EU-aftale med Tyrkiet krakelerer

Virker EUs flygtningeaftale med Tyrkiet? 30.000 flygtninge og migranter er ankommet til Grækenland, siden aftalen blev indgået i marts. I samme tidsrum er 468 sendt tilbage til Tyrkiet

De græske sundhedsmyndigheder har beordret 16 flygtningelejre lukket, fordi de hygiejniske forhold udgør en sundhedsrisiko. Det er netop i disse lejre, at størstedelen af de tusindvis af flygtninge og migranter, som er ankommet til Grækenland i år, befinder sig. Foto: Louis Gouliamaki/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Problemerne hober sig op i de 50 officielle græske lejre for flygtninge og migranter, Tyrkiet er i internt politisk kaos, og flygtninge fortsætter med at ankomme til Grækenland. Alligevel insisterer EU på, at flygtningeaftalen med Tyrkiet fra marts i år stadig er den eneste og bedste plan til at forhindre, at strømmen af migranter og flygtninge mod EU fortsætter.

Men flygtningeaftalen er en voksende byrde for Grækenland – både logistisk og politisk. Og i takt med, at de daglige problemer bliver mere synlige, vokser kritikken af aftalen.

»Det giver ikke mening at tale om en aftale længere,« siger Dimitris Christopoulos, professor med ekspertise i immigration og identitet, og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for Syriza-partiet.

»Det står klart, at hverken EU, Tyrkiet eller den græske regering lever op til aftalen,« siger han.

Dimitris Christopoulos er en af de få grækere med tilknytning til de politiske partier, der åbent udtaler sig om flygtningeaftalen. I denne uge blev immigrationsminister Yiannis Mouzalas citeret for at sige, at EU bør overveje en »plan b«, eftersom aftalen ikke længere fungerer. Kort efter benægtede ministeren dog, at han skulle have sagt dette og udtalte i stedet til den græske TV-kanal SKAI:

»Vi vil alle stå over for hårde udfordringer, hvis aftalen annulleres.«

Ifølge Dimitris Christopoulos gør Tyrkiet intet for at forhindre flygtninge i at sejle til Grækenland. Han mener, at EU forsømmer aftalen, fordi man ikke overholder løftet om at sende det lovede antal teknokrater til Grækenland for at hjælpe med den enorme asylregistreringsproces. Og den græske regering svigter ved ikke at behandle sagerne hurtigt nok.

»Der er skabt en situation, hvor Tyrkiet nu afpresser EU ved at true med at annullere aftalen, med mindre EU giver tyrkiske statsborgere visumfri adgang til EU. Jeg vil sige, at EUs største bekymring lige nu er, at den politiske situation i Tyrkiet efter det mislykkede kup vil resultere i en bølge af tyrkiske flygtninge oven i de flygtningegrupper, der stadig kommer,« siger han.

Seksuelle overgreb og chikane i græske lejre

Mellem 1.400 og 1.600 flygtninge og migranter er hver uge i gennemsnit ankommet til Grækenland, siden aftalen mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft 20. marts 2016. Tallene stammer fra en nylig rapport fra International Organization for Migration (IOM).

I de første syv måneder af året ankom i alt 163.000 flygtninge og migranter til Grækenland fra Tyrkiet. Af dem er 106.000 rejst videre til andre europæiske lande – de fleste af dem inden marts – mens 57.000 på nuværende tidspunkt stadig opholder sig i Grækenland.

Ifølge Dimitris Christopoulos er årsagen til at så relativt få flygtninge og migranter kommer til Grækenland i øjeblikket imidlertid ikke, at Tyrkiet gør en indsats for at bremse dem.

»Det er endnu en europæisk fejlkalkulation, og noget sludder. Mange af flygtningene bliver i Tyrkiet, fordi de ved, at den græske grænse til Makedonien er lukket. Og de foretrækker Tyrkiet frem for at sidde i en græsk lejr,« siger han.

Situationen i de 50 officielle græske lejre er på det seneste kommet under skarp kritik.

Seksuelle overgreb på kvinder, knivstikkerier og chikane i lejrene har fået græske hjælpeorganisationer til at sende et hastebrev til landets immigrationsminister. Heri udtrykker de bekymring for flygtninge og migranters sikkerhed og beskriver en situation, hvor »det ikke står klart, hvem der har ansvar for sikkerheden i mange af de græske lejre«.

Samtidig har det græske sundhedsministerium beordret lukning af 16 lejre, fordi de hygiejniske forhold udgør en sundhedsrisiko. Det er netop i disse lejre, at størstedelen af de 57.000 flygtninge og migranter befinder sig. Hvor længe de skal blive her, aner de ikke, og ingen af dem ved, om de vil få asyl eller blive sendt tilbage til Tyrkiet.

»De mange flygtninge og migranter bor i lejrene i uvished. De aner ikke, om de skal forsøge at komme videre med smuglere eller vente på myndighedernes afgørelse,« siger Imad Aoun, pressesekretær for Save the Children, en af de organisationer, der har skrevet under på hastebrevet til den græske immigrationsminister.

EU presser Grækenland

»Nogle af dem, der søgte asyl i marts, har fået at vide, at deres første interview er planlagt til at finde sted i december. Processen går meget langsomt,« siger Imad Aoun, og giver en af forklaringerne på, at kun 468 er blevet sendt tilbage til Tyrkiet siden marts.

Men han beskriver også, hvordan aftalen øger presset på alle de involverede parter.

»For EU handler aftalen om at få stoppet migrationsbølgen. EU presser derfor Grækenland for at få sagerne behandlet hurtigst muligt og få så mange som muligt sendt tilbage. EU lægger også pres på den græske appelinstans, der kan bremse tilbagesending af flygtninge, og presser Grækenland til at anse Tyrkiet for et sikkert sted,« forklarer han.

Ifølge en række rettighedsorganisationer, heriblandt Amnesty International, er de fleste af de 468 tilbagesendte blevet indkvarteret i en fængselslignende lejr på den tyrkisk-bulgarske grænse. De har ikke fået mulighed for at søge asyl eller arbejde i Tyrkiet.

I et tilfælde, som Imad Aoun kender til, har en syrisk-kurdisk familie fået asylafslag i Grækenland og står nu til at blive deporteret til Tyrkiet, som anser syriske kurdere for at være fjender.

EU præsident Jean-Claude Juncker udtalte sig for nylig om flygtningeaftalen i kølvandet af kupforsøget i Tyrkiet.

»Der er en stor risiko, og aftalens succes er sårbar,« sagde han i et interview til det østrigske dagblad Kurier.