EU gyser for skotsk ja i dag

Der er stor nervøsitet i EU, der frygter, at et skotsk ja til selvstændighed kan sætte gang i yderligere løsrivelsesbevægelser og skubbe Storbritannien endnu længere væk fra EU.

I EU holder man vejret, når skotterne torsdag skal stemme ja eller nej til selvstændighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: I EU holder man vejret, når skotterne torsdag skal stemme ja eller nej til selvstændighed. Officielt har EU ingen holdning, da det naturligvis er op til skotterne at afgøre deres valg. Men der hersker ikke den mindste tvivl på de indre linjer i Bruxelles om, at man inderligt ønsker, at Skotland bliver som en del af Storbritannien.

Det er der især tre grunde til. For det første kan skotsk selvstændighed skabe uro og usikkerhed på de finansielle markeder. For det andet vil et skotsk exit fra Storbritannien øge sandsynligheden for, at det resterende Storbritannien ender med at forlade EU, fordi skotterne er langt mere positive over for EU end englænderne. Og for det tredje vil det give andre løsrivelsesbevægelser vind i sejlene, som det blandt andet allerede ses i den nordøstspanske region Catalonien, hvor udsigten til en tæt afgørelse i Skotland har trukket enorme masser til demonstrationer i gaderne.

Som en i EU-systemet formulerer det, vil det være »meget forstyrrende« i en tid, hvor EU kæmper for at skabe samhørighed og økonomisk fremgang.

Vanskelige forhandlinger vil vente

I praksis vil et selvstændigt Skotland i første omgang blive betragtet som et nyt land, der vil skulle ansøge om medlemskab af EU. Hvis det bliver et ja til selvstændighed, er det den skotske lokalregerings plan, at uafhængigheden officielt skal træde i kraft 24. marts 2016. Det giver halvandet år til at få forhandlet såvel forholdet til det resterende Storbritannien som EU og NATO på plads, og det vil sandsynligvis blive både kompliceret og vanskeligt, omend alle parter også vil have en interesse i at fjerne usikkerheden så hurtigt som muligt.

Det vakte stor furore, da EU-kommissionsformand José Manuel Barroso tidligere på året sagde til britiske BBC, at medlemskab for et selvstændigt Skotland ville blive »ekstremt svært, hvis ikke umuligt«, ikke mindst fordi alle 28 medlemslande vil skulle sige ja. Blandt andre Spanien vil være yderst kritisk, da Spanien ikke vil puste til løsrivelsesilden i Catalonien. Barroso understregede ganske vist, at han ikke ville blande sig i afstemningen, men udtalelsen var svær at misforstå.

Mens de fleste uden for Storbritannien undgår at blande sig med offentlige holdninger til den skotske afstemning, valgte den spanske premierminister, Mariano Rajoy, onsdag at melde særdeles klart ud i det spanske parlament. Her sagde han, at den skotske afstemning og Cataloniens ønske om en lignende afstemning fremprovokerer »recession og fattigdom«, fordi det skaber tvivl om, hvem der skal betale den offentlige gæld, og dermed også valutaens styrke. Han tilføjede, at det er som »torpedoer« mod EU.

Rajoy understregede også, at Skotlands medlemskab af EU i tilfælde af uafhængighed vil skulle godkendes af alle 28 EU-lande, underforstået at Spanien dermed kan blokere for medlemskab. En afstemning om selvstændighed i Catalonien vil ifølge den spanske regering være forfatningsstridig, så det kan Catalonien glemme alt om.

Skræmmekampagne har slået fejl

Indtil resultatet kendes fredag morgen, holder man vejret i Bruxelles, hvor der samtidig er fornyet irritation over den britiske premierminister, David Cameron, som har forregnet sig slemt med afstemningen i Skotland, ikke mindst ved at føre en skræmmekampagne der snarere har fået flere skotter til at ønske sig væk fra det konservative Storbritannien end det modsatte.