EU: Danmark har 64 svage punkter i grænsekontrollen

Når illegale indvandrere, kriminelle eller militante jihadister forsøger at komme ind i Danmark, skal de bremses. Men grænsekontrollen i lufthavne og havne lever ikke helt og fuldt op til reglerne, konkluderer den EU-instans, der kontrollerer, om Unionens ydre grænse er beskyttet godt nok.

I et 13 sider langt dokument, sendt til Folketingets Europaudvalg i februar i år, oplister Schengen Evaluation Committee (SEC) 64 punkter, der skal forbedres ved den danske kontrol. Det fremgår videre, at otte punkter skal bringes i orden som det første.

Blandt hasteopgaverne skal dansk politi tjekke lystbåde for grænseoverløbere, lave flere ansigt-til-ansigt-kontroller af ansatte og passagerer på krydstogtsskibe og fragtskibe samt sikre, at alle grænseovergange – eksempelvis lufthavne og havne – har en såkaldt second line-funktion, hvor personer, der vækker mistanke, kan blive undersøgt yderligere.

Danmark er i gang med at lappe hullerne og har lavet handleplan, der skal klare alle 64 huller, siger Udlændinge- og Integrationsministeriet, der på tværs af myndigheder koordinerer opgaven. I handleplanen bryder Danmark de 64 anbefalinger ned i 212 delhandlinger, hvoraf 88 allerede meldes fikset. Et halvt år efter Schengen-komiteens henvendelse mangler Danmark altså at leve op til 124 delhandlinger.

»Der er tale om en meget omfattende inspektion af en uges varighed, hvor to teams bestående af 22 eksperter gennemgår alle dele af den danske forvaltning af de ydre grænser. Det er derfor naturligt, at der vil være en række anbefalinger, som Danmark skal følge op på,« forklarer ministeriet i en skriftlig kommentar.

Nervøsitet førte til fejl

En af de mere opsigtsvækkende – og hastende – anbefalinger er kontrol af lystbåde. Dansk politi kender ikke til sager, hvor lystbåde har smuglet personer. Men i fremtiden vil udvalgte lystbådehavne blive tjekket, ligesom man vil lave informationsmøder og samarbejde med havnefogederne om en kontrol, skriver ministeriet i et svar til Berlingske.

SEC understreger også, at alle grænsevagter i lufthavne skal vide, hvordan man tjekker, om pas kan være forfalskede, og så skal de kende de rette passtempler. En kerneopgave i grænsekontrollen.

Men kerneopgaver er der tjek på, forsikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet. De medarbejdere, der blev tjekket under kontrolbesøget, blev blot distraheret af Kommissionens kontrollanter, der »både eksaminerer og kigger den enkelte medarbejder over skulderen inde i pasboksen,« skriver ministeriet og fortsætter:

»Det er ikke en normal situation og vil give en større fejlmargen (...) Disse anbefalinger er således mere personafhængige, end de er udtryk for systemiske fejl.«

Nyt system

Det sker med fem års mellemrum, at kontrollen med EUs ydre grænse selv ses efter i sømmene. Men EU-Kommissionen laver også uanmeldte besøg, og i begyndelsen af 2016 afslørede kontrollen 13 alvorlige brist i Kastrup Lufthavn.

Dengang havde grænsepolitiet ikke indført et elektronisk passager-informationssystem (API), der gør det muligt at indsamle passageroplysninger fra flyselskaber og samtidig kontrollere passagererne i Schengen-databaserne. Den slags systemer er designet til at opdage, om uønskede personer forsøger at komme ind over grænsen.

Evalueringen fra EU afdækkede også, at grænsebetjente ikke havde tjek på ind- og udrejsestempler, ligesom der var tekniske problemer med systemet, som indsamler fingeraftryk. Sagen fik medieomtale, og Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen (DF) kaldte justitsminister Søren Pape (K) i samråd.

Er 64 justeringer mange?

Selv om kritikken i den seneste evaluering ikke er graverende, lyder 64 henstillinger af meget, hvis man spørger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF):

»Jeg håber, at man er godt i gang med at rette de her fejl, og det vil jeg følge op på. Der skal være en stærk kontrol med vores ydre grænser. Det har vi lovet, og det er i øvrigt også sund fornuft. Set i det lys kan man sige, at 64 fejl er 64 for mange.«

Lande som Holland, Spanien og Island modtog nogenlunde det samme antal anbefalinger som Danmark, da eksperterne granskede deres grænsekontrol. Omvendt var kritikken graverende i lande som Sverige og Frankrig, der fik henholdsvis 95 og 102 henstillinger. Atter andre lande fik færre anmærkninger som Norge og Portugal, der fik 55 og 42 irettesættelser.

Lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen har læst de nyeste anbefalinger. Han kalder det »ren hyggelæsning« i forhold til både den tidligere kritik af Danmark og den lammende kritik, der har været en del af mediebilledet i Sverige på det seneste.

»Den svenske og den danske opgave med at tjekke grænser er meget lig hinanden, da vi ikke ligger op ad EUs ydre grænse. Hvis man ser på, hvordan svenskerne har fået øretæver, så er den danske kritik barnemad,« siger Henning Fuglsang Sørensen.

Barnemad

Ikke nok med, at svenske grænsevagter er dårligt uddannede, så kender de heller ikke de systemer, EU bruger til at advare om eksempelvis efterlyste jihadister.

Rent materielt står det også skidt til. De glasbure, der bruges til at kontrollere ID på rejsende fra lande uden for EU, er udstyret med defekte computere og telefoner. Grænsekontrollører har anonymt udtalt, at situationen er så uholdbar, at Frontex – EUs grænsekontrolmyndighed – bør hjælpe Sverige med at opretholde den ydre grænse akkurat som i Grækenland.

Ifølge Schengen-inspektørerne er problemerne ikke begrænset til en enkelt afdeling, men den er gal med selve samarbejdet mellem politiet, kystvagten, toldvæsnet og Migrationsverket, rapporterer Ekot under Sveriges Radio.

Chefen for Grænsepolitiet i Sverige, Patrik Engström, forklarede i oktober, at Sverige siden årtusindeskiftet har nedprioriteret de ydre grænsekontroller. Det skal dog ændres, lover han.

»Det er naturligvis meget bekymrende og seriøst, at vi ikke opfylder Schengen-kravene. Retningen for os er selvfølgelig helt klar. Det er, at Sverige vil leve op til alle krav om ydre grænsekontrol,« siger Patrik Engström til Ekot.