EU-kommissionen har i dag godkendt et lovforslag, der inden 2020 skal sikre kvinder på mindst 40 procent at pladserne i de europæiske virksomhedsbestyrelse. Effekten bliver dog begrænset, vurderer EU-ekspert og lektor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet.

- Det får en meget svær gang på jorden i mange medlemslande, siger hun.

Bag forslaget står EUs justitskommisær Viviane Reding. Kampen for flere kvinder på bestyrelsesgangene har længe været blandt hendes mærkesager, og det er kun tre uger siden, hun fremsatte et lignende forslag, der dog ikke mobiliserede flertal i kommissionen.

Dengang lagde Reding op til EU-sanktioner mod virksomheder, der ikke efterlever kravene fra EU. Det var imidlertid for hård kost for flertallet i kommissionen. Nu er kompromisset blevet, at de enkelte medlemslande selv skal indføre »passende« sanktioner over for virksomheder, der ikke arbejder seriøst mod målet.

Formuleringen lægger dog i høj grad op til variationer, og i praksis kommer meget til at afhænge af, hvordan de enkelte lande i forvejen forholder sig til spørgsmålet, vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen:

- I de lande, hvor den nye målsætning harmonerer med de nationale hensigtserklæringer, kan man måske se en udvikling, men så skyldes det nok mere den nationale indstilling.

Dorte Sindbjerg Martinsen medgiver, at forslaget bringer emnet på dagsordnen. Samtidig understreger hun, at EU fremover kan lave opgørelser over, hvor langt de enkelte lande er fra målet. På den måde åbner loven for en såkaldt »shaming og blaming«-strategi.

- Man laver opgørelser og synliggør så, at Danmark er endnu værre end Slovakiet eksempelvis. Det kan muligvis have en effekt, men det er meget usikkert, siger hun og fastslår, at EU generelt har dårlige erfaringer med strategien.