EU forstærker grænse- og kystvagt

EU er klar med en række tiltag, der skal styrke kontrollen med EUs ydre grænser. Danske Rederier håber, at handelsskibene nu ikke længere skal redde flygtninge i Middelhavet.

Foto: Nils Meilvang. Nu skal der bedre styr på EUs ydre grænser. Det er målet med en aftale om styrket grænsekontrol og kystovervågning, som EUs institutioner har forhandlet på plads på rekordtid, men uden den store bevågenhed på grund af briternes EU-afstemning.
Læs mere
Fold sammen

Nu skal der bedre styr på EUs ydre grænser. Det er målet med en aftale om styrket grænsekontrol og kystovervågning, som EUs institutioner har forhandlet på plads på rekordtid, men uden den store bevågenhed på grund af briternes EU-afstemning.

Et centralt led i aftalen er, at EUs medlemslande nu får ret til at intervenere i et af de andre unionslande, hvis det ikke selv kan – eller ikke vil – styre tilstrømningen af flygtninge og migranter. Samtidig skal Frontex, EUs grænseagentur, gradvist frem til 2020 have tilført 1.000 ekstra medarbejdere og agenturet skal have knap 100 millioner euro mere at gøre godt med, så det om fire år har et budget på 322 millioner euro.

EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet har også aftalt at etablere en reserve bestående af 1.500 eksperter, der med kort varsel kan udsendes til et medlemsland, der pludselig oplever en ekstraordinær stor tilstrømning af flygtninge/migranter.

Hjemsendelsen af migranter og afviste asylansøgere skal speedes op. Frontex vil udsende forbindelsesofficer til de lande, hvor flygtningene og migranterne kommer fra, og endelig er det planen, at Frontex skal spille en større rolle i overvågningen af og redningsaktionerne i Middelhavet.

Rederierne jubler

Ikke mindst det sidstnævnte punkt lyder som sød musik for Danmarks Rederiforening, der er godt træt af, at handelsskibene skal agere redningstjeneste for EU-landenes myndigheder.

»Det er positivt, at EU er nået til enighed om en europæisk grænse- og kystvagt, der skal sikre de ydre grænser og afhjælpe situationen med bådflygtninge. Det skulle gerne betyde et mindre pres på handelsskibene, når EU-landenes myndigheder selv løfter opgaven med redningsaktioner i Middelhavet,« siger direktør i Danmarks Rederiforening, Anne Steffensen.

I sidste måned reddede et skib fra et dansk rederi 126 mænd og kvinder og et enkelt barn fra en synkefærdig gummibåd i Middelhavet, og sidste år samlede den danske handelsflåde flere end 2.600 flygtninge op i Middelhavet.

»Det er derfor glædeligt, at der er blevet leveret hurtigt fra EUs side, og at der nu er en aftale på plads. Næste skridt bliver at sikre en hurtig implementering af aftalen, så systemet kommer op at køre,« lyder opfordringen fra Danmarks Rederiforening.

Højsæson for bådflygtninge

EU sigter efter at søsætte de nye initiativer så hurtigt som muligt, fordi sommermånederne er højsæson for bådflygtningene, der bruger det borgerkrigshærgede Libyen, men også i stigende omfang Egypten som transitland for rejsen til Europa. Alene på en enkelt dag i sidste uge reddede det italienske søværn og landets kystvagt omkring 4.500 migranter/asylansøgere, men ifølge Christel Schaldemose, der som socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet har været med til at aftale den forestående styrkelse af EUs grænse- og kystvagt, vil den ikke i sig selv kunne nedbringe antallet af flygtninge og migranter.

»Man bliver jo ved med at samle dem op på Middelhavet og sejle dem til Italien. Det kræver andre tiltag. Det har vi set med EUs aftale med Tyrkiet,« siger Christel Schaldemose med henvisning til aftalen, der indebærer, at Tyrkiet bremser strømmen af gummibåde over Ægæerhavet mod Grækenland og til gengæld får en klækkelig økonomisk støtte af EU.

»Derfor er det afgørende, at vi også får aftaler med landene i Nordafrika,« siger Christel Schaldemose, der dog understreger, at de nye tiltag alligevel er yderst velkomne.

»Det er blandt andet vigtigt, at der nu er et system for, hvad man gør, hvis et land bliver udsat for et flygtninge- og migrantpres. Det er slut med de billeder, vi så sidste sommer, af motorveje fyldt med flygtninge og migranter,« siger Christel Schaldemose.

Den aftalte styrkelse af kontrollen med EUs ydre grænse løser vel heller ikke andet problem – nemlig, at de flygtninge/migranter, der når Europa, hober sig op i Italien og Grækenland, fordi de ikke kan komme videre, og fordi de andre EU-lande ikke vil være med til den omfordeling, der ellers er aftalt?

»Det er rigtigt, og jeg tror heller ikke, at det kommer til at ske. Slet ikke nu, hvor briterne har meldt sig ud af EU. Det vil ikke gøre det nemmere at få EUs andre lande med på en omfordeling,« siger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet.

Heller ikke Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Raul Wallenberg Instituttet i Sverige, tror, at EUs skærpede grænsekontrol og kystvagt er en tryllestav.

»Jeg tror ikke, at det vil virke afskrækkende. Der er brug for en helt ny tilgang til udfordringen. Det eksisterende paradigme virker ikke mere,« siger han.