Et valg mellem kønsskifteoperation og dødsstraf

Irans præstestyre tolererer ikke homoseksuelle. »I Iran har vi ikke dette fænomen,« sagde Irans præsident Ahmadinejad for nylig i USA. Men Iran anerkender transseksuelle og udfører – efter Thailand – verdens højeste antal kønsskifteoperationer. Berlingske har mødt nogle af de opererede.

De to iranske teenagere Mahmoud Asgari (tv) og Ayaz Marhoni blev i 2005 hængt, officielt for at have voldtaget en 13-årig dreng, men ifølge internationale homoseksuelle interessegrupper var det fordi, de var homoseksuelle, hvilket er forbudt i Iran. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fatime har pink læber, markante høje kindben og mørke øjne, der ransager én nøje. Men det man især hæfter sig ved er hendes fødder. De er store og kraftige og har svært ved at være i de elegante sorte kvindesko.

Det er 43 dage siden, at 26-årige Fatime blev opereret. Før operationen, der varede otte timer, var hun en mand. Resultatet af indgrebet »er perfekt,« siger Fatime med en mørk, dyb stemme, som dirrer lidt, når hun fortæller om det drastiske indgreb.

»Mit liv er 100% bedre nu. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke stadig er problemer, for eksempel når folk kalder mig ved mit forrige navn,« siger Fatime og understreger med en kæmpestor udstrakt hånd, hvor ubehagelig denne type hændelse er.

Mahmoud Ahmadinejad, Irans præsident, sagde i september på Columbia Universitet i New York, at Iran ikke har bøsser i vestlig forstand: »I Iran har vi ikke dette fænomen,« sagde han.

Iran sondrer mellem homoseksualitet og transseksualitet.

Homoseksualitet regnes for at være en synd, som kan straffes med døden, mens transseksualitet anerkendes som en »sygdom,« som det er muligt at kurere. Iran har ifølge officielle statistikker mellem 15.000 og 20.000 transseksuelle, mens uofficielle tal anslår, at antallet kan være op til ti gange så stort.

Ifølge aktivister, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, er nogle af dem, der undergår kønsskifteoperationer homoseksuelle mere end transseksuelle. Operationen gør det muligt for dem at have et almindeligt sexliv uden at sætte livet på spil.

Selv om regeringen går stille med dørene, er det kendt, at statens støtte til kønsskifteoperationer er blevet øget, siden Ahmadinejad kom til magten i 2005. Hans regering uddeler stipendier på omkring 25.000 kroner og yderligere støtte til hormon-terapi. I dag udfører Iran flere kønsskifteoperationer end noget andet land, med undtagelse af Thailand.

Kønsskifteoperationer har været lovlige, siden Ayatollah Ruhollah Khomeini, den åndelige leder af den islamiske revolution i 1979, for 25 år siden udstedte en fatwa, som gav grønt lys for dem.

Samtidig er Iran formodentlig det mellemøstlige land, der slår hårdest ned på bøsser.

Da juridiske autoriteter i juli annoncerede henrettelsen af 12 fanger i Teherans Evin fængsel, forlød det, at flere af de dømte var »sodomitter.« Ifølge aktivister er adskillige bøsser blevet fanget i en bølge af offentlige hængninger i løbet af sommeren, men oplysningerne er svære at få bekræftet.

Psykologisk angreb
Vejen til operationen har for Fatime været lang og strabadserende.

»Jeg blev stillet over for en kommission med syv læger, der psykologisk angreb mig for at verificere, at jeg nu også var transseksuel og havde brug for operationen. 15 dage senere fik jeg besked om, at jeg var godkendt til at få statsstøtte. Men mange af mine venner blev afvist.«

I første omgang har Fatimes mandlige kæreste hjulpet hende med at betale operationen, som har kostet op mod fem millioner iranske rialer (ca 25.000 kr.) Men staten vil senere refundere beløbet.

Og udgifterne har været det hele værd, understreger Fatime.

»Før operationen var al ting et problem. Vi kunne ikke have vores forhold og mødte stor fordømmelse i samfundet.«

En anden 23-årig opereret kvinde med guldarmbånd og sorte høje støvler beskriver sit liv efter operationen »som at blive født igen.«

»Min operation udstyrede mig med en kolossal ny frihed, som jeg aldrig tidligere havde kendt,« siger den 23-årige kvinde.

Den iranske regering ændrede for fire år siden kurs og begyndte at støtte kønsskifteoperationer.

»For tyve år siden ville de have halshugget folk,« siger professor Mir-Djalali, der er Irans førende ekspert i kønsskifteoperationer.

Iran har lige så mange homoseksuelle som andre lande, siger Mir-Djalali. Selv om transseksualitet og homoseksualitet kan ligge tæt op ad hinanden i grænsetilfælde, betoner lægen den markante forskel mellem homoseksuelle og transseksuelle:

»Hvis jeg opererer en homoseksuel, vil vedkommende ikke blive tilfreds på sigt. For det er ikke kønsskifte, en homoseksuels lyst går ud på. Den homoseksuelle ønsker at forblive homoseksuel. Kun socialt pres kan få ham eller hende til at skifte køn.«

Men i Iran er der flere homoseksuelle end transseksuelle, der ønsker at skifte køn.

»Jeg har mange konsultationer, hvor jeg bliver opsøgt af homoseksuelle, der ønsker at skifte til det modsatte køn for at kunne have et »normalt« sexliv.«

Ifølge lægen er der for hver 100 personer fire-fem transseksuelle og syv-ti homoseksuelle.

Teenagere henrettet
Truslen for homoseksuelle i Iran er til at tage og føle på. I sommeren 2005 blev to teenagere Mahmoud Asgari og Ayaz Marhoni hængt offentligt i den nordøstlige by Mashhad, efter de tilstod at have haft sex.

Teherans ledende statsanklager Saeed Mortazavi udtalte i et interview i maj, at politiet var på udkig efter mænd, der klædte sig som homoseksuelle.

Alligevel er der flere berømte områder, der er tilholdssteder for homoseksuelle i Teheran, blandt andet Karim-Khan Street, Laleh park og Daneshjoo park. Og der er i dusinvis af hjemmesider og chatrooms, som myndighederne overvåger og blokerer – eksempelvis Hamjens.com.

En 18-årig mand i en stribet La Coste t-shirt og feminint, halvlangt krøllet hår fortæller med gru i stemmen om episoder, hvor han er blevet taget for at være homoseksuel.

»For eksempel hvis jeg bestilte mad, oplevede jeg, at folk først tiltalte mig som mand – derpå som kvinde. Det er den type situationer, man helst vil undgå i Iran,« siger han og smiler.

»Men nu vil det heller ikke vare særligt meget længere, før min situation bliver afklaret.«

Den 18-årige har fået accept fra staten, der vil støtte hans operation.

»I morgen får jeg at vide, hvornår indgrebet bliver.«