I dag går briterne til valg, og alle er enige om, at det har været en højst usædvanlig valgkamp, hvor briterne har været udsat for to terrorangreb. Det har også været et valg mellem to vidt forskellige politiske visioner. Og mellem to vidt forskellige premierministerkandidater.
»Hvem stoler du på? Hvem kan udvise et stærkt og stabilt lederskab, og hvem vil levere den bedste aftale for Storbritannien i Europa? Fordi Brexit er afgørende,« sagde Theresa May i Norfolk i det østlige England på en hektisk valgkampturné rundt i Storbritannien i de sidste timer, inden valget går i gang.
Det var de temaer, som premierministeren indledte valgkampen med. Problemet for hende og de konservative er, at svaret dengang stod lysende klart. De fleste spåede de konservative en så overvældende valgsejr, at det kunne bringe Labourpartiets eksistens i fare. Nu viser meningsmålinger og vælgerreaktioner, at briterne efter flere ugers valgkamp er blevet markant mere skeptiske over for Mays evner.
»Det synspunkt, at May er en god leder, er blevet svækket under valgkampen,« konstaterede professor og valgforsker John Curtice til BBC.
En væsentlig årsag er, at briterne på en måde kender endnu mindre til May, end da valgkampen begyndte. Mange mente, at hun var den nødvendige »sikre hånd« i en urolig tid, men tydelig usikkerhed under valgkampen har rokket ved troen. Dertil kommer, at May fortsat ikke har ladet briterne komme under huden på hende.
Da Berlingske besøgte Mays landsby Sonning vest for London, tegnede der sig et billede af en uhyre reserveret person.
Artiklen fortsætter under grafikken
Samme konklusion er blevet draget i en række portrætter. Ingen er kommet tæt på. Ved et af Mays allersidste, personlige interviews op til valgdagen prøvede ITV News igen med spørgsmålet om »det mest uartige«, som hun har gjort. En forfjamsket May ledte efter ordene, og svarede så at »ingen jo opfører sig helt perfekt«:
»Jeg bliver nødt til at indrømme, at da jeg og mine venner plejede at løbe gennem hvedemarkerne, var bønderne ikke alt for begejstret over det.«
Tvivlen om hvem May egentlig er, vil briterne tage med sig ind i valgboksen ved det britiske valg til Underhuset.
Til gengæld er mange briter kommet til at kende Labour-leder Jeremy Corby meget bedre end før gennem de seneste ugers valgkamp. Den generelle holdning er, at han virker ægte og siger, hvad han mener. Det er så også en bekymring, som mange briter vil have i baghovedet sammen med Corbyns løfter om et skarpt politisk og økonomisk venstresving og nationaliseringer, når de sætter deres kryds ved torsdagens valg.
En del vælgere har fået væsentlig større tiltro til Corbyn. Det kunne man se ved de store jublende og hujende menneskemængder, der mødte Labour-lederen under hans valgturné onsdag. Det betyder ikke, at han har bragt sit parti på sikker kurs. Corbyn har begejstret unge og folk i London og større britiske byer, men i traditionelle Labour-valgkredse i det nordlige England advarer lokale kampagnefolk om, at tro på, at Labour skulle være på sejrskurs.
»Det er noget aldeles forbandet vrøvl,« sagde en centralt placeret Labour-kilde anonymt til The Guardians politiske redaktør.
»Meningsmålinger skulle være forbudt. Jeg har ikke mødt nogen centrale partipersoner, seriøse partiaktivister eller parlamentsmedlemmer, der tror på, at vi vil vinde en eneste ekstra valgkreds for slet ikke at tale om at forhindre et nyt konservativt flertal. Hvor er det, at man kan se de nye mandater? Hvem er de folk, der strømmer til Labour? Vi har svært ved at finde dem.«
Den politiske blogger Peter Pomerantsev er enig i, at Labours problemer i traditionelt solide arbejdervalgkredse ikke er forsvundet trods snakken om Corbyns overraskende medvind i valgkampen:
»Især når jeg har talt med Labours normale vælgere i det nordøstlige England, har de været kritiske. De betragter Corbyn som en mærkelig mand fra London, der taler et sprog, som de slet ikke forstår, og som ikke giver mening for dem.«
De færreste vil få lov at stemme på de to partiledere. De stiller op i hver deres valgkreds med omkring 50.000 vælgere ud af Storbitanniens 650 valgkredse med flere end 30 millioner britiske vælgere, og en række andre partier stiller op. Men de mindre partier har haft svært ved at blive hørt og få deres mærkesager frem.
Der har været debat om den skrantende, offentlige sundhedssektor, socialpolitik, boligmangel og spæde tiltag til en miljøpolitik, der blev helt overskygget af den seneste terrorhandling, men det har været Mays og Corbyns bud på udfordringerne, der har stået skarpt i fokus.
Med landets store spørgsmål om Brexit, sikkerhed og økonomiske kurs har valgkampen helt overskyggende omdrejningspunkt været, hvem der skal lede landet fremover. Flere politiske aktivistgrupper har ført kampagner for at få vælgere til at »stemme taktisk« på en kandidat, der kan påvirke valget af premierminister i stedet for at stemme på deres mest foretrukne kandidat. Det ser især ud til at kunne gå ud over De Grønne og UKIP, men også Liberaldemokraterne kan komme i klemme.
Men i de store linjer handler valget reelt kun om May og Corbyn. Det paradoksale er, at det britisk valg skulle handle om troværdigt lederskab i et afgørende øjeblik for Storbritannien. Men det er i stedet i høj grad blevet til et valg af, hvilken leder man mindst vil undgå.
Politikere fra både konservative og Labour har de seneste dage gjort deres bedste for at nedtone deres egne partiers udsigter ved valget. Det sker som altid for at undgå at miste stemmer på grund af passive vælgere, men der er samtidig en klar fornemmelse af, at mange vælgere ikke ønsker et alt for godt valg til hverken May eller Corbyn.
»Ved dette valg er der en ret udbredt holdning til, at man ikke ønsker Jeremy Corbyn som premierminister men synes, at det er fint at støtte Labour, fordi han ikke har nogen mulighed for at vinde, og så kan det tæmme May,« lyder det i The Times fra den konservative kommentator Daniel Finkelstein.
Vælgeres balanceakt vil være særligt vanskelig i Storbritannien. I det britiske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse kan selv en fremgang give tilbageslag i Underhuset. Lidt ligesom i USA, hvor Donald Trump ved det seneste præsidentvalg fik færrest stemmer men vandt valget. Den procentvise andel af vælgerne kan ikke uden videre overføres til resultatet, fordi mange stemmer bliver »spildt« i de valgkredsenes adskilte opgør.
Ved det seneste britiske valg til Underhuset i 2015 havde de konservative en fremgang på 0,8 procentpoint og vandt 24 ekstra pladser i Underhuset. Labour havde en fremgang på 1,5 procentpoint og mistede 26 pladser.
Meningsmålingerne har ikke været til meget hjælp for hverken vælgere eller politikerne ved dette valg. Tidligere har folkene bag meningsmålingerne fået voldsom kritik for at have taget fejl ved de konservatives absolutte flertal ved valget i 2015 og derefter ved Brexit-afstemningen. Denne gang har målingerne svinget vildt helt op til valgdagen, hvor der har været et spænd mellem mere end 10 procentpoints forspring til de konservative i nogle målinger og kun ét procentpoints forskel i andre.
Det kan skabe ekstra bitterhed over valgresultatet torsdag og grave grøfterne fra EU-folkeafstemningen endnu dybere. I et interview med Berlingske for nyligt sagde Gina Miller, at hun var chokeret over det had og de voldelige trusler, der har mødt hende, siden hun udfordrede regeringens Brexit-proces i Højesteret og vandt.
Nu er en af de få samstemmende udlægninger af de britiske meningsmålinger, at Corbyn og Labour har godt tag i London og de unge vælgere. Den britiske hovedstad generelt og unge vælgere var sidste år de største modstandere af Brexit. Derimod ser May og de konservative ud til at have et bundsolidt greb om de ældre, engelske vælgere. Det var her, at EU-modstanden var stærkest. En måling fra YouGov har vist en klar forventning hos de helt unge vælgere i alderen 18 til 24 år — mange af dem førstegangsvælgere — om, at de konservative vil miste deres flertal i Underhuset ved valget.
May sagde, da hun udskrev valget, at tiden nu var inde for den britiske befolkning til at finde sammen og komme videre og sammen arbejde på den bedst mulige fremtid for landet.
Ved terrorangrebene i Manchester og London har folk fra alle sider været fast besluttet på at vise sammenhold og stå sammen. Men med valget torsdag ser der ud til at være en risiko for den modsatte effekt.
Kun 11 dage senere begynder forhandlingerne i Bruxelles om udmeldelsen fra EU. Det bliver en kæmpeudfordring, har May erkendt.
Ingen kan være i tvivl om, at det vil kræve sin leder at holde sammen på Storbritannien.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien