EU er indsatsen i Camerons satsning

Den britiske premierminister har på kort tid stået bag tre folkeafstemninger. Hver gang har han advaret vælgerne om, at det vil være bedst for dem at bevare tingene, som de er.

Den britiske premierminister, David Cameron. Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

Premierminister Premierminister David Cameron er i dag i færd med sin største, politiske satsning nogensinde. Til det sidste førte han kampagne rundt omkring i Storbritannien med Labour-politikere og sin konservative forgænger John Major ved sin side.

»Vi er nødt til at banke dette budskab ud. Vi vil være stærkere, sikrere og mere velhavende i EU,« erklærede premierministeren under et besøg i Bristol med sin sædvanlige, insisterende stil, der kan virke så varmhjertet oprigtig og indlysende.

Hvis Cameron virkelig mener det så stærkt og mener sine advarsler om, at et britisk leave kan udløse et alvorligt økonomisk kollaps, forværre terrortruslen og i sidste ende gøre en tredje verdenskrig mere sandsynlig, kan det være legitimt for briter og europæere i øvrigt at spørge om, hvorfor han har sat så meget på spil med EU-folkeafstemningen i dag.

En del af svaret er måske, at det er sådan, Cameron gør. Storbritannien har meget sjældent folkeafstemninger, og før Cameron kom til magten, skulle man tilbage til 1975 for at finde den hidtil eneste landsdækkende folkeafstemning, der handlede om fortsat medlemskab af EF, inden det blev til EU.

Gennem sine foreløbig seks år på premierministerposten indvilligede Cameron først i den liberaldemokratiske koalitionspartners ønske om en folkeafstemning om det britiske valgsystem i 2011. Tre år senere følte han sig tvunget af de skotske nationalisters fremgang til at risikere afslutningen på 300 års union mellem Skotland og England og overlod så — sikker på sejren for unionisterne — kontrollen med den skotske uafhængighedsafstemning til lokalstyret i Edinburgh, indtil de sidste ugers totale panik.

I dag deltager briterne i endnu en landsdækkende folkeafstemning, som har været Camerons politiske beslutning og gælder opgøret om 43 års medlemskab i Den Europæiske Union. I en politisk form for russisk roulette står Cameron i dag bag sin tredje folkeafstemning, hvor han to gange har fået opfyldt sit stærke ønske at bevare situationen, som den er i forvejen og nu igen advarer vælgerne om alvorlige konsekvenser ved at stemme for en ændring.

»Man kan vel sige, at han i hvert fald lader vælgerne bestemme,« siger en engelsk EU-tilhænger i London, der stemte på Cameron og de konservative ved det seneste valg, fordi han »lige havde købt hus og var bange for et fald i huspriserne«, men som meget gerne ville have undgået dagens EU-folkeafstemning.

Mange iagttagere vurderer, at Cameron først og fremmest besluttede sig for EU-afstemningen for at »lukke« den ophedede EU-debat i sit eget konservative bagland og parti. Det resultat er lige nu svært at forestille sig. De konservative partifæller justitsminister Michael Gove og Boris Johnson har anført leave-kampagnen og frem til i dag fortsat de bidske angreb mod Cameron og remain-fløjen.

Meningsmålinger tyder på et meget klart flertal for »leave« hos de britiske konservative vælgere, der måske fredag vil se, at deres konservative premierminister har sikret »remain« i spidsen for deres politiske modstandere.

»Independence Day« lyder kampråbet fra Johnson, der også er en udfordring af Cameron. Frihed fra hvad og fra hvem bliver besluttet i stemmeboksene i dag.