EU er klar med kæmpe flygtningefond til Tyrkiet

EU har hårdt brug for hjælp fra Tyrkiet, hvis strømmen af flygtninge og migranter mod EU skal bremses. Tyrkiet sender premierminister Ahmet Davutoğlu til Bruxelles, mens præsident Erdoğan ikke kommer.

Kun omkring 300.000 af Tyrkiets flere end to millioner flygtninge bor i flygtningelejre som her i den tyrkiske grænseby Suruc. Foto: Osman Orsal/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Tyrkiet vil på søndagens EU-Tyrkiet-topmøde i Bruxelles tage sig godt betalt for hjælp til at stoppe strømmen af flygtninge og immigranter, men pengeregnen fra EU stopper i samme sekund, Tyrkiet ikke lever op til sin del af aftalen.

Her er, hvad EU og Tyrkiet kræver af hinanden, og hvor langt de er nået:

Tyrkiets krav: Penge og tættere på EU

Penge: Tyrkiet skal ikke mindst have penge – mange penge – for at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der rejser gennem Tyrkiet mod EU.

Tre milliarder euro, godt 22 milliarder kroner, er på bordet i en flygtningefond, som skal bruges til at hjælpe Tyrkiet med at betale regningen for ordentlige forhold og muligheder til de flere end to millioner flygtninge, der er i landet.

Oprindeligt skulle de mange penge dække de to år 2016 og 2017, men Tyrkiet ønsker det enorme milliardbeløb årligt. Den danske regering forelagde fredag for Europaudvalget, at den danske andel bliver på 358 millioner kroner.

Hvordan de tre milliarder euro skal findes, er ikke endeligt på plads endnu.

Visumliberalisering: Udover penge er det ikke mindst visumfri indrejse i EU for tyrkere, som står højt på den tyrkiske ønskeliste. Det vil i første omgang gælde og gavne tyrkisk erhvervsliv og på sigt også de mange tyrkere, som i dag skal planlægge rejser til EU-lande i god tid.

EU-landene er åbne over for, at det kan ske allerede i 2016, hvis ellers Tyrkiet lever op til alle kravene. Det bliver i praksis dog stort set umuligt. Den netop offentliggjorte rapport om fremskridtene i Tyrkiet viser tydeligt, at der er lang vej igen.

Samtidig er visumliberalisering tæt knyttet til, at Tyrkiet også accepterer, at EU-lande kan sende tredjelandes borgere tilbage til Tyrkiet, hvis de er rejst ulovligt ind i EU fra Tyrkiet.

Nyt liv i optagelsesforhandlinger: Forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU har bevæget sig langsommere end i slow motion de seneste ti år.

En masse kapitler er blokeret af Cypern, men heller ikke i de øvrige EU-lande har der hidtil været den store appetit på at sætte skub i processen.

Tyrkiet ønsker nu hele seks af disse kapitler åbnet som en klar tilkendegivelse af, at EU og Tyrkiet nu er strategiske partnere, som skal bevæge sig tættere på hinanden.

Efter den tyrkiske nedskydning af et russisk kampfly tidligere på ugen er der rejst spørgsmål om det tætte økonomiske samarbejde mellem de to lande, så Tyrkiet har brug for at bevæge sig tættere på EU.

Kun ét kapitel – det 17. om netop økonomi – ser dog ud til at blive åbnet med det samme.

EUs krav: Stop strømmen

Stop menneskestrømmen: For EU er kravet til Tyrkiet enkelt.

Strømmen af flygtninge og migranter fra blandt andet Syrien, Irak og Afghanistan skal bremses. Det kræver både, at Tyrkiet intensiverer sin kontrol med søgrænsen til Grækenland, og at der sættes hårdere ind over for menneskesmuglere, som har kronede dage i Tyrkiet.

I EU-landene er vurderingen, at Tyrkiet sagtens kan gøre mere på den front, og man vil binde udbetaling af penge fra flygtningefonden op på, at Tyrkiet også holder sin del af aftalen.

Arbejdsmuligheder for flygtninge i Tyrkiet: Tyrkiets flere end to millioner syriske flygtninge har i dag ikke mulighed for at få arbejdstilladelse, og det vil EU meget gerne have ændret, så flygtningene kan se en fremtid for sig ved at blive i Tyrkiet i stedet for at søge videre mod EU.

Det er ikke mindst de mange flygtninge, som bor i Tyrkiets store byer og ikke i flygtningelejre, EU ønsker det tyrkiske arbejdsmarked åbnet for.

Det er kun omkring 300.000 af Tyrkiets flere end to millioner flygtninge, der lever i landets flygtningelejre. Flygtningelejre der i øvrigt har en meget høj standard.

Tilbagesendelsesaftale: Tyrkiets mulighed for at få visumliberalisering er knyttet til den tilbagesendelsesaftale, som EU har med Tyrkiet. I dag kan EU-lande sende afviste tyrkiske asylansøgere tilbage til Tyrkiet.

Men denne tilbagesendelsesmulighed kommer også til at omfatte ikke-asylberettigede statsborgere fra andre lande, som er rejst gennem Tyrkiet og derfra ind i EU, hvis Tyrkiet skal have visumliberalisering.

Umiddelbart ser Tyrkiet ud til at være parat til at acceptere dette, hvilket tydeligt viser, hvor vigtigt visumliberalisering er for Tyrkiet.