Et kapløb med tiden

Alle forhandlinger om det amerikanske gældsloft er stadig i hårdknude, men ikke desto mindre er der også stadig håb om en aftale inden sidste udkald på torsdag.

Senatets flertalsleder, demokraten Harry Reid (ved talerstolen), er på overarbejde for tiden i forsøget på at nå til enighed med Republikanerne om en løsning på budgetkrisen, inden den amerikanske pengekasse løber tør torsdag nat. Og der kan faktisk vejres morgenluft trods den tilsyneladende fastlåste forhandlingssituation. Foto: Andrew Burton/AFP Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Den amerikanske regering arbejder på højtryk for at finde en løsning på budgetkrisen, inden fristen for at undgå at støde mod det såkaldte gældsloft udløber natten til torsdag. Men noget tyder i heldigste fald på en løsning i sidste minut. Hvad, man troede kunne være et forhandlingsgennembrud fredag og lørdag, viste sig at være en blindgyde for enten Demokraterne eller for Republikanerne. Og begge partier spiller højt politisk spil med en dagsorden, der er vanskelig at gennemskue for amerikanerne.

Men Kongressens politikere er ved at blive urolige, og kampen om at stå sig bedst er i gang, selv om Republikanerne er de store tabere i den magtkamp, der i flere uger har fastlåst de politiske beslutninger om budgettet og gældsloftet. Dele af regeringen er stadig lukket, og hvis ikke der findes en løsning inden torsdag, løber USA tør for penge. Enkelte republikanere har ovenikøbet antydet, at det ikke gør så meget at overskride fristen, fordi USA ikke går bankerot. Det er også helt korrekt, teknisk set. Men det er en leg med USAs kreditværdighed, som økonomer advarer kraftigt imod.

»De har ikke ret i, at det ikke gør noget. Det er efter min mening vanvid at påstå. Republikanerne argumenterer med, at man sagtens kan overskride gældsloftet uden at have en statsbankerot – underforstået at man så vælger at bruge de amerikanske statslige indtægter til at betale af på den eksisterende gæld med renter og afdrag. Så undgår man ganske vist en juridisk bankerot, men problemet er så, at når man tvinges til at bruge pengene på at betale gæld, så skal man finde besparelser på det statslige budget i samme størrelsesorden. Det vil sige, at med en vækst på kun to procent så risikerer man at ryge ind i en meget dyb recession. Det er efter min mening helt forkert og udtryk for ideologi mere end realiteter,« siger økonom Jacob Kirkegaard, seniorfellow ved Peterson Institute i Washington D.C.

Kampplads for uafklarede mærkesager

Der forhandles lige nu kun i Senatet, som er styret af det demokratiske parti. Præsident Barack Obama håber, at det er derfra, at der kan komme et initiativ, der kan gå igennem Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal. Det er her, at nogle af de mest uforsonlige republikanske politikere i Tea-Party-bevægelsen sidder.

Senatets flertalsleder, demokraten Harry Reid, prøver at nå til enighed med Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell. Men enigheden har det været så som så med her i weekenden, fordi Reid også er begyndt at køre et partitaktisk spil. Sådan vurderer flere amerikanske journalister det, efter at det er blevet kendt, at Reid forsøger at udnytte Republikanernes meget svage meningsmålinger til at presse partiet til indrømmelser på gamle politiske stridigheder om budgettet. Det er et uhørt teknisk spil, der kører lige nu, hvor begge parter er inde i en fase, hvor man også prøver at få afgjort gamle økonomiske stridigheder. Så krigen mellem partierne er gået fra at være en overordnet ideologisk kamp mod en ny sundhedsreform – den såkaldte ObamaCare – til at være en kampplads for gamle, uafklarede mærkesager for de to partier. Blandt andet om, hvor man skal spare, og om skatten skal op eller ned. Sagt forenklet.

Uret tikker

Problemet er, at tiden løber, og at det om få dage er slut. Så vil gældsloftet blive nået. Og som økonomer påpeger, kan man ikke sammenligne denne krise med noget som helst.

»Man har ikke det pengepolitiske råderum, man f.eks. havde under præsident Bill Clinton i 1990erne. Den amerikanske centralbank er låst fast med sin stort set nulrentepolitik. Man kan heller ikke fra centralbankens side øge støtteopkøbene ud over de 85 mia. dollar pr. måned, der allerede er en realitet. Så det er meget svært at afbøde konsekvenserne af en sådan kraftig finanspolitisk stramning. Størrelsen af de stramninger, der skal til, er så store, at det er en rent matematisk selvfølgelighed, at USA vil ryge ind i en dyb recession, hvis gældsloftet overskrides,« siger Jacob Kirkegaard.

Jo tættere, Kongressen kommer på det tidspunkt, hvor gældsloftet rammes, desto mere håbes der på, at partierrne giver efter. Men under hele budgetkrisen ulmer der et opgør internt blandt Republikanerne mellem de såkaldte moderate og Tea Party-bevægelsen. Der er efter nogens mening et nødvendigt opgør på vej, men det er ikke sikkert, at det bliver et enkelt opgør blot mod Tea Party-bevægelsen.

»Man skal ikke glemme, at de her problemer i virkeligheden også handler om hele det republikanske partis kerne og det faktum, at der sættes spørgsmålstegn ved, om den centrale styring og regeringen er blevet for stor og for magtfuld. Det er også det, kampen handler om, og det er en langt bredere diskussion end blot den om enkelte Tea Party-medlemmers kamp mod ObamaCare,« siger veteranrepublikaneren Newt Gingrich til den amerikanske TV-station CNN. For hvis debatten går i den retning hos Republikanerne, vil det blive et langt mere ideologisk og grundlæggende opgør for at genvinde partiets politiske rødder.

Mange sammenligner det opgør, der er i gang, med de store opgør gennem 1960erne og 1970erne, hvor der skete en polarisering af partierne ikke blot hos Republikanerne, men også hos Demokraterne, som i særdeleshed havde store problemer. Det var også på den tid, hvor man så mange republikanere skifte side til Demokraterne, og mange demokrater, der gik over til Republikanerne, således at partierne i realiteten ændrede den ideologiske platform på en række områder. De opgør, der er i gang lige nu, kan sagtens ende i en skarpere profilering af partierne.

Verdens ledere er også begyndt at blive stærkt bekymrede for den politiske situation i USA. Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, siger, at »krisen kan sende rystelser igennem hele verdensøkonomien«, og flere andre politiske ledere, som er samlet i Washington til årsmøder i valutafonden og i Verdensbanken udtrykte lige så stor bekymring. Selv om de fleste af dem udtrykker stor tiltro til, at det nok skal løse sig inden torsdag, så blev der også advaret klart om, at hvis man når for tæt på målstregen, inden krisen bliver løst, vil det også få konsekvenser for verdensøkonomien.