ETA-drab skruer tiden tilbage

ETA begik lørdag sit første overlagte mord siden 2003, da to civilgardister blev skudt ned i det sydvestlige Frankrig. Attentatet er samtidig den baskiske terrororganisations første udført på den franske side af grænsen i over 30 år.

Den 24-årige Raúl Centeno (tv) blev dræbt af formodede baskiske terrorister i Capbreton, hvor gerningsstedet undersøges (th). Fotos: Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Det var kun et spørgsmål om tid. Siden ETA i begyndelsen af juni ophævede en 15 måneder lang våbenhvile, er den baskiske terrororganisation gået målrettet efter slå ihjel. Og efter adskillige forkludrede forsøg lykkedes det så lørdag.

Klokken var omkring 9.30, da Raúl Centeno og Fernando Trapero efter at have fået formiddagskaffen på en bar i den sydvestfranske by Capbreton, trådte ud på gaden.

De to unge civilgardister, der deltog i en fælles fransk-spansk overvågningsoperation mod netop ETA, var ubevæbnede og derfor prisgivet, da to formodede medlemmer af organisationen åbnede ild mod dem.

Centeno, 24 år, blev ramt i hovedet og døde på stedet, mens 23-årige Trapero i første omgang overlevede, til trods for at den ene af terroristerne tømte sit magasin mod ham. Hårdt såret blev han kørt på hospitalet i Bayonne, hvor hans tilstand lørdag aften betegnes som kritisk. Efter skudepisoden forsvandt de to attentatmænd ud til bil, hvor en kvindelig chauffør ventede på dem. Da de tre efter 70 kilometers flugt skiftede bil, tog de samtidig en kvinde og hendes barn som gidsler. De blev dog kort efter frigivet i god behold.

Herefter delte terroristerne sig op i forsøg på at undslippe den storstilede eftersøgningsoperation, som fransk politi straks efter attentatet satte i værk.
Udfordring af Frankrig

Raúl Centeno er det 820. dødsoffer i den såkaldt væbnede kamp for et uafhængigt Baskerland, ETA har ført gennem nu snart 40 år. Attentatet mod civilgardisterne er samtidig det første overlagte mord siden 2003 – det var et »uheld« – da ecuadorianske immigranter mistede livet ved sidste års bombe mod lufthavnen i Madrid.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at ETA for første gang siden 1977 har valgt at slå i ihjel på fransk grund. Frankrig har ganske vist for længst forladt tidligere tiders laissez faire-politik. Men terroristerne har hidtil foretrukket kun at kæmpe på en front, og attentatet udgør en direkte udfordring, som præsident Nicolas Sarkozy næppe vil lade gå upåtalt hen.

Sjælden enighed
I Spanien fordømte en tydeligt indigneret José Luis Rodríguez Zapatero attentatet og sagde bl.a., at terroristerne kommer til at betale for den skade, de har forvoldt. Den konservative oppositionsleder Mariano Rajoy lovede på sin side premierministeren fuld opbakning.

Rajoy har ellers ført an i en benhård kampagne mod regeringens antiterrorpolitik. En kampagne, der er forsat, selvom Zapatero allerede efter sidste års bombe i Madrid afblæste sin fredsproces i Baskerlandet. Så sent som sidste lørdag deltog konservative ledere i en demonstration mod regeringen.

I går herskede der for sjælden gangs skyld enighed mellem Spaniens to store partier. De ventes begge at deltage i de mindehøjtideligheder, som foreningen af spanske kommuner har indkaldt til i morgen over hele landet.