strandede EU-forfatning. Irland skal som eneste medlemsland holde folkeafstemning herom og overvejer at lægge den så sent, at andre medlemslande har ratificeret traktaten.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) tog et øjebliks ekstra tid til at give hinanden håndslag på EU-traktaten, efter at de i går havde underskrevet den i Jeronimus-klosteret i Lissabon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paulo Carrico/Scanpix

BRUXELLES: Det var tydeligt, at det for de flestes vedkommende blot var noget, der skulle overstås så hurtigt som muligt.

Efter seks år med forhandlinger, skænderier, nej fra vælgerne og »tænkepauser« skrev EU-landenes regeringer i går i Lissabon under på den ændring af EU-traktaten – døbt reformtraktaten - som de har et begrundet håb om at få gennemført, så den kan træde i kraft i 2009. Én efter én satte stats- og regeringscheferne samt deres udenrigsministre i lyntempo en underskrift på reformtraktaten, der er en lettere omarbejdet udgave af den forfatningstraktat, som Frankrigs og Hollands vælgere kuldsejlede ved folkeafstemninger i 2005.

Der var en tydelig lettelse i Lissabon over, at man nu kunne se en udvej på den lange krise, som det europæiske samarbejde har befundet sig i.

»Med denne traktat har vi fundet løsningen på vores problemer. Det europæiske samarbejde var blokeret, og dette var udvejen af krisen,« sagde den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) tog et øjebliks ekstra tid til at give hinanden håndslag på EU-traktaten, efter at de havde underskrevet den.

Da den danske regering, med opbakning fra et solidt flertal i Folketinget, har besluttet sig for ikke at sende reformtraktaten til folkeafstemning, kan regeringen også være nogenlunde sikker på, at det ikke er Danmark, som skaber problemer for det europæiske samarbejde denne gang. Tværtimod ventes Danmark hurtigt at kunne ratificere traktaten gennem en behandling i Folketinget.

Øjnene rettes mod Irland
Det øvrige Europas øjne vil næste år i stedet været rettet mod Irland, der som det eneste af de 27 medlemslande vil sende reformtraktaten ud til folkets dom. Den irske forfatning gør det umuligt for en regering at skrive under på nye afgørende internationale aftaler uden en folkeafstemning, så den irske regering, ledet af premierminister Bertie Ahern, må gå i brechen for at bede sine vælgere om et ja.

Da det europæiske samarbejde er forholdsvis populært i Irland, der har nydt godt af omfattende regionalhjælp og landbrugsstøtte og på få årtier har rejst sig fra at være Vesteuropas fattiggård til en af unionens mest velhavende lande, burde et ja være en selvfølge.

Men Ahern led i 2001 den tort, at de irske vælgere stemte nej til Nice-traktaten – godt nok med en meget lav valgdeltagelse – og han appellerede i går til irerne om at vise sammenhold med det øvrige Europa og stemme ja til traktaten. »Den indeholder gode elementer for, hvordan vi sikrer et velfungerende og fredeligt Europa,« sagde den irske premierminister.

En meningsmåling gennemført for Irish Times i sidste uge viste, at 62 procent af irerne ikke har taget stilling til reformtraktaten. 25 procent vil på nuværende tidspunkt stemme ja og 13 procent nej. På grund af den store usikkerhed hos vælgerne har der i irsk presse været spekulationer om, at den irske folkafstemning vil blive skubbet til slutningen af 2008, når det står klart, at næsten alle andre EU-lande har ratificeret traktaten.

Brown blev væk
Det var kun de færreste af EU-lederne, som i går i Lissabon havde mod og kræfter på at svinge sig op til historiske ord om den reformtraktat, der i stor udstrækning er en lidt mindre ambitiøs udgave af den forkastede EU-forfatning.

Men EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, brugte dog lejligheden til at minde om, at dette er den første traktat, som er underskrevet af næsten alle Europas lande fra »Atlanten til Sortehavet og fra Middelhavet til Østersøen«, som han udtrykte det.

Størst opsigt i Lissabon i går vakte den person, som ikke var til stede ved den højtidelige underskrivelsesceremoni i Jeronimus-klosteret. Den britiske premierminister, Gordon Brown, havde meddelt, at han ikke kunne komme til selve ceremonien på grund af vigtige møder i parlamentet i London, men at han ville skrive under senere.

I stedet måtte den unge britiske udenrigsminister, David Miliband, sætte pennen alene på traktatens papir for Hendes Majestæts regering. I britisk presse er Brown blevet hånet for, at han med vilje ikke ville møde op i Lissabon for at lægge afstand til anklager om, at han har solgt ud af britiske interesser i traktaten.

Hos de øvrige EU-lande har man set Browns fravær som et yderligere eksempel på hans manglende engagement i det europæiske samarbejde.

Efter underskrivelsen i Lissabon vil EU-landene indlede den arbejdsmæssige del af EUs topmøde i Bruxelles i dag, hvor de især skal forsøge at komme nærmere en fælles holdning til spørgsmålet om anerkendelse af et selvstændigt Kosovo.