»Et smerteligt og pinligt problem«

Skrappere sikkerhedsforanstaltninger og en kold skulder har ikke standset tilstrøm- ningen af illegale immigranter til Calais, der bruger den franske havneby som brohoved for at nå Storbritannien.

»Det evindelige problem.«

Sådan lyder det, når man henvender sig til bystyret i den nordvestfranske by Calais for at spørge til de tusindvis af illegale immigranter, der årligt bruger havnebyen som brohoved for at nå Storbritannien.

»Det er et smerteligt og pinligt problem,« opsummerer borgmesterens talsmand Bernard Baron. Efter regeringen med den kommunistiske borgmesters velsignelse i 2003 lukkede et stort Røde Kors-center kendt som Sangatte-lejren nogle kilometer uden for byen, begyndte immigranterne i stedet at anvende en skov i byens udkant som midlertidigt overnatningssted.

»Junglen« blev stedet kendt som, og ved en spadseretur i skoven kan man stadig se spor af de hytter, som immigranterne har flikket sammen af forhåndenværende materiale. Sågar lænestole blev tryllet frem.

»De lagde tæpper og tog skoene af, inden de gik ind,« husker Sylvie Copyans fra organisationen Salam Calais, der blev oprettet for at tage hånd om immigranternes allermest basale behov efter Røde Kors-centrets lukning.

Men en morgen for halvandet år siden rykkede urobetjene igen med borgmesterens velsignelse ind i den kommunalt ejede skov, drev de unge mænd bort og brændte lænestole og hytter af. I dag er »junglen« derfor flyttet endnu længere ud af byen til et industriområde, og selv under den forgangne vinters hårde kulde nægtede borgmesteren til Salam Calais fortrydelse at åbne byens sportshaller for de frysende immigranter.

Øget sikkerhed
Om metoderne har mindsket tilstrømningen? Siden 2003 og frem til foråret 2007 dukkede der typisk 3-400 immigranter op, når organisationerne uddelte mad i byen, oplyser borgmesterens talsmand Bernard Baron, men siden synes antallet at være faldet.

Om det skyldes politiets metoder, at flere gemmer sig, manglende immigrationslyst eller blot at menneskesmuglerne nu foretrækker andre overfartssteder, ved Baron ikke. En ting er man dog ikke i tvivl om i Calais. De skrappere sikkerhedsforanstaltninger ved Eurotunnellen og ved havnene forhindrer ikke unge mænd i at snige sig om bord på lastbiler, og Salam Calais vurderer eksempelvis, at 50-60 personer kommer over om ugen et overslag som Baron finder sandsynligt.

»Der er en gennemførelsesprocent på 100. Før kom folk til Calais om morgenen, og samme aften var de i Storbritannien. I dag har de sværere ved at komme over fra Calais, så de bruger andre havne,« siger han.

»Men de kommer over.«www.berlingske.dk udland

Tema om illegal indvandring

Tidligere artikler i serien:

Søndag d. 26. august: »Når der kommer en båd«

Tirsdag d. 28. august: »Uanset hvad I gør, bliver vi ved med at komme« og »Immigrant og æresborger«

Torsdag d. 30. august: »Verdens dybeste velstandskløft« og »Drengene fra Santa Cruz«