Et vink med en pakistansk vognstang

Pakistans beslutning om at sende de 2,5 millioner afghanske flygtninge hjem er et vink med en vognstang til landene i Europa og andre steder i den rige verden: Hvis de økonomisk og på andre måder trængte lande i brændpunkternes nærområder skal huse stort set alle verdens 65 millioner fordrevne, skal de have langt mere hjælp udefra.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Det mener Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

»Jeg tror, at det er klogt at opfatte Pakistans beslutning som et vink med en vognstang om, at de relativt fattige og flere steder rigtigt fattige lande også har en smertegrænse. At disse lande, der huser langt den største del af verdens flygtninge, også har politikere, der skal stå på mål for deres beslutninger,« siger Andreas Kamm.

Han bekræfter, at Pakistan ikke er det første nærområde-land, der siger stop for flere flygtninge.

»Der er også Kenya, der vil hjemsende de somaliske flygtninge, og det konfliktramte Somalia står i samme skrøbelige situation som Afghanistan. Ingen af landene er i stand til at håndtere så mange hjemvendte flygtninge. Afghanistan er jo stadig et af de lande, der kommer mange nye flygtninge fra. Alene i år er det 250.000,« påpeger Andreas Kamm.

Samtidig ser vi ifølge generalsekretæren, at nabolande til Syrien, Libanon og Jordan, har lukket grænserne for yderligere flygtninge som en klar markering af, at de har nået smertegrænsen. Især hvis de ikke får mere hjælp udefra.

»Derfor mener jeg heller ikke, at vi skal pege fingre ad Pakistans beslutning om at sende de afghanske flygtninge hjem. Det kan jo ikke komme bag på danske og andre europæiske politikere nu om stunder, at antallet af flygtninge betyder noget i et land som Pakistan, der i forvejen er økonomisk og politisk udfordret og har taget imod så mange flygtninge i så mange år,« siger Andreas Kamm.