EU afviser reform-pisk på femårsdag for opstand i Ukraine

Eksperter påpeger, at Ukraine trods krig bliver nødt til at gennemføre reformer.

ARKIVFOTO: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har mandag morgen været vært for et møde mellem EU's udenrigsministre og Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ukraine har "lang vej igen" med de reformer, som EU kræver gennemført. Det fremgår af løbende rapporter, og det erkender den danske udenrigsminister.

Men EU skal ikke desto mindre vise forståelse, mener Anders Samuelsen (LA), som henviser til revolutionen i 2014 og den krig, som den tidligere sovjetrepublik fortsat kæmper mod separatister støttet af Rusland.

»På trods af russisk aggression og konflikten ude østpå er man i stand til at gennemføre reformer. Det synes jeg faktisk, man bør tage hatten af for. Er der langt igen? Ja, det er der selvfølgelig,« siger Samuelsen.

Udenrigsministeren har mandag morgen været vært for et møde mellem EU's udenrigsministre og Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin, i Bruxelles.

Der var på mødet ifølge den danske minister bred opbakning til Ukraine, så længe Ukraine og ukrainerne viser, at de ønsker at "følge det europæiske spor" med reformer, "frie og demokratiske valg".

»I det omfang, man lever op til det, og det synes jeg, at man gør, og der er lang vej igen, så skal vi selvfølgelig vise, at vi er klart solidariske med Ukraine«, siger Samuelsen.

I en større analyse af reformprocessen i Ukraine skriver analytikere fra tænketanken Chatham House, at den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, længe har undskyldt den haltende reformproces med krigen i øst.

Men det holder ikke, påpeger de.

»Det er præcis på grund af krigen og behovet for at styrke staten og samfundet, at regeringen bliver nødt til hurtigt at gøre noget og begrænse korruptionen,« hedder det i rapporten fra november 2018.

Mandag er det fem år siden, at tusindvis af mennesker samledes i den ukrainske hovedstad, Kijev, hvor flere end 100 mennesker blev dræbt på en uge, og den daværende præsident, Viktor Janukovitj, flygtede til Rusland.

Med opstanden kom et skifte fra et prorussisk til et proeuropæisk styre i landet.

Et af de krav, hvor Ukraine under blandt andet dansk pres er ved at gøre fremskridt, er oprettelsen af en antikorruptionsdomstol. Den ventes at tage fat på arbejdet i løbet af i år.

Men der er fortsat bekymring over, om den vil få lov at fungere efter hensigten, eller om dens magt vil blive begrænset, så den i realiteten ender som en symbolsk institution.

EU-landene ventes mandag at blive enige om at sanktionere russere som følge af et skyderi ved Kertjstrædet 25. november 2018 og tilbageholdelsen af 24 ukrainske soldater.

/ritzau/