EU genoptager betaling af olie til Gaza

EU vil genoptage betaling af olieleverancer til Gaza-stribens eneste el-kraftværk onsdag, siger embedsmænd i Bruxelles.

EU-landene genoptager betalingen af olie til Gaza-stribens eneste el-kraftværk onsdag. Det oplyser embedsmænd i Bruxelles.

EU suspenderede betalingen forleden af frygt for, at Hamas-bevægelsen kunne drage fordel af leverancerne.

Værket har været lukket ned ved flere tilfælde, og indbyggerne i Gaza har de seneste fem dage været udsat for adskillige strømafbrydelser.

/ritzau/