EU-chefens forsvar af masseovervågning bekymrer EU-Parlamentet

Ansigtsgenkendelse har høj fejlmargin, og det har en skræmmende effekt på et frit samfund, mener kritikere.

Der er en række undtagelse fra det generelle forbud mod brugen af kunstig intelligens i forbindelse med masseovervågning i det offentlige rum. En gruppe medlemmer af EU-Parlamentet mener, at det er skræmmende, og de kritiserer, at det skal forbydes. Sven Hoppe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

40 medlemmer af Europa-Parlamentet kæmper for helt at fjerne omstridte undtagelser fra et forbud om masseovervågning i et EU-udspil om kunstig intelligens.

Det er regler for brugen af ansigtskendelse i udspilet fra EU-kommissær Margrethe Vestager, som bekymrer parlamentarikerne.

Og svaret fra kommissionsformand Ursula von der Leyen er ikke betryggende, mener den tyske parlamentariker Rasmus Andresen, som tilhører det tyske parti De Grønne.

»EU-Kommissionen vildleder befolkningen ved at bagatellisere smuthullerne i strategien for kunstig intelligens. Ansigtskendelse har en høj fejlkvotient. Det er uegnet til bekæmpelse af kriminalitet og overvågning«, skriver Andreasen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

I udgangspunktet indeholder Vestagers udspil, som kommissæren fremlagde i slutningen af april, et forbud mod ansigtsgenkendelse. Men der er adskillige undtagelser.

Disse vil kunne give myndigheder mulighed for at benytte teknologien, eksempelvis hvis det er til at finde kriminelle eller et forsvundet barn.

Det er disse undtagelser, som bekymrer EU-Parlamentet. I et brev til Ursula von der Leyen opfordrede de 40 parlamentarikere, heriblandt Karen Melchior (R), til at forbyde brugen af kunstig intelligens i biometrisk masseovervågning i det offentlige rum.

Ved biometrisk overvågning kan man benytte personlige kendetegn til at identificere en person.

Det har »skræmmende« perspektiver, mener EU-parlamentariker Patrick Breyer fra Piratpartiet i Tyskland. Han står bag brevet.

»Formand von der Leyen besvarer ikke vores kritik om, at teknologien til biometrisk masseovervågning i det offentlige rum fejlagtigt indrapporterer et stort antal uskyldige borgere«, siger Breyer i en skriftlig meddelelse.

Desuden mener den tyske parlamentariker, at teknologien systematisk »diskriminerer underrepræsenterede befolkningsgrupper«. Den har en »skræmmende effekt på et frit og mangfoldigt samfund«, tilføjer han.

Breyer peger på, at ansigtsgenkendelse ikke kan bruges som målrettet eftersøgning, da der er op til »99 procent falske positive«. Teknologien er ifølge Breyer »aldeles ineffektiv« til de opgaver, man ønsker den benyttet til.

I et svar til de 40 parlamentarikere skrev von der Leyen mandag, at hun er enig i, at masseovervågning risikerer at få en »skræmmende effekt på vores demokratiske værdier«.

»På den anden side mener jeg, at sådanne systemer kan have fordele, som ikke bør overses. Når de benyttes til at hjælpe svagtseende til at finde savnede børn eller som værktøj imod en konkret og forestående terrortrussel«, skriver von der Leyen.

/ritzau/