EU føler sig styrket i sin Iran-politik

Den amerikanske efterretningsrapport gør det umuligt for præsident Bush at gennemføre en militær aktion mod Iran i sit sidste år i embedet og giver dermed EU mere arbejdsro til at sikre en fred

Fra europæisk side har man hele tiden fastholdt, at der var mulighed og tid nok til at forhindre Iran i at udvikle sig til en atommagt uden at gribe til militære midler.

Så i EU-kredse blev den amerikanske efterretningsrapport i går modtaget med lettelse. »Den giver på mange områder udtryk for, hvad vi hele tiden har ment,« sagde en EU-diplomat i går.

Stillet over for amerikanske krav i de seneste år om at føre en hårdere kurs over for Iran, har EU i stedet satset på at få det iranske styre ind i en dialog med tilbud om et øget økonomisk samarbejde, hvis Iran ville stille sit civile atomprogram under fuld international overvågning.

»Rapporten betyder, at enhver mulighed for en amerikansk militær aktion mod det iranske atomprogram er udelukket i det sidste år af præsident Bushs embedsperiode,« siger en af de førende kendere af det iranske atomprogram, Mark Fitzpatrick fra International Institute for Strategic Studies i London.

Det vil være umuligt for Bush at få både hjemlig og international opbakning hertil, mener han.

»Efterretningstjenesterne har lært en vigtig lektie fra Irak om ikke at blive spændt for en politisk vogn.«

Tyskland tøver
Officielt hed det i går fra EUs udenrigspolitiske chef, Javier Solana, at EUs Iran-politik vil fortsætte uændret. På den ene side vil man fortsætte med den politiske dialog med Iran, hvor Solana mødtes med den iranske atomforhandler så sent som i fredags, men samtidig vil man også arbejde videre mod nye sanktioner, hvis Iran ikke vil samarbejde fuldt ud med det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA.

»Der er ingen ændringer i denne politik,« sagde en talsmand for Solana i går. »Tværtimod føler vi os styrket i at gå videre af dette spor,« sagde hun, idet det vestlige pres har fået Iran til at indstille sit atomprogram.

Fra både London og Paris hed det, at man vil opretholde presset på Iran, og at man ønsker vedtaget en ny FN-resolution med sanktioner mod Iran, hvis landet ikke begynder at åbne mere op for IAEAs inspektører og indstiller sin omstridte oparbejdelse af uran, der kan bruges til atomvåben. Men andre EU-lande – heriblandt Tyskland – er mere tøvende over for en hård sanktionskurs.

Irans høge svækket
Kina og Rusland har i FNs sikkerhedsråd hele tiden sagt nej til yderligere sanktioner mod Iran, og den kinesiske udenrigsminister, Yang Jiichi, var i går i kontakt med Javier Solana for at understrege den kinesiske holdning om, at tiden nu er kommet til et nyt diplomatisk fremstød over for Iran.

EU-kilder peger på, at den amerikanske efterretningsrapport også kan bruges til at svække høgene i det iranske styre; først og fremmest præsident Mahmoud Ahmedinejad, der har været det iranske atomprograms kraftigste fortaler.

Hvis Iran er så mange år væk fra at kunne besidde atomvåben, så bliver det svært for Ahmedinejad at forsvare sin hårde afvisning af en aftale med Vesten om atomprogrammet – især hvis Iran sættes under yderligere økonomisk pres.

Der er nu endnu mere mulighed for, at de mere moderate kræfter i Irans kollektive ledelse kan overtales til at lytte mere til EUs tilbud om dialog, hedder det i Bruxelles.