Et magtfuldt og ansvarligt folk

Schweiz er på en lang række parametre verdens mest vellykkede land. Forklaringen er blandt andet et unikt, decentralt politisk system med snævre rammer for statens magt, viser samtlige undersøgelser.

På togturen fra Zurich til Bellinzona i superlandet Schweiz byder den nydelige udsigt blandt andet på landsbyen Wassen i det grønne bjerglandskab i kantonen Uri. Foto: Gaetan Bally Fold sammen
Læs mere

Du kører hurtigere i Formel 1, hvis du ved, at du har gode bremser. Schweizisk politik ser indviklet ud udefra, måske endda gammeldags. Men sagen er, at vi har gode bremser, for eksempel i form af folkeafstemninger og udbredt decentralisering. Derfor kan vi køre hurtigt.«

Betragtningen kommer fra Reiner Eichenberger, der er professor ved universitetet i Fribourg, og et prominent navn i den schweiziske debat. Han fylder godt i medierne og er for nylig kåret som den næstmest indflydelsesrige økonom i landet.

Ifølge kritikerne er Eichenberger for tæt på Schweizerische Volkspartei (SVP), det højrepopulistiske parti, der nu er landets største, og han er kendt for at være hurtig på aftrækkeren, men er respekteret som iagttager af det unikke schweiziske politiske system – et system, han ikke lægger skjul på at være fan af.

»Folkeafstemningerne (de bliver typisk afholdt en gang i kvartalet, hvor vælgerne bliver bedt om at tage stilling til spørgsmål både på statsligt, kantonalt og kommunalt niveau, red.) er et af de områder, hvor schweizisk politik skiller sig ud. Det er et hyppigt forekommende synspunkt, at de gør schweizisk politik konservativt, fordi vælgerne er tilbøjelige til at stemme nej. Det er bare på ingen måde tilfældet, tværtimod er der ingen »status quo-bias« og masser af eksempler på meget progressive beslutninger truffet ved folkeafstemninger,« siger Eichenberger.

Der er koldt på toppen af de franske alper – nærmere bestemt på toppen af 4.810,45 meter høje Mont-Blanc, der ligger på grænsen mellem Schweiz, Frankrig og Italien. Foto: Philippe Desmazes/ AFP Fold sammen
Læs mere

Han nævner, at schweizerne var blandt de første i verden, der indførte katalysatorer på bilerne. Det skete efter en folkeafstemning, ligesom landets meget liberale politik over for narkotika er et direkte resultat af folkets røst.

Eichenberger er blandt andet kendt for det synspunkt, at politiske systemer skal måles på deres resultater. Og hvordan ser karakterbogen så ud? Kort fortalt er Schweiz verdens rigeste, mest innovative og konkurrencedygtige land og samtidig landet, hvor det både er bedst at blive født og at blive gammel.

Schweizerne lever næstlængst af alle folk på kloden. De regnes blandt verdens tre lykkeligste folk og ligger nummer tre på det meget detaljerede »Social Progress Index«, som produceres af topforskere fra blandt andet Harvard. Ingen andre landes samlede resultater er i nærheden af at kunne måle sig med Schweiz. Ifølge nye tal fra blandt andre World Economic Forum, INSEAD, Cornell University og Credit Suisse er Schweiz verdens mest vellykkede land.

En lille kommune

Reiner Eichenberger tager imod i privaten, halvdelen af et dobbelthus i Feldmeilen, en forstad til Zürich. Udsigten over Zürichsee er betagende, og undervejs i interviewet kommer Eichenbergers kone hjem og tilbereder frokost for den ene datter, der, som det er almindeligt i Schweiz, er hjemme fra skole mellem 12-14.

Børnene har godt af en pause og af morens (aldrig farens) veltilberedte frokost, er den udbredte holdning. Alt udstråler overskud og med så gunstige rammer er det vel nemt for professoren at være begejstret for sit hjemland?

Der er ingen tvivl om, at det er godt for de velhavende og succesfulde at bo i Schweiz. Sagen er bare, at det er veldokumenteret, at det er det også for snart sagt alle andre.

En skolelærer tjener 50.000 kr. om måneden i gennemsnit og i runde tal, en taglægger tjener 37.000 om måneden før skat, og ca. 28.000 efter at skat og den obligatoriske sundhedsforsikring er betalt.

Det offentlige tager sig af dem, der ikke kan klare sig selv. Den gruppe er bare langt mindre i Schweiz end i Danmark.

Alpelandet har uddelegeret en masse ansvar fra staten til de kantonerne og de omkring 2.500 kommuner. Foto: Fabrice Coffrini / AFP Fold sammen
Læs mere

Overskriften på det unikke system bag de imponerende resultater er, at folket bestemmer mere i Schweiz end i andre lande, mens der er lagt stærke bånd på statens indflydelse.

Den ambition er folkeafstemningerne, der bruges i endnu højere grad i kommuner og kantoner end på nationalt plan, ét udtryk for. Men der er mange andre.

Decentraliseringen er uden tvivl afgørende. Schweiz har 26 kantoner og flere end 2.500 kommuner. Den mindste, Corippo i kanton Ticino i det sydøstlige Schweiz tæt ved grænsen til Italien, opkræver skatter, har eget våbenskjold, egen hjemmeside, en borgmester og et byråd. Og 13 indbyggere.

Decentralisering på det niveau kan nok skræmme de fleste danskere. Umiddelbart er det mere trygt med store enheder ud fra antagelsen om, at så er de mennesker, der har så stor indflydelse på vores liv, nok mere professionelle.

Eichenberger peger imidlertid på en lidt overraskende gevinst ved decentraliseringen, nemlig den stærke konkurrence mellem enhederne på alle niveauer i Schweiz.

»Konkurrencen – og inspirationen – er afgørende. Vi kan konstant sammenligne og lære af de eksperimenter, som andre kommuner og kantoner sætter i gang. Hvis de virker, kan vi gøre det samme. Deres erfaringer er relevante for os, og over tid ender vi med en meget konkurrencedygtig drift og administration,« siger Reiner Eichenberger.

Regering på deltid

Det er landets grundlov, der definerer alt det, staten ikke må. For eksempel ville det være grundlovsstridigt, hvis man fik den idé at opkræve mere end 11,5 pct. i indkomstskat, mere end 8,5 pct. i selskabsskat eller mere end 8,0 pct. i moms (dog kun 2,5 pct. på mad, medicin og kulturbegivenheder). Staten skal aflevere 17 pct. af sine indtægter til kantonerne, der som sagt også opkræver skat, må ikke stifte gæld udover midlertidig konjunkturstabilisering, og – vigtigst i forhold til decentraliseringen – må den ikke lovgive om forhold, der kan besluttes lokalt. Derfor kontrollerer staten kun 11 pct. af økonomien. Regeringen har i øvrigt kun syv ministre (VKLA-regeringen har til sammenligning 21). Parlamentet arbejder kun 12 uger om året, og medlemmerne tjener de fleste af deres penge andetsteds.

For investoren, serieiværksætteren og forfatteren Lars Tvede er det den slags karakteristika, der tipper skålene i schweizernes favør. Tvede har boet i Schweiz i 21 år, og engagementet i diskussionen om landets succes stråler ud af ham fra sofaen i huset i skisportsstedet Verbier. Han har et indgående kendskab til landet og har i mange sammenhænge fremhævet fordelene ved måden, de knap 8,5 millioner indbyggere er organiseret på.

»Ofte vil man sige, at det er smart at slå nogle ting sammen, så er det ens, og man kan købe billigere ind og al den slags. Men hvis man tager magt og ansvar fra folk, så føler de afmagt og bliver uansvarlige. Den mekanisme er meget stærk. Schweizerne er meget ansvarlige. Det gennemsyrer samfundet og er en stor styrke,« siger Lars Tvede.

Han peger på, at lokalpolitikerne bliver dygtigere af at have reel magt, og at informations- og debatniveauet er højt og befolkningen engageret, fordi de hele tiden bliver spurgt og udgør et værdifuldt korrektiv til politikerne.

»Da man ved en folkeafstemning i 2001 besluttede at forbyde offentlig gældsætning, stemte mere end 80 pct. af schweizerne for forslaget,« siger han.

Tåge ruller ind over bjergene i Engelberg, Schweiz. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI.

Ligesom Reiner Eichenberger tillægger Tvede konkurrencen stor betydning.

»I et centraliseret samfund kan man ikke se fejlene, fordi man ikke kan se alternativerne. I et samfund med små enheder accepterer man dumheder og fejl. I store enheder laver man regler for at undgå fejl. På den måde slår man al dynamik og motivation ihjel. Ligesom i en ældre, forvokset virksomhed, hvor der er manualer for alting,« siger han.

Sune Aagaard er historiker, journalist og forfatter. Han er meget begejstret for det schweiziske samfund og har skrevet bogen »Det Gode Samfund – Danmark og Schweiz«.Han har været direktør for Liberal Alliance, kommunikationsdirektør i den strategiske designvirksomhed Designit, vært på programmet Millionærklubben på Radio24syv og medstifter af medievirksomheden Kontrabande. Per 1. januar er han seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.