EU-forfatningens venner skruer bissen på

Udenrigsministrene fra de 18 lande, der har sagt ja til EU-forfatningen, mødes i Madrid for at styrke deres krav om en hurtig gennemførelse af EU-forfatningen. Venstre-politiker opfordrer til tæt dansk-svensk samarbejde i de kommende forhandlinger.

BRUXELLES: »Hvorfor skulle vi gå i defensiven?«.

Sådan lyder spørgsmålet fra den spanske udenrigsminister Miguel Angel Moratinos, som i dag i Madrid er vært for »forfatningens venner« - de 18 medlemslande, der allerede har godkendt EUs forfatningstraktat.

»Vores krav er, at vi ikke vil acceptere nogen ændring af teksten, der ændrer dens balance eller betydning afgørende,« siger Moratinos før mødet, der dermed tydeligt er lagt op til at være en øvelse i at styrke moralen blandt de lande, der klart går ind for EU-forfatningen i dens nuværende form. Spanien var det første af medlemslandene, der forrige år holdt folkeafstemning om EU-forfatningen, hvilket resulterede i et klart spansk ja.

Fra spansk side vil man derfor argumentere for, at ja-landenes argumenter skal tages lige så alvorligt som nej-landenes, når EU under det nuværende tyske EU-formandskab skal afgøre den strandede forfatnings skæbne.

Der har på forhånd været kritik af mødet i Madrid, fordi det af nogle bliver set som en provokation fra ja-landenes side over for de lande, der allerede har sagt nej til forfatningen - Frankrig og Holland - og de syv lande; heriblandt Danmark, der tøver med deres beslutning.

Nogle har sagt fra
Mødet kan derfor også blive en tydelig markering af, hvor fronterne går i debatten om EU-forfatningens fremtid. Portugal og Irland, som ikke har ratificeret EU-forfatningen endnu, fordi de frygter for udfaldet af deres folkeafstemninger, vil således møde op med udenrigsministre til mødet for at markere deres politiske støtte til en vedtagelse af den nuværende forfatningstraktat. Resten af de tøvende lande møder op med embedsmænd som observatører.

Ud over Frankrig og Holland, hvor befolkningerne har sagt nej til EU-forfatningen ved folkeafstemningerne i 2005, har Storbritannien, Polen og Tjekkiet allerede nu markeret, at de ikke kan acceptere forfatningstraktaten i dens nuværende form.

Danmark og Sverige holder sig mere dækket ind med deres holdning til, om EU-forfatningen skal ændres eller ej.

Venstres EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen foreslår, at Danmark og Sverige skal køre parløb i de kommende forhandlinger om EU-forfatningen, der for alvor skydes i gang på et ekstraordinært EU-topmøde i Berlin den 24.-25. marts.

»Den nye borgerlige regering i Sverige kan blive en vigtig samarbejdspartner for den danske regering. Den svenske regering er pro-europæisk, og det må være formålet fra dansk side at sikre, så meget af de nødvendige institutionelle ændringer i traktatteksten bliver gennemført som muligt,« siger Karin Riis-Jørgensen.

Hun støtter også, at en ændret forfatningstraktat ikke nødvendigvis skal sendes ud til folkeafstemning i Danmark, sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) antydede tidligere på ugen.

Borgernes ønske
Men netop spørgsmålet om, hvorvidt en ændret forfatningstekst skal ud til folkets dom eller ej, ser ud til at blive et afgørende slagsmål i de kommende måneder. Den socialistiske præsidentkandidat i Frankrig Segolene Royal har lovet en folkeafstemning i Frankrig om en ændret traktat, hvis hun bliver fransk præsident i maj. Hendes borgerlige modstander Nicolas Sarkozy er derimod parat til at køre igennem uden ny folkeafstemning, hvilket den britiske regering også er ved at lægge op til.

Det har fået EUs kommissær med ansvar for åbenhed og forholdet til borgerne, svenskeren Margot Wahlström til at advare mod, at EUs borgere ikke på ny tages med på råd i processen.

»Det værste vi kan gøre er endnu en gang at give et indtryk af, at alting i EU afgøres bag lukkede døre,« har hun sagt.

Men det tyske EU-formandskab synes indstillet på, at det nu er EU-landenes regeringer, som skal køre løbet med en ændring af EU-forfatningen uden om Europa-Parlamentet, idet det seneste halvandet års såkaldte »tænkepause« ikke har givet nogen som helst form for folkelig debat om Europas fremtid.

Karin Riis-Jørgensen foreslår, at man bruger den særlige erklæring, som EU-landene skal udsende fra Berlin-topmødet i marts til at give udtryk for borgernes ønsker til Europas fremtid.

»Hvis man lagde spørgsmålet ud på internettet om, hvad en sådan erklæring skulle indeholde, så kunne man jo få nogle svar tilbage. Om det f.eks klimapolitik eller bekæmpelsen af terrorismen eller andre spørgsmål, som borgerne lægger mest vægt på,« siger hun.