100 milliarder euro skal mobiliseres, så Europa kan vise vejen i den grønne omstilling, hvor et af de overordnede mål er klimaneutralitet i 2050.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterer onsdag skitsen til den store klima- og miljøaftale for EU - Den Europæiske Grønne Aftale - som regeringer over hele Europa har ventet på.
Det har de, fordi den får stor betydning for, hvordan man skal indrette sig i de kommende år for at nå målet om klimaneutralitet, der betyder, at der er balance mellem optag og udledning af CO2.
Ursula von der Leyen erkender, at man har en køreplan, men den er ikke beskrevet i alle detaljer.
»Vi har ikke alle svarene. Men dette er Europas »man on the moon moment« (menneske på månen-øjeblik, red.),« siger von der Leyen på et kort pressemøde, inden hun fremlægger planen i EU-Parlamentet.
Klimaplanen indeholder også et nyt mål for CO2-reduktion i 2030. Man vil hæve målet fra 40 procent til mindst 50 procent målt i relation til niveauet i 1990.
EU-Kommissionen vil i første halvdel af 2020 præsentere en klimalov. Den skal sikre 2050-målet.
Den store grønne aftale lægger også op til, at der skal stå en million ladestationer til elbiler klar i 2025. Desuden skal der satses på havmøllevind.
Kommissionsformanden understreger, at en succesfuld implementering vil kræve, at der findes en måde at hjælpe de lande, som er mest udfordret i forhold til at nå målene.
Det er primært lande i Østeuropa. Flere af dem har indtil videre blokeret målet om klimaneutralitet, når stats- og regeringscheferne har været samlet i løbet af det seneste år.
»Denne aftale kommer aldrig til at virke, hvis den ikke fungerer for alle,« siger von der Leyen.
Det er ambitionen, siger von der Leyen, at mobilisere 100 milliarder euro til en overgangspulje, der skal hjælpe alle medlemslande til at nå målene.
Der er EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles. Her skal stats- og regeringscheferne igen tage stilling til 2050-målet.
Den Europæiske Grønne Aftale kommer til at gennemsyre alle økonomiske sektorer som transport, energi, landbrug, bygninger og industrier som stål, cement, tekstil og kemi.
/ritzau/
