EU-chef måtte søge i dækning ved russisk angreb i Odesa

Charles Michel fortsatte møde med Ukraines premierminister i et beskyttelsesrum efter russisk luftangreb.

EU-præsident Charles Michel (t.v.) måtte søge til et beskyttelsesrum, da havnebyen Odesa kom under angreb under hans besøg i Ukraine mandag. Dario Pignatelli/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland vil ikke få held med at dræbe Ukraines frihed.

Det siger EU-præsident Charles Michel, der mandag var på hemmeligt besøg i byen Odesa ved Sortehavskysten i Ukraine.

»Kreml vil henrette jeres ånd af frihed og demokrati,« siger Michel i en video, han har postet på Twitter.

»Jeg er fuldkommen overbevist om, at de aldrig vil lykkes med det,« tilføjer han.

EU-præsidenten måtte søge i dækning, da Odesa kom under russisk beskydning, mens han holdt møde med Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal.

»Der var et luftangreb under det første møde med premierministeren. De fortsatte simpelthen deres møde i beskyttelsesrummet,« siger en unavngiven EU-kilde.

Da angrebet var overstået, lovede Michel på et fælles pressemøde med Sjmyhal, at EU fortsat vil støtte Ukraine økonomisk, politisk og militært.

»I kæmper for at forsvare vores fælles europæiske principper og værdier,« siger han.

Fødevaresikkerhed var et andet vigtigt emne på dagsordenen.

I havnebyen Odesa, som Michel besøgte, sendes en stor del af det korn, der normalt dyrkes i Ukraine, videre til resten af verden.

Men siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har russiske skibe blokeret for, at hvede og mange andre varer kan sejles ud via Sortehavet.

Nu lastes kornet i stedet på lastbiler, godsvogne eller pramme og fragtes til Rumænien, hvorfra det sendes videre. Men ikke i samme omfang som før.

»Denne meget nødvendige mad er strandet på grund af Ruslands krig og blokade mod havne i Sortehavet,« siger Michel.

»Det skaber dramatiske konsekvenser for sårbare lande. Vi har brug for en global respons.«

/ritzau/AFP