EU belønner Gaddafis forbrydelser

Dødsdommene over de bulgarske sygeplejersker i Libyen har i årevis været kritiseret af omverdenen for at være en skueproces. Men nu vil EU belønne Libyen og dets omstridte diktator Muammar Gaddafi, fordi han løslader de dømte.

Forbrydelse betaler sig. I hvert fald hvis man hedder Muammar Gaddafi og er enehersker i et land med olie under ørkensandet og et potentielt meget lovende marked på kanten af EU.

Forbrydelsen i dette tilfælde er, at Gaddafis regime i næsten ti år har holdt fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk født læge bag tremmer på en ifølge omverdenen omstridt anklage om, at de seks fængslede har inficeret 438 børn med HIV på et libysk hospital.

Sagen i Libyen er endvidere, at de seks sundhedsarbejdere tilmed er blevet dømt til døden ved en lokal domstol efter en domsforhandling, der alt efter temperament kan betegnes som mangelfuld eller som en ren og skær skueproces. De seks bulgarere tilstod oprindeligt, men trak så tilståelsen tilbage og forklarede, at de var blevet udsat for tortur som i parentes bemærket ifølge menneskerettighedsorganisationer ikke er en sjældent forekommende afhøringsmetode på de kanter.

Internationale eksperter, der var indkaldt som vidner, fastslog, at HIV-smitten var påført børnene, inden de seks udenlandske sundhedsarbejdere begyndte at arbejde på hospitalet. Ifølge eksperterne skyldes HIV-smitten formentlig dårlig hygiejne på det libyske hospital. Men eksperternes vidneudsagn blev afvist af domstolen.

Det er denne forbrydelse begået af et topstyret regime med en kynisk og uberegnelig hersker i spidsen, som EU nu ikke alene vil slå en streg over, men tilmed belønne. EU er således parat til at normalisere forholdet til Libyen til gengæld for, at de seks dødsdømte i går blev frigivet og fløjet til Bulgarien.

»Et nyt kapitel åbnes nu i forholdet til Libyen,« som EUs udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner begejstret udtrykte det, da hun i går var med til at indgå studehandlen med oberst Gaddafi.

Udenrigskommissærens begejstring er fuldt ud forståelig i betragtning af, at sagen i sidste ende handler om at redde seks mennesker af kød og blod. Men når begejstringen over selve frigivelsen har lagt sig, står EU-landene tilbage med det problem, at de trods deres potentielle styrke som en union af 27 lande har bøjet sig for en enkelt diktaturstat. Libyen skal belønnes med en gave, hvor EU normalt kræver, at modtageren opfører sig demokratisk og respekterer menneskerettighederne. Det er de krav, som andre af EUs muslimske nabolande i Nordafrika skal efterleve, hvis de vil have fordel af normale politiske og økonomiske relationer til EU-landene.

Ifølge den britiske nyhedsstation BBC har EUs udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner indgået en aftale, hvor EU blandt andet lover at åbne sit marked for libyske landbrugs- og fiskeriprodukter.

EUs handel med Muammar Gaddafi er lige så beklagelig for den undertrykte libyske befolkning, som den er forudsigelig fra EUs side. I hvert fald har EU-landene i de seneste par år stået i kø for at komme i audiens hos Muammar Gaddafi og få en fod indenfor i det olierige og dermed afsætnings-interessante ørkenland.

Gaddafis popularitet i Vesten er steget i takt med, at han er blevet mere og mere stueren at være sammen med, og det er diktatoren blevet, siden han i 2003 fik slået en streg over to andre af Libyens synder: Landets masseødelæggelsesprogram og Lockerbie-sagen, hvor libyske agenter terrorbombede et amerikansk passagerfly og dræbte alle 259 ombordværende.

I går viste Gaddafi så endnu en gang sit talent for at få syndsforladelse af dem, der ikke på egen krop mærker konsekvenserne af hans regime.