Et ubærligt billede

Onsdag druknede en syrisk dreng i Middelhavet. Det hjerteskærende billede af den toårige, der ligger død i vandkanten, har rejst et globalt ramaskrig og er publiceret af medier verden over. Hvis dette foto ikke tvinger Europa til at handle, hvad kan så, spørger medierne.

2. september, Tyrkiet.Tyrkisk betjent bærer drengen Aylan Kurdi, der druknede ud for kysten ved Bodrum.Læs også: Et ubærligt billede og Chefredaktør: Derfor bringer vi billede af druknet kurdisk dreng Fold sammen
Læs mere
Foto: STR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hans navn var Aylan Kurdi. Han blev to år. Han havde shorts, en rød T-shirt og gummisko på af den slags med velcrobånd, som gør det nemmere for små hænder selv at tage skoene af og på.

På et billede fra dengang, han endnu var i live, griner han over hele femøren. Onsdag ved solopgang blev han fundet på stranden i tyrkiske Bodrum. Liggende på maven med ansigtet i vandkanten. Druknet som sin fireårige storebror, Galip, og sin mor, Rihan, på flugt fra den fire år lange krig i Syrien.

Aylan har aldrig oplevet andet end krig. Han kom fra Kobane, den kurdiske by, som terrororganisationen Islamisk Stat drog hærgende og myrdende igennem i 2014. Nu manglede familien kun godt tre kilometers sejltur over strædet til de græske øer. Men båden forliste kort tid efter afgang fra den tyrkiske kyst. 12 mennesker i deres gruppe døde, fem var børn.

Aylan Kurdi er endnu et tal og endnu en skæbne i den krig, der har kostet over 10.000 børn livet. Endnu et afsluttet liv i statistikken om de over 2.500 mennesker, der er omkommet i Middelhavet i 2015.

Men Aylan Kurdi er anderledes. Fordi der blev taget et billede – faktisk en hel serie af oprørende, hjerteskærende billeder – af ham, som han lå i vandkanten med hænderne ned langs kroppen og ansigtet delvist synligt. Og senere, af hans livløse krop i armene på en tyrkisk politimand.

»Menneskeheden skyllet i land«

Minutter efter fundet af ham spredte billederne sig fra et tyrkisk nyhedsbureau til de sociale medier med hashtagget #KiyiyaVuranInsanlik – tyrkisk for »menneskeheden skyllet i land«. Ofte med kommentarer som »dette er selve billedet på EUs manglende handling i flygtningekrisen«.

Journalister, medier og organisationsfolk, der normalt ville træde forsigtigt i forhold til at dele så voldsomt et billede, fulgte trop – til applaus fra nogen og voldsomme protester fra andre.

Human Rights Watchs krisekoordinator, Peter Bouckaert, var en af de toneangivende meningsdannere, som i en nærmest rasende byge af tweets og billeder placerede skylden for Aylan Kurdis død hos EU og Europas manglende handling:

»Nogle siger, at billedet er for krænkende til at dele online eller trykke i vores aviser. Jeg finder det mere krænkende, at druknede børn skyller i land på vores strande, når mere kunne være gjort for at undgå deres død,« skrev Peter Bouckaert onsdag på sin blog.

I løbet af onsdag eftermiddag havde de store arabiske, britiske og amerikanske medier bragt billederne online. Britiske aviser som The Independent, The Guardian, The Times og The Sun og en række europæiske titler udkom torsdag morgen med chokerende forsider – og vrede appeller til politikerne om at skride til handling:

»Hvis disse ekstraordinært stærke billeder af et dødt syrisk barn skyllet op på en strand ikke ændrer Europas holdning til flygtninge, hvad kan så?« kalder The Independent sin artikel om sagen, og forklarer:

»The Independent har besluttet at publicere dette billede, som nogen vil finde krænkende. Når man bruger overfladiske ord om den »igangværende migrantkrise«, er det alt for nemt at glemme realiteterne i den desperate situation, som mange flygtninge står i.«

New York Times publicerede den version af billederne, som også kan ses ovenfor. Los Angeles Times og Washington Post offentliggjorde de mest voldsomme, herunder nærbillederne af den døde dreng. Kim Murphy, redaktør på Los Angeles Times, forklarer i New York Times, at avisens ledende redaktører var helt enige om at bringe det:

»Billedet er ikke krænkende, det er ikke bloddryppende eller smagløst – det er bare hjerteskærende. Og det er et stærkt vidnesbyrd om den menneskelige tragedie, der udfolder sig i Syrien, Tyrkiet og Europa, ofte uden vidner. (...) Det krævede [et billede af] en lillebitte dreng på en strand for virkelig at trænge ind hos dem, der måske endnu ikke har forstået omfanget af krisen.«

Et nødvendigt billede?

Publiceringen af fotografierne har igen fået debatten om brugen af billeder til at blusse op. De fleste medier, herunder Berlingske, har etiske regler om ikke at publicere fotos af afdøde med mindre stærke hensyn taler herfor. Om ikke at udstille eller krænke mennesker i en situation, der er både sårbar og privat; i døden. Men giver det, spørger mange – ligesom de spurgte efter de seneste fotos af druknede syriske børn eller efter drabet på de to amerikanske journalister på live-TV for nylig – overhovedet mening mere at opretholde en form for etisk selvcensur, når chokerende billeder alligevel florerer i onlinesfæren?

Og, spørger andre, bliver vi ikke nødt til at blive konfronteret med disse fotos, med den grumme virkelighed, for at fremprovokere handling? Hvad nu, hvis det kunne være netop dette billede af netop dette døde barn, der forhindrede flere børn i at drukne i Middelhavet? Ikoniske fotos har gennem verdenshistorien vist sig at kunne vende en folkestemning eller et politisk klima i en grad, så det siden kunne aflæses i historiebøgerne. Tænk på Nick Uts fotografi af den niårige, nøgne pige, Kim Phuc, der rædselsslagen løber væk fra et napalmangreb under Vietnamkrigen.

En tredje lejr mener, at det er for sent. Med resignation og kynisme har vi for længst overladt syrerne til sig selv, og i næste uge er Aylan Kurdi glemt, mener de.

Berlingske har i denne situation valgt at fravige sine principper om ikke at bringe billeder af døde. Avisen undlader dog at vise fotos, der viser drengen liggende i vandkanten.

»Syrien kommer for at dø på vores strande«

Red Barnet har tidligere på ugen rådet folk mod at dele de oprørende fotos på sociale medier. Dels af hensyn til de døde børns familier, dels af hensyn til vestlige børn, der uforvarende støder på den slags voldsom dokumentation online:

»Vi forstår udmærket, at folk bliver vrede og bestyrtede over at se disse tragiske fotos, men vi opfordrer til, at man tænker sig grundigt om, før man deler dem. Det er rigtig skræmmende for danske børn at se de her billeder. Det er vores primære hensyn. Dertil kommer, at det efterhånden må være veldokumenteret, at børn dør i havet og i lastbiler lige nu. Vi har i årevis vidst, at de dør inde i Syrien, så politikerne har den viden, der kræves. Det er viljen, der mangler. Men vi er splittede, for vi håber jo også på, at noget vil få vores politikere til at vågne op og gribe ind,« siger Claes Amundsen, kommunikationschef i Red Barnet. Erfaringen og mavefornemmelsen hos organisationen er dog, at billeder af lig skaber vrede og opgivelse – ægte empati kræver levende skæbner, man kan identificere sig med og føle håb for.

Treårige Aylan Kurdi sammen med sin bror Galip på fem år, der også druknede i forsøget på at nå til Grækenland. De to drenge var på flugt med deres familien, som var kurdiske syrere fra Kobane. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Aylans far, Abdullah Kurdi, overlevede forliset i Middelhavet. Familiens drøm var at komme til Canada, hvor drengenes faster bor, siger fasteren til canadiske medier. Familien havde søgt om asyl i Canada, men var blevet afvist. For som tusinder af andre syriske kurdere var familien fanget i et juridisk tomrum: FN registrerer ikke syriske kurdere som flygtninge – og den tyrkiske regering ville ikke give familien udrejsevisum, fordi de ikke havde gyldige pas. Så hvis familien skulle videre med livet, måtte de forlade Tyrkiet illegalt. En tur, der ifølge tyrkiske medier, kostede dem 30.000 kroner. Fire mistænkte menneskesmuglere er anholdt af tyrkisk politi, skriver det statslige nyhedsbureau, Anadolu.

Faderens eneste ønske nu er, siger fasteren, at returnere til Kobane for at »begrave sin hustru og børn. Og blive begravet sammen med dem.«

Imens fortsætter flygtningestrømmen. Drukneulykkerne sandsynligvis også. Som en Twitter-bruger skrev onsdag:

»Vores lande var ligeglade med Syrien, så nu kommer Syrien for at dø på vores strande. Så vi for helvede ser det.«

Rettet den 4. september 2015 kl. 10:23: CNN oplyser nu efter samtaler med faderen Abdullah Kurdi, at Aylan Kurdi retteligt var to år, ikke tre som oprindeligt skrevet. Broderen Galip blev fire år, ikke fem, som oprindeligt rapporteret.

LÆS OGSÅ: Derfor bringer Berlingske billedet af Aylan Kurdi