Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et skib med 234 migranter har igen fået migration op på dagsordenen i EU. Og det kan måske åbne en bagdør for det omstridte forslag fra S-regeringen om modtagecentre i Afrika.
I lyset af at der i år er kommet tusindvis af migranter til EU uden krav på asyl, holder det tjekkiske formandskab for EU en dør på klem for det danske forslag.
»Det er ikke blevet diskuteret endnu. Men det er en af de mulige løsninger, som vi også gerne vil åbne for,« siger Tjekkiets indenrigsminister Vít Rakusan.
Han er fredag mødeleder, når EU-landenes justits- og indenrigsministre samles til et ekstraordinært hastemøde i Bruxelles.
Her skal de forsøge at dæmpe striden mellem Frankrig og Italien og se frem mod det kommende ordinære møde for ministrene i december.
På grund af regeringsforhandlingerne i Danmark er den danske regering ikke repræsenteret ved dagens møde. Og det danske forslag er ikke formelt på dagsordenen for det næste ministermøde den 8. og 9. december.
Men forslaget om modtagecentre er ikke glemt. Onsdag stillede formanden for den største gruppe i EU-Parlamentet sig bag ideen om modtagecentre i Afrika.
Forslaget har ellers ført til kritik af Mette Frederiksens regering både i Danmark og i udlandet. Men det danske forslag burde tages op i EU, mener formand for den konservative EPP-gruppe i EU-Parlamentet, Manfred Weber.
»Regeringen i Danmark foreslår, at vi skal sætte modtagecentre op i Afrika, så vi kan afklare, hvem der har krav på asyl.«
»De vil så kunne indgive deres ansøgning i Afrika. Det vil betyde, at de ikke behøver at begive sig på den farlige vej til EU. Det er den type model, som vi bør arbejde for i EU,« sagde Manfred Weber onsdag, da der var debat om migration i EU-Parlamentet.
Med sine 177 medlemmer fra både konservative og kristendemokratiske partier er EPP EU-Parlamentets største gruppe. Det er dog langt fra alle grupper i EU-Parlamentet, som er tilhængere af den danske model.
Men noget skal der gøres ved situationen ved EUs ydre grænser. Det blev understreget mandag, hvor EU-Kommissionen præsenterede en plan med 20 punkter, som blandt andet skal få flere migranter til at blive i deres oprindelseslande.
I den forbindelse gjorde EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, det klart, at det i øjeblikket primært er økonomiske migranter, som ankommer til EU.
Ifølge Ylva Johannsson kommer et »stort flertal« fra ophavslande, som normalt ikke giver adgang til asyl i EU. Det er lande som Bangladesh, Tunesien, Egypten, Pakistan, Indien og Burundi.
EU-Kommissionen har dog tidligere blankt afvist det danske forslag som en del af løsningen. Det er sket med henvisning til, at man bør have ret til at kunne søge asyl, når man ankommer til et EU-land.
Næstformand for EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, mener ikke, at det danske forslag er realistisk:
»Den tidligere EU-Kommission forsøgte at gå den vej. Det virkede ikke. Jeg kan ikke se, hvordan det kan virke nu,« siger Margaritis Schinas til Ritzau i forbindelse med fredagens ministermøde.
/ritzau/