Et »nyttesløst« tilløbsstykke

Catalanerne strømmede i går ud for at deltage i en ulovlig afstemning om uafhængighed af Spanien. Den civile ulydighed kan ende med et retsligt efterspil for selvstyreregeringen.

Det catalanske flag blev rejst ved et stemmested i Paris i går, hvor catalanere stod i kø for at stemme om uafhængighed af Spanien. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Regnvejrsskyerne hænger tungt over byen, og her er så råkoldt, som det nu engang kan blive i Barcelona på en grå novemberdag. Men det forhindrer ikke Guillem Totú i at spankulere omkring i en stramtsiddende T-shirt med et catalansk uafhængighedsflag og påskriften »A new state in Europe«.

Der er med andre ord ingen grund til at spørge, hvor han har tænkt sig at sætte sit kryds. Men hvorfor finder han det umagen værd at deltage i en afstemning, der for at omgå ikke færre end to forbud fra den spanske forfatningsdomstol har fået legal karakter af en slags gigantisk opinions­undersøgelse?

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at Spanien ikke – som Storbritannien gjorde det med hensyn til Skotland – er villig til at forhandle og finde en løsning. Men i virkeligheden giver alle deres forbud blot afstemningen, som jo under alle omstændigheder fra begyndelsen kun var vejledende, så meget desto større symbolsk værdi, og derfor er det vigtigt at møde op i dag,« forklarer Guillem Totú.

Høj valgdeltagelse

Andre vælgere, som Berlingske i går havde mulighed for at tale med uden for et valgsted i Barcelonas gamle industrikvarter Poble Nou, var enige: Det er nødvendigt at sende et klart signal – både til Madrid og resten af verden – om, at catalanerne er trætte af at være spaniere, lød den enstemmige melding.

Det hører dog med til historien, at modstanderne af catalansk uafhængighed bortset fra enkelte undtagelser var blevet hjemme i protest mod afstemningen, der af premierminister Mariano Rajoy på forhånd var blevet afvist som »en nyttesløs og udemokratisk forestilling uden nogen som helst juridiske konsekvenser«.

Derfor interesserede ingen sig heller særlig meget for resultatet, der når stemmerne – formentlig i løbet af i dag – er talt op, næsten helt sikkert bliver et rungende ja. Det vigtige var valgdeltagelsen, der at dømme ud fra såvel de lange køer foran valgstederne samt de første officielle tal var større end normalt i Catalonien. Og de kommende ugers debat kommer givetvis til at handle om, i hvor høj grad den omstændighed legitimerer kravet om uafhængighed.

Efterforskning mod selvstyrepræsident

Samtidig kan der komme et retsligt efterspil for Cataloniens regionale myndigheder. Det centralistiske midterparti UPyD meldte i går morges selvstyrepræsident Artur Mas til politiet for at omgå forfatningsdomstolens forbud i forbindelse med arrangementet af afstemningen, der i teorien er organiseret af frivillige borgere, men som den catalanske regering reelt har været dybt involveret i.

En dommer afviste ganske vist, sådan som UPyD også havde krævet, at stoppe valghandlingen med magt. Men han igangsatte samtidig en efterforskning af, om Mas og andre catalanske ledere kan stilles til ansvar for bl.a. brugen af offentlige lokaler på skoler og gymnasier som afstemningssteder.

»Hvis anklagemyndigheden er på udkig efter en ansvarlig, skal de bare komme til mig. Det bekymrer mig ikke et øjeblik, jeg lader mig ikke skræmme,« sagde selvstyrepræsidenten og tilføjede, at gårsdagens afstemning blot havde været et første skridt på vejen mod »en definitiv og bindende folkeafstemning, helst efter aftale med den spanske regering«.

Det kommer imidlertid aldrig til at ske, har Rajoy adskillige gange slået fast med så stor kraft, som hans navnkundige dobbelttydighed nu engang tillader det. Og hvad sker der med Cataloniens hidtil forbilledligt fredsommelige uafhængighedsbevægelse, hvis de seneste tre års møjsommelige politiske proces ender blindt?

Tilbage ved afstemningsstedet i Poble Nou vil Guillem Totú helst undgå at male Fanden på væggen.

»Jeg vil på ingen måde retfærdiggøre vold, og heldigvis har vi catalanere indtil videre været utroligt tålmodige på trods af en række provokationer. Men alting har en grænse, og for mit eget vedkommende er den meget tæt på at være nået,« siger han.