Et to år langt hestevæddeløb er i gang

Præsident. Det amerikanske præsidentvalg i 2008 er for længst i gang. Det er begyndt tidligere end nogensinde før, og det er mere åbent end nogensinde før. Her er en første helt subjektiv bedømmelse af det foreløbige felt i kampen om at blive den frie verdens leder.

Kapløbet om at blive USAs næste præsident er skudt i gang. Hos demokraterne står Hillary Clinton med de bedste kort lige nu til at repræsentere partiet. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

»Den amerikanske borger er villig til at krydse verdenshavene for at kæmpe for demokratiet, men gider ikke krydse gaden for at stemme ved et valg,« blev det engang sagt. Og det er jo set fra Europa ganske paradoksalt, at det amerikanske præsidentvalg, som man med rette kan betegne som det vigtigste valg på kloden, som vækker interesse og debat i stort set alle lande verden over, samtidig kun kan lokke halvdelen af amerikanerne til valgstederne.

Det har mange årsager, og det er egentlig ikke ærindet her. Derimod er der grund til at gøre opmærksom på, at det allerede nu er i fuld gang ­- det komplicerede, fascinerende, afskyvækkende, grusomme, smukke og altafgørende kapløb om at blive USAs næste præsident. Godt nok er der to år, næsten, til valget. Men det er for længst i gang, som man kunne forvisse sig om i den forløbne uge, da de to demokratiske sværvægtere Hillary Clinton og Barack Obama meddelte, at de har nedsat en såkaldt »indledende arbejdsgruppe«, der skal undersøge muligheden for et kandidatur - herunder den del der handler om at samle penge. Det er første skridt i kampen om pladsen i Det Hvide Hus, annonceringen af begge kandidaturer var på forsiderne af aviser verden over. Jo, hestevæddeløbet er bestemt i fuld gang.

Det amerikanske præsidentembede er af stor væsentlighed også for os her i Danmark. Det er en banal konstatering. Derfor vil Berlingske Tidende følge de kommende to års stadigt mere intensiverede valgkamp tæt - i journalistikken, men også på denne plads.Og hvorfor ikke begynde med at få et overblik over feltet - og kandidaternes umiddelbare styrker, svagheder og muligheder for i sidste ende at blive den frie verdens leder. Set fra min personlige stol, naturligvis.Here we go

Demokraterne:

Hillary Clinton. Den oplagte demokratiske kandidat. Måske endda for oplagt. Senator Hillary Clinton er den tidlige favorit, og i politiske væddeløb som et præsidentvalg er det ikke altid en fordel. Alene fordi silken kan blive slidt af for tidligt. Politisk er Hillary Clinton midtersøgende, hun forsøger tydeligvis at etablere en dagsorden, der favner bredt i USA med sin appel til genoplivning af den amerikanske drøm - og af USAs status i omverdenen. Men det betyder ikke, at alle elsker Hillary. Tværtimod er der et had til hende på visse fløje i Amerika, et had der mindre bunder i det faktum, at hun er den mest fremtrædende kvinde nogensinde i et præsidentvalg, men mere i en grundlæggende mistillid hos mange amerikanere til Clinton-klanen, der jo var martret af adskillige skandaler og ubehagelige sager under Bill Clintons år i Det Hvide Hus. Men givet: Hillary er en front runner indtil videre.

Barack Obama. Senator og vidunderbarnet i amerikansk politik, mener mange. Barack Obama er da også en ubetinget fascinerende figur og har været det fra første dag i offentlighedens søgelys. Han skabte sit navn på en tale under det demokratiske partis konvent i 2004, da han næsten bevægende talte for at hele det splittede amerikanske samfund, og som Hillary befinder han sig da også på amerikansk politiks midte. Obamas svaghed er, at nok kender vi hans usædvanlige politiske historie på CV-planet, men der er mange omstændigheder omkring ham, som endnu svæver i det uvisse. Herunder hans udenrigspolitiske gennemslagskraft.

John Edwards. Vicepræsidentkandidat i 2004 og åbenbart igen en stigende stjerne. Han er mere »gammeldags« end Clinton og Obama, mere en bærer af traditionelle demokratiske dyder som kampen for en højere mindsteløn og mod udflytningen af job og kritisk over for globaliseringens konsekvenser. Edwards har også været en mere indædt kritiker af Irak-krigen end f.eks. Hillary Clinton. En af hans fordele er, at han er så veltalende - her er han en konkurrent til Barack Obama - og meningsmålinger viser, at han som den eneste i øjeblikket ville kunne slå samtlige republikanske førerkandidater.

Derudover: Senator Joe Biden fra Delaware nævnes ofte som kandidat. Iowas guvernør Tom Vilsack kan blive en faktor. Fhv. vicepræsident Al Gore er af og til på listen i kraft af sin gennemslagskraftige miljødagsorden. Men indtil det modsatte er bevist, er det næppe kandidater, der kan gå hele vejen, som verden ser ud nu. Om end man igen skal huske, at der er længe til november 2008....

Republikanerne

John McCain. Republikaner af den gamle skole, en udenrigspolitisk høg af den realistiske type og derfor pr. definition kritisk over for den nuværende Bush-administration på en række punkter, blandt andet når det gælder den måde, krigen mod terror er blevet ført på. Også de fejl, der er blevet begået i Irak, har haft McCains bevågenhed. Han er konservativ på en del sociale områder, men har etableret en stærk miljødagsorden og er kritisk over for Bush-æraens ophobning af et kolossalt amerikansk budgetunderskud. Han stillede op ved primærvalgene mod George W. Bush i 2000 og var længe fremme i feltet, så han er en velkendt størrelse for amerikanerne - og med sine 70 år (72 år ved valget i 2008) dybest set ældre end godt er for en præsidentkandidat.

Rudolph Giuliani. Helten fra 11. september 2001, da han som borgmester i New York med sikker hånd og stort lederskab styrede sin by gennem en historisk krise. Giuliani er populær i brede kredse og har også et godt ry for at have ryddet op i New Yorks kriminelle jungle, men spørgsmålet er, om han kan blive republikansk præsidentkandidat. Guiliani er nemlig udpræget liberal i sociale spørgsmål, herunder retten til abort, og har derfor det kristne højre midt imod sig - traditionelt en næsten uoverstigelig hindring for en republikaner. Han har også et lidt rodet privatliv - næppe heller en fordel. Om Giuliani må man sige, at nomineringen til kandidat næsten er en sværere hurdle end selve præsidentvalget, hvis han når så langt.

Derudover: Kansas-senatoren Sam Brownback var første mand i feltet officielt. Derudover nævnes jævnligt Wisconsins forhenværende guvernør Tommy Thompson og Matt Romney, der tidligere var guvernør i Massachusetts. Begge har etableret undersøgelseskomiteer. Også den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, spøger i kulissen. Om de har en chance, er svært at bedømme nu, men generelt må man sige, at det republikanske felt er endnu mere åbent end det demokratiske.

Kort sagt: Vi går næsten to års politisk kamp i møde, som i omfang og uforudsigelighed næppe er set lignende i et amerikansk præsidentvalg. We'll keep you updated, som de siger på CNN.